Under bevidstheden
Fiktion og virkelighed bliver blandet fuldstændig sammen, når vi drømmer. Vi digter og husker. Og mærker enten glæden eller ubehaget ved noget, man måske aldrig kommer til at opleve.
Filmholdet i København har produceret to forskellige videoer, så du enten kan forsvinde ind i en drøm eller et mareridt.
Når vi sover, er vi stadig os selv, men det er ikke virkeligheden, vi befinder os i. Det er en sump af minder, iagttagelser og fantasi.
Drømme kan være så fantastiske, at man næsten vågner bittert op og kæmper for at falde i søvn igen. Modsat kan mareridt være så ubehagelige, at man vågner badet i sved og med bankende hjerte. Og så er der blandingen: De syrede drømme, som hverken er gode eller onde. Linnea har ad flere omgange haft sådan en drøm. En abstrakt tilbagevendende én:
“I drømmen besøger jeg dagligt mine bedsteforældre i deres lejlighed.
En dag begynder de at fortælle mig om en surrealistisk kunstner, hver gang jeg kommer. Han fylder mere og mere, og jeg begynder at drømme mig helt ind i hans verden, og han begynder at besøge mig i mine drømme om natten. Jeg drømmer i min drøm. Under hans besøg i mine drømme sætter han mig til at lave sine billeder, når jeg er i hans ‘verden’. Han fortæller og viser mig, at han ikke selv kan lave billederne, fordi han bløder. For hver gang jeg besøger ham, og han besøger mig i mine drømme, bløder han mere og fra et nyt sted, og jeg får så ondt af ham. Det sidste, jeg ser til ham, er en nat, hvor han lægger sig på et af sine malerier, jeg er i gang med at male, og bløder ud. Billedet ender med at få et nyt motiv af hans blod.”
Filmholdet har lavet to videoer. Stemningsvideoer af to forskellige slags virkeligheder, man kan havne i, når man falder i søvn. Drømme og mareridt:
I er så nice til det der!