Rigtige mænd kan også spise grønt

Efterhånden som andet semester spidser til, så rækker min hjernekapacitet primært til flydende content: videoer, serier, podcasts. Alle ord er blevet til små bygkorn, der konsekvent kaster en svie af sig. Og svien har ledt mig hen til moderen af digitale kaninhuller: Youtube. Youtubes algoritme guidede mig mod en video fra Greenpeace Danmark med titlen “HERRELOGEN”. Videoen er en satirisk kortfilm om et “rigtig” mandefællesskab med karikeret omklædningsrums-humor, hvor indtagelsen af kød er omdrejningspunktet. Kødet er forudsætningen for det sociale. Pludselig indtræder det fjerde medlem af gruppen og erklærer sig som vegetar. De tre andre mænd er i et kortvarigt chok, hvorefter de bryder ud i grin, og én af dem i modsvar spørger: “Skal du så også til at gå i kjole eller hvad?” Efter nogle diskussioner frem og tilbage fremfører vegetaren en nærmest profetisk tale:

“Men jeg ved også, at I har følt det hele jeres liv. At der var noget galt. Men brødre, vi behøver ikke længere at opretholde det udefra bestemte mandebillede om, at vi skal spise kød for at være rigtige mænd. Vi må godt være grønne, vi må godt være sunde!”

Klik her og Støt SEIN

Herefter slutter det i fryd og gammen med vegetarisk fællesspisning.

Videoen er selvfølgelig af propagandistisk karakter. Men den fik mig stadig til at tænke, om der er en dosis af sandhed gemt i karikeringen. For vi har alle svært ved at ændre vores vaner. Du glemmer (næsten) altid en bærepose til indkøb, inden sengetid stirrer du dybt ned i telefonen, og du glemmer også nogle gange at spise mere bæredygtigt. Prøv at huske tilbage til 2020, hvor regeringen prøvede at indføre to kødfrie dage i de offentlige kantiner. Umiddelbart ikke verdens største hverdagsændring. Men det udløste jo ramaskrig. Alex Vanopslagh kaldte det for “identitets-politisk pjat”. Regeringen bukkede under og trak det tilbage. Vaner er indgroet i os som en uendelig, ustoppelig gentagelse. Og det kan være utrolig svært at ændre dem. 

Kød og maskulinitet 
Umiddelbart var det specielt mandlige, borgerlige politikere (Messerschmidt, Pape, Ahlers mm.), der i starten klagede over regeringens forslag om at bandlyse kød to dage om ugen i de offentlige kantiner. Og nede i det statistiske landskab viser det sig også, at mænd spiser langt mere kød end kvinder. Mænd spiser i gennemsnit op mod 175 gram om dagen, hvor kvinder nøjes med 111 gram. Da statistik sjældent kan stå alene, har jeg talt med Jonatan Leer, der er forsker i madkultur og madforbrug på Aalborg Universitet. Han fortæller, at mænd generelt har tendens til at have mindre bæredygtige vaner end kvinder:

“Der er flere typer af praksis omkring bæredygtighed, som generelt er lidt sværere for mænd end for kvinder. Meget af det, mænd har bundet deres identitet op på, har været et ubæredygtigt forbrug. Det kan være en rød bøf, store biler eller andre forskellige symboler“

Billedet, Leer tegner, er nok genkendeligt for mange af os. Mine associationer sammenkæder sig flugtigt. Fra tankernes mørke toner min skønne onkel frem. Ham, der til fødselsdage resolut står ved grillen og vender spareribs, flank steak og grillpølser. Umiddelbart passer min onkel, og naturligvis mange andre mænd, godt ind i Leers førnævnte beskrivelse. Forholdet mellem køn, specielt manden, og kødet er specielt, påpeger Leer. De seneste årtier har forholdet mellem køn og kød udviklet sig, hvor velstandsboomet fra efterkrigstiden har normaliseret kød som aftensmads-måltid. 

“I mange kulturer er der en kobling mellem kød og maskulinitet. Kød har været meget ekslusiv, og der har været status i det, og mænd har altid godt kunne lide at tilregne sig symboler med status.”

Mand- og kødopgør
At statussymboler er attraktivt for mænd er ikke nyt, og det eksisterer stadigvæk i dag. Men mandetypen er også til forhandling lige nu. Definitionen af maskulinitet er heldigvis blevet bredere i de seneste år, og det har muligvis også rykket i de hidtige hegnspæle af, hvad der er og ikke er et statussymbol. Sundhed er blevet mere populært. Hvor det at have et godt helbred har en meget større status i dag end førhen for mænd. Nu hedder det salat frem for cigar. Men kun i nogle henseender, har den nye og mere brede mandetype indflydelse på kødforbruget.

“Jeg tror stadigvæk, at kød for rigtig mange er et status-symbol. Men man kan sige, som mange andre ting i vores kultur lige nu, så er der mange ting, som bliver forhandlet, og hvor der ikke er sådan en hel konsensus omkring det.”

Selvsamme forhandling havde de fire mænd jo også i “HERRELOGEN”, hvor vegetaren trak det længste strå. Under mændenes forhandlinger var det også, som om der herskede en konsensus blandt de kødspisende om, at man ikke ville nivellere sig ned til det grønne. Man så det grønne som andenrangsmad. Samme retorik gør sig også gældende ude i virkeligheden, påpeger Leer. 

“Man kan sige, at det, der tit bliver i talesat, er den måde, som man taler om kød på. Hvor det ligesom er noget, man mister, hvis man skal spise plantebaseret.”

At det grønne anses for andenrangsmad leder hen til elefanten i rummet: set ud fra et bæredygtigheds-perspektiv, er det på ingen måde en fordel, at kød er et kulturelt status-symbol. Og at det oven i købet fungerer som identitets-opbyggende for mænd. Den animalske produktion er en af de primære årsager til, at klimaforandringerne lige nu rammer millioner af mennesker. Omlægningen til mere bæredygtige madvaner er derfor et essentielt element i håndteringen af klimakrisen. Så måske er det ved at være tiltrængt med et opgør med den sociale forestilling om, at rigtige mænd spiser kød. Vi lever på en planet med begrænsede ressourcer. I forrige uge var det Danmarks overshoot day for 2023. Måske er de rigtige mænd dem, som i deres liv prøver at tage hensyn til alle de andre mennesker og væsener, som vi deler planeten med.

Tekst: Jeppe Grandahl
Visuelt: Emma Hjortkjær
Tekstredaktør: Arendse Reeh-Mogensen & Sigrid Langgaard
Featurebillederedaktør: Astrid Urup Møllerhøj & Klara Hoffmann