Hvorfor nyser man, når man ser på solen?

Normalt nyser vi, når fremmedartede partikler finder deres vej ind i vores næsebor – det kan være forkølelsesvirusser, bakterier, parfume og så videre. Trigeminusnerven i næsen sender et signal til hjernen om, at næsen har brug for at få det ukendte stof væk igen. Hjernen sender signaler videre til flere forskellige muskler: Lungerne holder vejret, øjnene lukker, tungen presser op imod ganen. Til sidst spænder mavemusklerne og mellemgulvet, imens luftvejen lukkes, så vi trygt og sikkert kan nyse de uvelkomne bakterier ud – med op til 160 km i timen.

Et gæt på mekanismen bag solnyset kunne være, at solen oftest dukker mere op i starten af pollenallergisæsonen. Men det er faktisk et helt andet gen, som får solen til at udløse et nys. Måske er du derfor en af de 18-35% af befolkningen, der oplever fotisk lysrefleks?

Når vi træder ud i solstrålerne, eller vores blik mødes af andet skarpt lys, er der dog andre grunde til det end blot at fjerne de ubudne gæster. Og processen bag sådan et slags nys har der været flere gæt på. I Aristoteles’ bog Problemer, der er ca. 2300 år gammel, gættede han på, at grunden til, at man nyser, når man bliver eksponeret for skarpt lys, er, fordi varmen opvarmer næsen og forårsager sved, hvilket næsen da vil forsøge at frigøre gennem et nys. Meeen, den holder ikke helt, for vi nyser normalt ikke af anden varme – hvad skulle ændre på det, fordi det kommer fra solen?

Filosoffen Sir Francis Bacon har dog en anden teori. Han mente, fordi vores øjne sommetider går i vand som følge af irritation af solen, vil noget af vandet falde ned til næsen. Vandet vil irritere næsen, hvilket altså vil udløse et nys. Ser man på vores biologiske opbygning giver det måske god mening. Vandet kan nemlig opsamles af tårekanalerne, som er placeret ved siden af tårepunktet – det er den der lille lysrøde prik, som sidder inderst i dit øje. Tårerne vil samles op af disse tårekanaler og ind i tåresækken, hvorefter de muligvis vil transportere igennem næse-tårekanalen. Denne teori må dog også skuffe, eftersom nys forårsaget af skarpt lys reagerer meget hurtigere, end tårer kan transporteres. Oooog der er heller ikke bevist en sammenhæng mellem tårer og det at nyse generelt.

Nu til dags har videnskaben dog en helt tredje teori. Kan du huske, hvordan et normalt nys udfolder sig? Alt det der kloge jeg skrev om trigeminusnerven? Denne nerve deler sig nemlig, som navnet antyder, i tre grene: Ofthalmcius, maxillaris og mandibularis. Især de to første grene ligger tæt på den optiske nerve, som ligger omkring øjet og sørger for vores synssans. Den optiske nerve stimuleres af skarpt lys, hvilket sender elektriske signaler til hjernen, eftersom lys er radioaktivt. Say whaaat?

Ideen bygger på, at trigeminusnerven fanger noget af det elektriske signal, som den optiske nerve sender til hjernen, og at hjernen derfor vil misforstå signalet for at være et varsel om irritation i næsen. Det skyldes et autosomalt dominant gen, hvilket betyder, at man altså kun oplever dette nys, hvis man har arvet det fra en eller begge af sine biologiske forældre. Eller det er i hvert fald teorien.

Dog er fotisk lysrefleks, som fænomenet hedder på videnskabsk, ikke et problem, der er blevet undersøgt til bunds. Måske med god grund. Ærligt talt er det ikke den mest livsnødvendige information … eller hvad?

Neurologerne har en hypotese om, at det kan gøre rede for andre vigtige sygdomme, eftersom de har en fællesnævner såsom epilepsi. Begge er nemlig arvelige og har med den optiske nerve at gøre. I fremtiden vil det måske være muligt at afsløre nogle flere drivkræfter bag fotosensitive medicinske tilstande, hvis man bruger solnyset som udgangspunkt. Og så blev du lige den del klogere.

https://spejder.dk/viden-om/hvad-sker-der-naar-du-nyser

https://www.youtube.com/watch?v=L7rC7Fct3X0

https://www.youtube.com/watch?v=e69XZJ9DEj0&ab_channel=VeritasiumVeritasiumBekr%C3%A6ftet