Vi er unge, vi er ulykkelige
Temauge: Ulykkelighed
I denne uge har vi temauge omhandlende ulykkelighed. Vi synes, det er vigtigt at belyse de følelser og øjeblikke af tilværelsen, som får os til at gemme os væk, føle os forkerte og alene. Vi vil i denne uge belyse forskellige vinkler af ulykkelighed fortalt med vores egne ord og øjne.
Hvad skyldes ulykkelighed? Hvad ligger bag alle statistikkerne? Og hvordan kan vi få det bedre? Det, mener vi, sker ved oplysning og fællesskab. Derfor starter vi i denne uge samtalen blandt unge – så vi sammen kan blive bedre til at snakke om og tackle vores ulykkelighed.
Ulykkelighed er relevant at snakke om
Ulykkelighed er et bredt begreb, som vi har valgt til efterårets første temauge.
Ordbogen definerer “ulykkelig” på følgende måde: “som oplever eller er præget af dyb sorg, modgang, lidelse eller bekymring.”
Ulykkelighed ser forskellig ud fra person til person. Det kan først og fremmest handle om det, som jeg vil kalde hverdags-ulykkeligheder: at være klodset, at miste en flot halskæde, at få en busbøde, at forstuve en fod.
Det kan også handle om mere langsigtede eksistentielle ytringer og følelser, såsom at have selvmordstanker, at være ulykkelig uden grund, død, sin egen selvopfattelse, pres, stress, sygdom, ikke at passe ind. I denne uge vil vi i fællesskab kredse rundt om nogle emner, som relaterer sig til ulykkelighed uden at kunne besvare alle spørgsmål og emner, som begrebet indebærer.
Der bliver snakket meget om unge og mistrivsel, men vi får sjældent lov til at fortælle vores egne historier. Jeg har været meget træt af at høre ordet mistrivsel blive brugt i den offentlige debat de seneste par år. Jeg ser det som et alt for bredt begreb, som ikke går i dybden med, hvorfor vi unge egentlig ikke har det skidegodt.
Det er vigtigt, at vi snakker om alle de ting, som vi har tilfælles, og som gør os glade. Som giver os lyst til at kramme og snakke om fællesskab. De fleste misforstår desværre bare, at det også indebærer, at vi snakker om ting, som gør os kede af det. Idet vi snakker om, hvad der gør os ulykkelige, får vi egentlig også meget at vide om, hvad der gør os lykkelige.
Visuelt af Emma Hjortkjær
Farvel til den gode tone
Jeg har aldrig grædt foran mine kollegaer i vuggestuen, hvis jeg har en dårlig dag på arbejde. Jeg har set nogle af pædagogerne græde i skjul eller lukke samtalen ned hurtigt, hvis spørgsmålet om den begravelse de havde været til, blev for “personlig”.
Selvfølgelig vil jeg ikke presse dem til at snakke om begravelsen, hvis de ikke har har lyst, men jeg er i tvivl om, hvorfor vi ikke kan snakke om det til at begynde med?
I kender til “den gode tone”, som jeg håber, vi sammen kan finde en måde at bryde. Jeg synes i hvertfald, at det er lige så interessant (hvis ikke mere interessant) at høre om en begravelse, som det er at høre om en tur i BonBon-Land.
Jeg tror samtidig på, at vi lærer meget om hinanden ved at dele og snakke om følelser, oplevelser og verdensopfattelser, som vi ikke kender til. I denne uge vil vi prøve på at bryde den gode tone – for vores og for samfundet skyld.
Glæd dig til i denne uge
Nu har jeg redegjort lidt for, hvad denne temauge kommer til at handle om, og jeg håber rigtig meget på, at du læser og kigger med resten af ugen.
Du skal blandt andet glæde dig til:
- ‘Hvordan snakker vi om selvmord?’. På international selvmordsdag.
- ‘En ode til ulykken’. Hvordan vi sommetider finder og forstår sommetider bedre i ulykken, kontroltabet og kaosset.
- ‘Ikke at have sprog for at miste og snakke om døden’. Hvorfor det er vigtigt at holde liv i en samtale om døden.
- ‘Unge i Danmark er de mest ulykkelige’.
- ‘Hvordan passer vi på hinanden i en verden med uvisse og overskuelige fremtidsudsigter?’. Interview med Klimapsykologisk Ungdomsforening.
Hav en skøn uge, hvor vi giver plads til alle følelser og fortællinger i SEIN.
Tekst: Viola Westh
Temaperiode medudvikler: Tilde Bundgaard
Hvad tænker du?