Tequila Sunrise
Laura har skrevet et digt om en krop i sirup og en verden, der forskubber sig.
Vågner til en tequila sunrise, dag-drikkeri. Jeg betaler for impulsivitet i anger, ængsteligttilknyttet til penge. Jeg er blevet mindre grådigmed vejrtrækningen, det friviligearbejde. Jeg leder efteren ny følelse, kort at vende. Jeg leder efter nye måder at metaforisererstilstand. Sengen er sirup, limende. Min krop er en vingeløsflyver, som modsiger sit eget navn. Traffik, dybeankerer, tunge rødder. Intet ekko i dalene, stilhed snublerfremad. Du ved,hvad jeg mener. Hvad hvis man ikke længere kunnegøre det, der forventes? At lukkeet køleskab. At spænde sig fast i en læderjakke, en hvidtrøje. At trække gardinerne helt fra, så vinduerne stivnersom et par øjne, der aldrig før har set gennem sin egen rude,indad.
Hvad tænker du?