Typiske udfordringer man møder som ung på arbejdsmarkedet – og hvordan man tackler dem

Du føler dig ikke ordentligt oplært, men kan ikke lide at spørge

Du er ny på dit arbejde og har allerede haft et par vagter. Dine kolleger har forklaret dig de basale ting, såsom hvordan kasseapparatet fungerer. Hvordan man betjener kunder. Og hvor de forskellige ting står. Alligevel føler du dig ofte i tvivl om, hvad du skal gøre, hvis en kunde f.eks. klager. Hvornår eller om du må holde pause. Måske skal du bare liiige have forklaret noget en gang til omkring det kasseapparat.

Du føler kort sagt, at du ikke er blevet ordentligt oplært. Du kan ikke lide at spørge igen, da du føler, du er til besvær og helst vil virke selvsikker på dit nye arbejde. Lyder det bekendt?

Morten Ryom, 3F: “Tag det helt roligt, træk vejret dybt, og husk, at du er ikke den første, der prøver noget for første gang. Langt de fleste gode chefer er interesserede i, at arbejdet udføres ordentligt, så de vil hellere have, at man spørger en gang for meget end en gang for lidt. Hvis man så, mod forventning, har en chef, der bliver sur og irriteret, så vil jeg anbefale, at man kigger efter et andet arbejde, for så er din chef ikke en, der forstår at være leder.”

Du får ikke det aftalte antal arbejdstimer om ugen

Du har aftalt med din chef, hvor mange arbejdstimer du ca skal have om ugen. Men du får langt færre timer end det, I havde aftalt. Du konfronterer din chef, men vedkommende svarer, at der ikke længere er brug for, at du arbejder så mange timer.

Morten Ryom, 3F: “Hvis man har en kontrakt, så er det her, man kan hive den frem og sige: “Prøv at høre, du har skrevet under på, at jeg skal arbejde så og så mange timer.” Hvis ikke man har en underskrevet kontrakt, så er det jo ord mod ord, og så kan man ikke bevise, at man har krav på et bestemt antal timer. Derfor er den bedste anbefaling at få lavet den kontrakt med det samme, så man undgår misforståelser.”

Din kollega er ubehagelig over for dig

Du er glad for dit arbejde, men du får altid en klump i maven, når du skal arbejde sammen med en bestemt kollega. Vedkommende taler nedladende til dig eller er for nærgående. Du bliver dårlig tilpas, men er bange for at skabe drama, hvis du siger det højt.

Hvis vi har lært noget af #metoo-kampene, så er det, at grænseoverskridende adfærd på arbejdsmarkedet er et totalt no-go. Men derfor kan det godt være svært at sige fra eller vide, hvornår det er for meget. Måske respekterer personen slet ikke, når du giver udtryk for, at det er for meget.

Morten Ryom, 3F: “Det, man skal huske her, er, at det ikke bliver bedre, hvis man ikke gør noget. Den slags adfærd stopper sjældent af sig selv. Det mest ideelle er at gå til den person, der er ubehagelig og snakke med personen om det. Hvis man synes, det er svært, så er det en god ide at snakke med sine kollegaer om det, hvor man afvejer stemningen og spørger, om de oplever noget af det samme. Og hvis det heller ikke virker, så er det man går til sin leder, som kan hjælpe med at løse problematikken.”

Du har ikke fået løn for en oplæringsvagt

Du har været til jobsamtale, og det gik godt. Din chef tilbød dig en prøvevagt, så du lige kunne prøve arbejdet af og mærke, om det var noget for dig. Det kan være, at prøvevagten gik godt, og du takkede ja til jobbet. Det kan selvfølgelig også være, at det ikke lige var noget for dig. Uanset hvad har du gjort et stykke arbejde. Men du har ikke fået løn for de timer, du arbejdede. 

Det synes du virker mærkeligt, men er alligevel i tvivl, om du har krav på at få løn for en prøvevagt. Og tæller et gavekort eller en anden form for ‘gave’ (fx varer fra en butik) egentlig som betaling for dine arbejdstimer?

Morten Ryom, 3F: “Der er ikke nogen lov på området, der hjælper én. Problematikken ved det danske arbejdsmarked er, at det er meget aftalebaseret og består af meget lidt jura. Så den eneste mulighed, man har for at kræve løn for en prøvevagt, er, hvis virksomheden har en overenskomst med en fagforening, hvor det er bestemt, at medarbejderne skal have løn for prøvevagterne. Man skal derudover også selv være med i den fagforening, som virksomheden har overenskomst med.”

Din chef tager ikke dine henvendelser alvorligt

Du har flere gange fortalt din chef om et problem, du oplever på din arbejdsplads. Det kan være alt, lige fra at der er en fejl på din lønseddel, til at du ikke får lov at holde den pause, du har krav på. Måske er din chef forvirret og glemsom. Det kan også være, at vedkommende er ligeglad eller siger, at du bare kan finde en anden arbejdsplads, hvis du har et problem. Dine henvendelser skal selvfølgelig tages alvorligt, men hvem går man til, når chefen ikke vil lytte?

Morten Ryom, 3F: “Der skal man gå til sin fagforening. Det er et klokkeklart eksempel på, hvorfor det er vigtigt ikke at stå alene. Når du er medlem af fagforeningen, er der dygtige mennesker, der kan hjælpe dig med alt fra jura til bare at få snakket ud om tingene. Så det er bare med at finde ud af, hvilken fagforening der dækker dit område. Livet er simpelthen for kort til at have dårlige oplevelser på arbejdsmarkedet.”

Morten Ryom nævner desuden, at mange fagforeninger har studierabatter. For studerende er det bl.a. gratis at melde sig ind i fagforeningerne HK og 3F.