Sol og blæst og sommerfest på NorthSide

Direkte fra fredagsfrokosten og til trods for en temmelig overskyet himmel og en ikke så sommerlun blæst som håbet strømmede publikum til Eskelunden i Aarhus. Clara åbnede ballet på Astra, og så var scenen sat for resten af dagen. Senere indtog Tom Misch samme plads, og midt i hans bløde dansefest brød solen gennem skyerne. Opløftede af det sporadiske lys blev publikum flere og flere, og snart var festivalpladsen fyldt. Det tætpakkede publikum løftede hinanden op, og græsset blev trådt helt fladt af de mange dansende fødder. Med allerede trætte ben skyndte vi os videre til den næste koncert med Tessa, inden der også var helt fyldt der. Festen var i gang. 

Løftet (eller truslen?) om et plantebaseret køkken var heller ikke nok til at afskrække publikum, og boder med vegetarisk junkfood fyldte det normalt tomme græsareal i Eskelunden. Duftene fra vidt forskellige køkkener pirrede næsen, og var man villig til at hive den store festivalpung frem, kunne man også få fingrene i de lidt for dyre burgere, pitaer og alt andet, hjertet kunne begære – til absolut ikke-studievenlige priser. Herlighederne kunne skylles ned med ligeledes dyre øl og farverige drinks. 

Som dagen gik og blev til aften, begyndte det langsomt at føles mere og mere som den slags festival, vi var vant til for et par år siden. Som vanligt var det helt vidunderligt kaotisk at forsøge at nå alle de koncerter, man gerne ville høre, komme tidligt for at få pladser helt foran for så at skynde sig videre til den næste store musikoplevelse. Bassen, der hele dagen rystede din krop, uanset hvor man var på NorthSide, krydrede gåturene mellem scenerne. Og hvis bassen ikke kunne ryste din krop, kunne du helt sikkert få lov til at gå ind i fem forskellige fremmede, der også hastede over den snart småmudrede græsplæne. 

De mange mennesker var i sig selv intet problem, og det var herligt at se hoveder med blomsterkranse, ansigter med glimmer og farverigt tøj, der for alvor skabte stemning i Eskelunden. Men det store publikum gjorde det også besværligt at finde sine venner, og hvis man havde et godt tag i kammeratens jakke, hvirvlede de sig hurtigt ind i menneskemængden. Og her byder festivalgenren på noget helt særligt. Hvis du mister dine venner, så kan du hurtigt finde nogle nye. Enten bliver en fremmed i toiletkøen din nye ven, eller også støder du ind i hende folkeskoleveninden, du i øvrigt ikke har set i flere år. Og ellers var der som sådan ikke noget i vejen med at være lidt alene og tage det hele ind. For det er et overvældende virvar, man lige skal huske at sluge engang imellem. 

Da mørket faldt på, og vennernes ansigter blev mere og mere uklare, oplyste farvede lys fra alle steder stadig pladsen og os. Som timerne gik blev duften af alkohol også stærkere, og stemningen var høj og varm og fuld af mod. Nu kunne hverken vejret eller priserne sætte en stopper for festen. Selv da Suspekt satte punktum for fredagens programsatte festligheder, ville festen ingen ende at tage. Folkevandringen hjem fra det sydlige Aarhus var i fælles flok, og først da døren til min lejlighed gik op, var festivaldagen for alvor slut. Det var smuk og vidunderlig og beruset festival, præcis som jeg husker det, og præcis som det skal være.