Verdens navle – Køge

28. oktober 2017

Ens hjemby kan føles som den vigtigste i verden. Thit og Rasmus er fra Køge og her fortæller de, hvorfor den er et besøg værd. Om caféen, hvor alle ens venner på et tidspunkt har arbejdet. Om brosten, bindingsværkshuse, middelaldertorv og kebabben, hvor alle mødes om natten for at skilles igen, inden de går hjem.

Lad os samle alle vores små verdens-navler. Send en tekst om din hjemby i et bidrag til SEIN.

I den tildækkede gård står vennerne og varmer Tuborg’en godt og grundigt i håndfladerne og snakker om afleveringen til på mandag. Der er ikke plads på stolene, så de må hænge ud under den døde varmelampe. Det er en helt normal bytur fredag aften i provinsen. Men pludselig kommer han. Ham, der ikke måtte komme. Og han er sammen med dem. Hvad laver de her? Pludselig bliver der varmt under lampen, og sladderen for i aften er reddet.

En af de små hjembyer er Køge. Måske har du ventet på S-toget, og ladet dine øjne vandre hen over “Køge” på skiltet. Dem, som vover deres pels langs Køge Bugt, vil finde ud af, at den gamle by gemmer på et kulturliv i vækst og en nærhed, der er svær at finde andre steder.

’Flannen’ – en ungdom undfanget i rom og cola

Provinsmetropolen kan ikke bryste sig af at være Nordens Paris, men et par minutter på knallert fra endestationen ligger O’Flanagans, i folkemunde kaldet ’Flannen’.
Navnet klinger irsk – et af mange eksempler på den hybrid, cafeen i virkeligheden er.
’Flannen’ læner sig på mange måder op ad den ikoniske ’mullet’ med ordene business in the front, party in the back.

I de rolige dagtimer er der en salig og afslappet cafe-stemning. Der bliver både langet nachos med ekstra ost og Instagram-værdige smoothies i marmeladekrus over disken.
Personalet er en saga for sig. Det forholder sig således, at man som indfødt mindst har haft en ven, der på et tidspunkt har arbejdet i cafeen. Samtidig er størstedelen af Køges ungdom undfanget efter en rom og cola, når stedet tænder for varmen ved midnat.
Efter mørkets frembrud transformerer ’Flannen’ sig til en rigtig spradebasse, der inviterer lokale og andet godtfolk til. Især valfarter samtlige generationer af lokale Køgegensere til cafeen i juledagene, hvor man langsomt bliver ført tilbage til sin egen gymnasietid.

 KØS – kunstfanatikerens og værtindegavens paradis

Efter at have sluppet dig løs på ’Flannens’ dansegulv fredag aften kan du bruge lørdagen på Køges kulturelle højborg, KØS, fem meter derfra. Museet er det eneste af sin slags, der udelukkende udstiller skitser af kunst i det offentlige rum.

Højborgen har en alternativ voldgrav i form af 111 hvide plateauer – et integreret stykke kunst, hvor museumscafeens flaskegrønne HAY-havestole pryder alle årets dage. Indenfor er stemningen mindre intimiderende. I cafeen kan du få en latte af Ulla, og i butikken står Anja med et smil, der kan få enhver til at bruge familiens opsparing på Kähler-vaser.

Et par gange om året inviterer KØS på lounge-aften, hvor lokale DJ’s vender plader på den helt rigtige måde, og baren er proppet med økologiske mojitos. Hvis du er heldig, render du også ind i en gammel flamme.
KØS er stedet, hvor Nike Shox møder Bjørn Nørgaard, en sublim kaffe med Ullas version af ’latte-art’ indtages, og keramiske værtindegaver til et helt århundrede står klar i butikken.

Køge Torv – spradebassen med flere funktioner

Hver sensommer afholder Køge deres festuge på Danmarks største middelaldertorv, hvor sprøde bands pryder plakaten. Til min første festuge stod jeg foran scenen til Infernal og ville for alt i verden bare væk. Det var umuligt. Alle mine sanser var fuldstændig lammet af lysshow og bas.

From Paris to Berlin til Køge. Det sker på torvet, der er centrum i den gamle købstad med en statue af Frederik den VII i midten. Og når Lina og Paw ikke fyrer den af med et sceneshow, der giver Cirkus Arena kamp til stregen, kan man opleve Torvedag. Det sker hver onsdag og torsdag mellem 8 og 15.

Igennem 700 år har der været torvehandel på Køge Torv. På dagen kommer den lokale ostemand, fiskemand, osv., der danner ramme om den købstadsstemning, som er en del af Køges DNA.

Sandwichcafeen – en institution i sig selv

Henrik Qvortrup bliver ny chefredaktør på Se og Hør, Razz vinder MGP, og cykeltaxaen får sin debut i København. Året er 2002 og Sandwichcafeen bliver født i den gamle Hugo’s Gård, der grænser op til torvet. Det skal senere vise sig at blive en institution blandt unge i købstaden Køge.
”En kylling, karry, bacon og en tropesmoothie, tak.” – I Sandwichcafeen kan kunderne få det hele, og personalet er aldrig blege for at fyre op for mayo’en, hvis du spørger pænt.

Kaffekælderen – cafeernes lillebror, der huser de fleste første dates

I et gammelt bindingsværkshus, der er halvvejs på vej ned i åen, ligger kaffekælderen. Stedet er ufatteligt småt – men har både gård og terrasse.

Samtidig er det befriende ikke at blive konfronteret med kommercielle standard-tilbud og skummet mælk med kaffe. Oasen byder på kageglade Susies cheesecakes og kardemommeboller. Det snuser lidt til SKAM-romantik. Derudover er det hyppigt benyttet af alle aldersgrupper, hvor især ældre får sig en eftermiddagskaffe, og unge lokale sveder over en latte på første date.

Tapperiet – ikke én LP bliver vendt forkert

Hvis du bevæger dig væk fra de brostensbelagte gader med bindingsværkshuse, finder du Tapperiet. Det kræver en rask gåtur ned forbi lystbådehavnen, sushi-restauranten med all-you-can-eat til 200 kr., og det nye kystområde, som er i konstant udvikling.

Tapperiet, lokalt kaldet ’Tappen’, er et frirum for unge med plads til at være, den man er. I hverdagene kan du spille ludo eller lave lektier med dine venner over en filterkaffe. Igen er det et sted, hvor pladerne bliver vendt på den helt rigtige måde, og indretningen er nøje udtænkt.

Samtidig er det et kulturhus med en masse arrangementer, som inkluderer koncerter, brunch med jazzmusik og fester. Det er for alle aldre og et unikt sted, alle byer burde have.

 

Endestationen – der fik Hennes & Mauritz, Bones og ny gågade

Efter en aften under varmelamperne og alt for mange cigaretter, går turen hjemad. Samtalerne flyver højt hen over de mange små huse, hvor Køgegenserne sover. Nogle brokker sig fra deres vinduer. Mange af dem er forældre, der selv har gået turen fra varmelamperne til kebab-manden.

‘X-press Kebab’ ligger et stenkast fra endestationen. Brødet fra Santa Maria, den tørre kebab og billig cremefraiche-dressing er uundgåelig efter en dramatisk aften på brostenene. Her står hele ungdommen, der er på vej hjem.

Kram og kys ryger ud til højre og venstre. Alle kender hinanden. Klokken fem om natten er der ingen sure miner. Nogle spiser deres kebab ovre ved den nye station. Andre er gået ned af det nye ’Strædet’, som er en moderne tilbygning til Køges gamle jeg. Nordisk Film, Bones og HM er flyttet ind. Byen er i rivende udvikling, og hvis den gamle ånd stadig skal opleves, er det ved at være nu. Skynd dig mod endestationen på e-linjen for at opleve provinsens metropol, Køge.

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *