SEINsamling – marts

Illustration af Karen Marie Duus

Af Lasse Andersen

1. Terrorangrebet d. 11. september
2. Rydning af Ungdomshuset, Jagtvej 69
3. Krigen i Syrien
4. Helle Thorning bliver den første kvindelige statsminister i Danmark
5. 4 more years til den første mørke amerikanske præsident, Obama
6. Terrorangrebet på Krudttønden
7. Ungdommens oprør mod klimaforandringerne
8. Den første dansker i rummet
9. Skovbrande i hhv. Sverige, Amazonas og Australien
10. Morten Grunwalds død (jeg er kæmpestor Olsen Banden-fan)
11. Konflikten med Brexit
12. Spredning af COVID-19

Af Frida Illum

Jeg blev født den 16. september 2004 og er i dag 15 år gammel. Før jeg blev født, er der i verden hændt en masse historiske milepæle, og jeg kender en del af dem, men kan dog ikke huske dem. Jeg vil i dag skrive lidt om de historiske milepæle, som jeg rent faktisk husker, og som har betydet noget for både verden eller Danmark, men også for mig selv.

En af de første milepæle, jeg husker, er da Danmark fik sin første kvindelige statsminister – jeg husker det svagt, men jeg husker det. Hendes navn er Helle Thorning-Schmidt, og jeg synes, at hun er vildt sej. Hun tog et stort skridt i Danmarks kamp for ligestilling og viste, at kvinder kan styre og bestemme i et land, mindst lige så godt, som mænd kan. Hun er bare en virkelig sej kvinde, hvis du spørger mig.

Den næste milepæl, jeg husker, er nok også én af de største overhovedet, så længe jeg har levet. Det var i 2016, da Donald Trump blev valgt som USA’s præsident. Jeg husker, at vi i skolen fulgte valgkampen tæt, og at alle i min klasse holdt med Hillary Clinton, som var Trumps modkandidat. Der var ingen, der havde regnet med, at han ville blive valgt, og det er en af grundene til, at netop det valg er en historisk milepæl.
Apropos valg i USA husker jeg også, da Obama stod af efter 8 år på magten. Obama er efter min mening én af de bedste præsidenter, USA nogensinde har haft. Jeg husker ikke, da han blev valgt, fordi jeg kun var 4 år gammel.

Okay, nu skifter vi helt boldgade. Noget, der har betydet noget for mig, var, da Danmark vandt OL-guld i håndbold. Jeg kan godt forstå, at det kan lyde mærkeligt, hvis man ikke har samme interesse for håndbold som mig, men hvis du har, kan du kun være enig. Jeg har spillet håndbold, siden jeg var 5, og fulgt med på tv, så længe jeg kan huske, så selvfølgelig så jeg også, da vores herrelandshold vandt OL-guld. Det rørte mig utroligt, og det at se, hvordan hele Danmark var stolte af dem, var bare prikken over i’et.

Den næste milepæl er fra sommeren ’15, da tusindvis af mennesker flygtede fra Syrien på grund af borgerkrig dernede. Krigen startede i 2011 som en borgerkrig mellem staten – ledet af en Assad – og befolkningen, men i 2014 gik Islamisk Stat ind i krigen, og det gjorde alting endnu værre. Krigen spidsede til, da ISIS kom ind, og en masse borgere flygtede til Europa, heriblandt Danmark. Her kom flygtninge i kæmpe strømme gående langs motorvejene i håb om asyl i Danmark. Det var overalt i medierne, og nogle både fantastiske og forfærdelige billeder blev delt overalt. Både en skøn politibetjent, der legede med en flygtningepige, men også en ubehagelig mand, der spyttede på flygtningene, da de kom gående på vejene. Det var en overvældende og emotionel tid, som jeg aldrig glemmer.

Den næste og sidste milepæl, jeg har valgt at tage med, er meget reel og relevant lige nu, den påvirker nemlig alle hele verden over. Det er selvfølgelig coronavirussen. Corona er en virus, som startede i Kina og nu har spredt sig til resten af verdenen. Symptomerne på corona er meget som influenza, men næsten 9.000 mennesker har allerede mistet livet til denne forfærdelig sygdom. En del af grunden til, hvorfor corona er så farlig, er, at den smitter helt vildt, og at man kan gå rundt uden symptomer og stadig smitte andre, det er utroligt farligt. Virussen har taget hele verdenen med storm, og flere lande i verden, blandt andet Danmark, er under såkaldt ”lockdown”. Det betyder, at man skal blive hjemme, så meget man kan. I Danmark er alle uddannelser lukkede for en periode, folk, der har mulighed for det, arbejder hjemmefra, restauranter, biografer, storcentre og så videre er alt sammen lukkede for at stoppe smitten. Jeg har for eksempel ikke været ude i flere dage i træk – på nær korte ture for at få lidt luft og motion. Hele landet er lukket ned, og vi må stå sammen, indtil der er styr på virussen. Det er en mærkelig verden i øjeblikket, og jeg kan godt love jer for, at jeg altid vil huske det her.

Det var de vigtigste milepæle fra mit liv indtil videre. Nogle var sjovere, andre knap så sjove, men de er allesammen vigtige og har gjort indtryk på mig på den ene eller den anden måde. De har i den grad sat spor i min bevidsthed.

Af Maria Mejse Mortensen

Det glemmer jeg aldrig: klimavalget. Et valg om fremtiden.

Den 5. juni er en dag, som i min familie har mange betydninger. Det er grundlovsdag, fars dag og har siden sommeren 2001 været min lillesøsters fødselsdag. Den 5. juni 2019 var også en valgdag. Jeg har altid interesseret mig meget for mennesker og samfundsforhold i alle mulige afskygninger. På dette tidspunkt havde jeg været politisk aktiv i mere end tre år, selvom jeg endnu stadigvæk befandt mig i mine teenageår. Jeg var endelig blevet myndig og kunne stemme. Sætte mit lille, men helt eget, præg på det land, jeg er født og vokset op i.

Tiden op til var præget af børn og unge i gadebilledet, som krævede klimahandling, og en regering, som rent faktisk ville tage deres fremtid alvorligt. Vores fremtid. Den fremtid for de børn, som min generation ikke engang har fået endnu. Det er så smukt, at man kan have så meget kærlighed til nogle mennesker, som man ikke har mødt endnu. Som ikke eksisterer endnu. Det så faktisk også ud til, at vi endelig ville få et valg, som ikke ville handle om udlændinge, indvandrere og islam, hvor der tales til frygten i lange dommedagsprofetier. Dette valg var anderledes. Vi snakkede til håbet. Håb for fremtiden. Håb for kloden. Håb for de kommende generationer.

Da resultaterne tikkede ind, stod jeg blandt mine venner. Vi var samlet på Bremen til Radikale Venstres valgfest. Trætte efter en lang valgkamp med både et Europa-Parlamentsvalg og et folketingsvalg, men mest spændte på at se, om det hele nu ikke bar frugt. På de store TV-skærme var det tydeligt at se, at de partier, der havde lovet at sætte handling bag ordene, når det gjaldt klimaet, stormede frem. Radikale Venstre og SF fordoblede deres mandater, mens Dansk Folkeparti mistede næsten halvdelen af deres. Og som Pia Kjærsgaard sagde det så smukt, så var det alle de klimatossers skyld.