Verden viser vejen: Gode klimanyheder fra nær og fjern

Hvis du bliver deprimeret eller modløs af at følge med i klimadækningen, så bebrejder jeg dig ikke. Vi bombarderes hver dag med den ene dommedagsoverskrift efter den anden: Amazonas står over for et muligt kollaps, den ene varmerekord overskygger den anden, og verdens gletsjere smelter hurtigere end forventet.

2024 blev igen det varmeste år målt på verdensplan, og det kan måske føles, som om intet bliver bedre, på trods af vores stigende viden og handlen i forhold til emnet. Men rundt omkring i verden opstår bæredygtige opfindelser og løsninger, som vi ikke nødvendigvis hører om herhjemme.

Det er en skam, for vi bør lære af vores naboer og lade os inspirere til nye og innovative løsninger, der i sidste emne kan hjælpe os alle i kampen mod klimaforandringerne. Derfor dedikeres dette indlæg til netop disse opfindelser, der forhåbentligt kan bringe noget håb tilbage på klimaområdet.

Hawaii har taget kampen op mod havplast

Forskere ved University of Hawaii i Manoa har opdaget en art af svampe omkring øen O’ahu, der ”spiser” polyurethan-plast, som er en af de mest almindelige typer plastik. Forskerne påpeger, at disse havsvampe er en ”lovende og stort set uudnyttet” løsning til at fjerne plastikaffald fra havet, men også landjorden.

Det er første gang, at forskere studerer havsvampe, og ifølge forskerne bag projektet er svampe særlig gode til at spise ting, som andre organismer ikke kan fordøje, såsom træ og kitin. I øjeblikket er mindre end en procent af havets svampe kendt af videnskaben, men måske gemmer disse på nøglen til en omfattende fremtidig oprydning af verdens strande og have?

Kunstig intelligens hjælper landmænd i Ghana

Fra en lille øgruppe i Stillehavet til et af de folkerigeste lande i Vestafrika, nemlig Ghana. Her har ngo’en Ghana Developing Communities Association sammen med det lokale universitet University of Energy and Natural Resources udviklet en app, der kan spore tidligere tegn på sygdomme og skadedyr i landmændenes afgrøder.

Appen hedder Farmers Friend, og den fungerer ved, at landmanden tager et billede af en afgrøde, som de mistænker, kan være ramt af sygdom. Ved hjælp af kunstig intelligens afgør appen, om der er tegn på sygdom eller ej.

Landbrug er en af de største erhverv i Ghana, og en sygdomsbefængt høst kan have store konsekvenser for både den enkelte landmand, der mister sit levebrød, og for de mennesker, som får svært ved at få mad nok på middagsbordet. Appen fungerer på mange forskellige lokale sprog, og for folk som har svært ved at læse. Og så er den ovenikøbet gratis.

Skotske demonstranter bremser stort olieprojekt

Mange vil måske tro, at aktivisme ikke fører nogen vegne, men en begivenhed i Skotland beviser det stik modsatte. Her protesterede miljøorganisationerne Greenpeace og Uplift tidligere på året imod tilblivelsen af de to britiske oliefelter Rosebank og Jackdaw, som ligger omkring de skotske Shetlandsøer i Nordsøen og Atlanterhavet.

Domstolen i Skotland valgte på baggrund af demonstrationerne at sætte projektet på pause, indtil grundigere klimaundersøgelser udarbejdes. Også andre steder i verden har aktivisters arbejde båret frugt.

Det gælder blandt andet i Sydkorea, hvor en gruppe unge aktivister sidste år gik på gaden og demonstrerede over de konsekvenser, som den koreanske regerings manglende klimahandlinger har haft for befolkningens rettigheder.

Aktivisterne fik medhold fra domstolen i Sydkorea, og det blev hermed Asiens første kendelse i en sådan klimaretssag. Eksempler som disse beviser, at alles stemmer betyder noget. Og at det kan have en stor indvirkning at sige, hvad man har på hjerte, højt.

Brasilianske kokosnøddeskaller genanvendes som vandfiltre

Den næste historie bringer os til Brasilien, hvor nogle forskere i Campinas i den brasilianske delstat São Paulo har opfundet en metode til at genanvende skaller fra kokosnødder som vandfiltre.

Brasilien producerer over en milliard kokosnødder om året, hvilket efterlader enorme mængder skaller, som normalt kasseres som skrald. Men ved at placere de brugte skaller i en form for spildevandstank bruges de til at filtrere vandet, inden vandet endeligt kommer igennem et såkaldt sandfilter.

Projektet blev testet i en brasiliansk landsby, og det viste sig, at kokosnødsystemet filtrerede spildevandet, så det levede op til både brasilianske og europæiske miljøstandarder.

Ikke nok med at kokosskallerne forbedrer filtreringsprocessen, er det også et miljømæssigt alternativ til plastik og syntetiske materialer, som normalt bruges på filtreringsanlæg. Denne bæredygtige løsning vil måske kunne være med til at revolutionere, hvordan vi håndterer spildevand i landdistrikter i denne del af verden.

I Ungarn plantes et træ for hver en indbygger

1. marts 2025 løb Ungarns første nationale ”Tree-Planting Day” af stablen. Her plantede Ungarske borgere sammen med ngo’en bag projektet, 10 Million Trees, nye træer og buske i alle landets 7 regioner. Ngo’en 10 Million Trees blev lanceret tilbage i 2019, efter juli måned det år blev målt til at være en af de varmeste måneder nogensinde.

Derfor tog organisationen sagen i egen hånd, og der er indtil videre blevet plantet over 191.000 træer og 40.000 buske på 160 forskellige lokationer. Organisationens mål er imidlertid at plante mindst lige så mange træer, som der er indbyggere i Ungarn. Initiativet er et eksempel på, at selv små kollektive handlinger kan gøre en forskel i kampen imod større udfordringer.

Tekst: Louise Agerfeld
Redaktør: Kamille Agerley
Visuelt: Ragnhild Lassen