Selvfølgelig er jeg ikke enig: Interview med Dana

23. marts 2018

Med udgangspunkt i vores nuværende flygtningepolitik og Lars Løkkes nytårstale, snakker Nadezhda med sin veninde Dana om, hvordan det er at komme til Danmark som flygtning. Om minder fra Syrien. Om krig. Om kulde. Og om at kunne vælge sin egen fremtid.

Billeder af Dana er taget af Cecilie Bødker

I sin nytårstale sagde Lars Løkke Rasmussen:

”Antallet af asylansøgere i Danmark er nu det laveste i årevis. Og derfor skal de mange syriske krigsflygtninge, vi i disse år giver husly, også vende hjem til Syrien, så snart forholdene tillader det.”

Hvad er der sket med medmenneskeligheden? Har vi glemt, at hver eneste flygtning er et individ med sin egen historie, sine egne ar på sjælen? Jeg har stillet et par spørgsmål til min veninde Dana, som kom til Danmark fra Syrien i 2015, for at høre, hvad hun mener om statsministerens udtalelse, og hvordan det er for hende at være kommet til Danmark.

Hvorfor kom du til Danmark?
Jeg kom til Danmark på grund af krigen. Jeg har en søster, som er gift med en dansk mand, så hun var her allerede. Nu er vi fem her, mig og min mor og far og mine to søstre. Vi er blevet samlet igen efter at have været adskilt i fire år. Min storesøster var i Danmark først, så kom min mor i 2014, jeg kom sammen med min far i 2015, og i 2016 kom min anden storesøster. Jeg var under 18, da de godkendte mig og min far, men fordi min storesøster var over atten, kunne hun ikke komme med os. Hun var i Tyrkiet i en flygtningelejr i 10 måneder uden os. Nu har vi midlertidig opholdstilladelse. Det betyder, at vi hver især skal søge om opholdstilladelse hvert andet år. Min søster skal også søge hvert andet år, selvom hun har fået en datter her og er gift med en dansker.

Hvordan er forholdene i Syrien nu?
Der er ikke så meget mad eller vand. Og hver dag putter regimet folk i fængsel uden grund. Ofte smider de bomber. Det er hårdt. Jeg har stadig familie i Syrien, som ikke kan rejse væk.

Er du enig med statsministeren i, at du skal vende hjem til Syrien, når forholdene tillader det?
Selvfølgelig er jeg ikke enig. Syrien før krigen er ikke ligesom Syrien efter krigen. Jeg har ikke et hjem at rejse tilbage til. Menneskene er ikke de samme mennesker. Nogle er døde, og andre ved vi ikke, hvad der er sket med. Derudover føler jeg mig hjemme i Danmark. Her er jeg ikke i livsfare, og jeg kan leve et normalt liv. Fx studerer jeg, det kan jeg ikke i Syrien. Og jeg har ingen fremtid i der.

Hvad tror du statsministeren mener med: ’’når forholdene tillader det’’?
Jeg forstår ham ikke. Jeg synes, det er meget ugennemtænkt af ham at sige sådan. Hvis der omvendt var krig i Danmark, og han flygtede til Syrien, hvis der ikke var krig i Syrien, ville vi ikke sige til ham, at han skulle rejse tilbage til Danmark igen. Det var ikke det, vi sagde til palæstinenserne eller kurderne eller libaneserne, da der var krig i deres hjemlande. Vi tog imod dem. Da der kom fred i deres lande, rejste nogle af dem tilbage, og nogle af dem blev hos os.

Hvordan var forholdene i Syrien, da du flygtede?
Jeg kan komme med et eksempel. Tre dage efter jeg var fyldt sytten, blev min skole bombet, mens jeg var inde i den. Nogle af mine venner blev dræbt, en af dem var min rigtig gode veninde. Der var også nogle børn fra 1. klasse, der døde, og en gammel mand, der solgte grøntsager. De bombede to gange. Jeg tror, at der var over 30 dræbte. Vi prøvede at komme ud af skolen.
Jeg så en blodpøl og nogle kropsdele, og så så jeg, at det var min veninde, som lå der. Til højre for hende var der blod på væggen. Til venstre for hende stod der en soldat, han grinede af mig. Jeg blev så bange, at jeg ikke kunne gå, så mine venner måtte bære mig. Udenfor skolen var der en taxa, som samlede os op, og så besvimede jeg. Bagefter kunne jeg næsten ikke sove eller spise i tre dage. Hver gang jeg kom i tanke om, hvad der var sket, græd jeg. En teenagepige skal ikke opleve sådan noget.

Måske rejser jeg tilbage til Syrien en dag, hvis det er det, jeg vil, men ikke fordi Lars Løkke siger, at jeg skal.

Hvordan har det været at komme til Danmark som flygtning?
Det var en helt ny situation for mig at være flygtning, jeg vidste ikke, hvad det betød. Jeg kendte ikke det ord før. Flygtning. Da jeg var i flyveren, sagde jeg farvel til mine 18 år i Syrien og velkommen til gud ved hvad. Nu har jeg fået venner fra højskolen, fra C:NTACT, fra Ungdommens Røde Kors. Da jeg var med Ungdommens Røde Kors på Folkemødet i 2016, lavede jeg interviews med nogle danske politikere. To af dem var meget vrede. De sagde: ’’Hvorfor er du her? Du skal rejse hjem’’. Jeg sagde, det er ikke min skyld, at jeg er flygtning, det er ikke min skyld, at der er krig.

Hvad har været det sværeste ved at komme til Danmark?
At forlade mit hjemland. Det var det sværeste. At forlade min familie, alle mine minder. Jeg har mistet alle mine ting.

Hvad tænker du på, når du tænker på Syrien?
Jeg tænker på min familie, der stadig er i Syrien. Jeg tænker på min farfar, han døde ti dage, efter jeg kom til Danmark. Han byggede sit hus med sine egne hænder. Jeg tænker på, hvordan jeg har mistet mit hjem. Jeg tænker på familiemedlemmer og venner, som er døde på grund af krigen. Nogle gange kan jeg ikke sove, fordi jeg stadig kan huske nogle forfærdelige ting, jeg så. Jeg husker alting, og jeg tænker på alting.

Hvad tænker du på, når du tænker på Danmark?
Her er koldt. Sproget er svært. For tre år siden følte jeg ikke, at jeg hørte til her, det var svært for mig at acceptere, at jeg var flyttet fra mit hjemland. Nu føler jeg, at Danmark er mit hjem. Her vil jeg gerne blive voksen og leve mit liv.

Forstår du, hvorfor statsministeren vil sende de syriske flygtninge tilbage?
Måske fordi han er bange for, at vi laver noget kriminelt her. Men jeg vil bare sige til ham, at ingen mennesker er ens. Måske er der nogle af de gamle flygtninge, som har været her siden firserne, der har gjort noget forkert. Men alle flygtninge er ikke sådan. De fleste er ligesom mig. Jeg vil bare gerne studere og leve et normalt liv. Måske rejser jeg tilbage til Syrien en dag, hvis det er det, jeg vil, men ikke fordi Lars Løkke siger, at jeg skal.

Hvad betyder integration for dig?
Jeg bliver aldrig helt dansker. Jeg er syrer, og jeg er stolt af det. Men integration er den situation, jeg er i nu.

Hvor ser du dig selv om 10 år? (Der er du 31)
Jeg håber på at være psykolog eller dokumentarist.

Hvilke konsekvenser kan en hjemsendelse, som statsministeren taler om, have for dig og din familie?
En konsekvens kan være, at vi ikke får vores opholdstilladelser og bliver sendt tilbage til Syrien. Hvis min søster mister sin midlertidige opholdstilladelse og bliver nødt til at rejse, kan hun måske ikke tage sin datter med. Sådan noget skete for min veninde. Jeg synes, politikerne behandler os dårligt. Den danske lovgivning er ikke god mod os.

Har du et godt råd til, hvad man kan gøre eller sige, hvis man kender en, som er flygtet fra krig?
Accepter os. Accepter vores baggrund og vores kultur. Accepter, at vi er mennesker. Selvfølgelig er vi forskellige, men det behøver ikke at være et problem. Det kan gælde for alle parter, man skal lære at acceptere hinanden. Og I må meget gerne hjælpe os ’’nydanskere’’ med at lære at tale dansk, det er meget svært.

Hvad tænker du?

  1. Moni siger:

    Dana håber du har det altid godt
    Undrer lidt mig hvor er andre flytning henne I denne verdan som mig statløse palestinenser som mister far og bror I libabon og kan Aldrig Rejse TIL palestina
    Håber I kan huske alle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *