Tech-Tanker: Vores sikkerhed mod terrorangreb ligger i øjeblikket i hænderne på USA’s højesteret

I starten af oktober blev det besluttet, at “the Communications Decency act, section 230” for første gang siden dens indførsel i 1996 skal tages op i den Amerikanske Højesteret. Loven giver groft sagt digitale medier som Twitter og YouTube en immunitet, så de ikke skal stå til regnskab for, hvad der bringes på deres platforme. De er nemlig blot “platforme” og ikke “udgivere” af indhold. Men loven er forældet, og det er på tide, at techgiganterne lever op til deres forpligtelser.

Internettet er blevet et mørkt ekkokammer. Højreekstrem terrorisme kan alt for nemt findes på de sociale medier. Det burde det ikke. Det burde i hvert fald ikke blive anbefalet til os på YouTube, for at øge annonceindtægterne og skabe økonomisk profit. At de største tech-giganter ikke kan sagsøges på baggrund af skadende indhold på deres platforme, gør også, at de ikke afsætter nok ressourcer til at mindske det. Ifølge videncentret, Digitalt Ansvar, kan sociale medier ellers sagtens reagere og stoppe delingen af videoer og billeder med skadeligt indhold, hvis de ønsker det. Men siden det ikke er et lovkrav, gør de det ikke. 

De gør dog noget for et sikrere internet; YouTube har algoritmer, der automatisk fjerner nøgenhed – men ikke f.eks. våben, vold eller hadtale. Indhold som dét bliver oftest først fjernet, hvis nok brugere anmelder det. 

Og netop algoritmerne er grunden til, at loven skal kritiseres. Ikke nok med at skadeligt indhold får lov at eksistere på nettet, så pusher medierne disse videoer til folk, der udviser interesse for emnet. Det er det aspekt, der i første omgang skal diskuteres i retten. For når man først er blevet spundet ind i det uendelige spindelvæv af hate-speech, højreekstremisme og terrorangreb, er det svært at komme ud af igen.  

En mand sidder i 2019 på YouTube og kigger på den strøm af videoer, der er blevet anbefalet til ham. Det er videoer af terrorangreb og hadtale mod muslimer. Alle videoerne ligner hinanden. Han ser YouTube-videoer hele natten, hver nat. Den ene video afspilles automatisk efter den anden. Til sidst laver han selv en video. En liveoptagelse hvor han dræber 51 mennesker i den newzealandske by Christchurch under en fredagsbøn. 

Samme mønster tegner sig ved en lang række andre terrorangreb – f.eks. i Fields shoppingcenter sidste år, hvor gerningsmanden også benyttede højreekstremisme på YouTube flittigt. De har alle YouTube til fælles. 

Det er på tide at tech-giganter står til ansvar for det indhold, der findes på deres platforme, og hvad det i værste fald kan være skyld i. Loven fra 1996 blev vedtaget før Google, og først ti år efter blev YouTube og Twitter grundlagt. Altså var loven allerede forældet dengang. Det er på høje tide at den nu revurderes, efter et kvart århundredes digitalisering.