Ungdommen er blevet farveblind. I hvert fald hvis du spørger den partineutrale ungdomsbevægelse SAGA

To unge mænd sidder og snakker over en flaske vin. Samtalen skifter spor og bliver politisk, da det altid virker som en god idé efter et par glas. Statistikkerne kan nok bekræfte, at der sjældent kommer noget godt ud af den kombination. Men denne ene aften skulle det vise sig at blive den spæde begyndelse på den demokratiske ungdomsorganisation SAGA. Mens vinflasken tømmes, bliver der talt om alt fra klimakrise til mental sundhed og ligestilling. Jesper og Alexander er umiddelbart uenige på papiret. Men der hvor mange ville bevæge sig længere væk fra hinanden, rykker de unge mænd tættere sammen. 

Sagaens begyndelse
To år senere ser Alexander tilbage på aftenen og fortæller, at den oplevelse, de havde på baren, var “en del af noget større, som ham og Jesper ikke kunne bære alene.” Derfor rakte de ud til Carl og Nima for at få dem med på holdet. Et hold, der nu hedder SAGA, og som har udviklet sig til en af Danmarks største ungdomsbevægelser.

Rød, blå eller multifarvet?
De fire stiftere er en del af en generation, der ikke farvesorterer politik. SAGA er gået imod demokratiets spilleregler for at føre politik på en ny måde. En ung måde. For spørger du stifterne Nima, Alexander, Carl og Jesper, er politik opbygget til alle andre end dem, som det i fremtiden skal tjene – nemlig de unge. Den demografiske udvikling viser, at flere og flere bliver ældre. Der er altså en undervægt af unge stemmer i politik. Alligevel har 76% af den danske ungdom en holdning til, hvor de gerne vil hen som samfund. Det kan mærkes, når unge mennesker strejker for klimaet og demonstrerer for bedre seksualundervisning. Men vi har også en tendens til at gå stille med dørene, når vi skal bekende kulør. Kun 0,8 % af de politisk aktive unge er en del af et politisk parti (læs mere her). Og det er skam ikke ud af ydmyghed eller mangel på politisk engagement.

Spørger du SAGA, er ungdommen blevet farveblind: “Vi tror på, at der er mange unge, der ikke længere kan se sig selv i de klassiske politiske strukturer (…),” siger Carl, som er kommunikationsansvarlig og en af de fire medstiftere af SAGA. Derfor vil SAGA gerne tage blokpolitik op til revidering. Alexander tilføjer, at “demokratiet er blevet for de få, hvor det tidligere har været for alle.” Ungdommen smider de politiske emner ned i én stor multifarvet vask og kalder det for den nye måde at gøre det på. Og den tendens ønsker de unge stiftere af SAGA at omfavne.

Unge definerer mærkesager
Klikker man ind på SAGAs hjemmeside, står det klart, hvilke mærkesager der rører sig hos de unge. Der er blandt andet tale om klima, en voksende angst- og depressionsepidemi og en ringere adgang til boligmarkedet. Det har SAGA fundet ud af ved direkte at spørge deres medlemmer, hvilke dilemmaer de kæmper for.

Men hvordan sørger SAGA for, at den multifarvede sortering kan vaskes sammen? Nima forklarer, at det næste skridt er at finde nogle helt konkrete forslag, der lovgivningsmæssigt kan lade sig gøre. ”Vi vil samle alle de dilemmaer og konvertere dem til konkrete politiske løsningsforslag, som vi gerne vil have ind på Christiansborg (…),” tilføjer Carl. 

Selvom SAGA melder sig ud af de demokratiske spilleregler, er de ikke helt uden at få øje på i det politiske landskab: “Vi bruger de demokratiske systemer, som vi har. Vi sætter os ikke op som en konkurrent mod de politiske partier,” siger Nima. Tilmed bruger Nima og Alexander en masse energi på de politiske processer og samarbejder, som de opbygger på tværs af de politiske partier og corporate partnerskaber. “(…) Vi har ikke tænkt os at skrige af dem og sige, at de skal gøre deres arbejde ordentligt. Vi ser dem som samarbejdspartnere, hvor vi kan gøre vores for at komme med gennemarbejdede og gennemregnede forslag. Vi vil ikke bare sige ‘fuck det etablerede’,” lyder det fra Carl.

Sagaens fremtid
Den tomme vinflaske står ensomt tilbage på bordet. Men samtalen mellem Jesper og Alexander flyder lettere end nogensinde før. Mange flere unge er blevet inviteret ind i samtalerummet, som er blevet til SAGA. Med masser af unge frivillige i ryggen og hundredvis, der følger med i sagaen, gør Carl, Nima, Alexander og Jesper sig klar til at løfte sløret for de unges mærkesager i 2022. De unge skal nemlig ikke blot tales til. De skal høres.