Vi kan lære meget af, hvordan vi færdedes i naturen som små

Vi burde starte i børnehave igen. Eller måske bare kigge med inspiration på børnene og pædagogerne. Nysgerrigheden og det kendskab de har til naturen, skal man nemlig kigge lidt længere efter i dagligdagen som ung studerende.

Her som foråret går på hæld og alting springer ud, har jeg gået og grublet over, hvorfor emner som natur, klima og især klimakrisen tit bliver mødt med afmagt og kedsomhed – i hvert fald i de kredse som jeg befinder mig i.

De færreste jeg kender vil beskæftige sig med naturen, fordi de ikke kan se det sjove eller spændende i det. Naturinteressen virker til at være forsvundet hos mange, og det er altså ikke et godt grundlag, når vi har en miljøkrise, der skal tages hånd om.

Byg en hule og genfind din naturkærlighed inde i den

Fordi jeg godt kan lide at være løsningsorienteret, har jeg tænkt på, om krisen mon kan fikses nemmere, hvis vi genfinder vores kærlighed til naturen. Den vi havde som små, og den man stadig ser hos mange børn i dag.

De fleste af os har engang haft fingrene dybt begravet i jorden for at lede efter regnorme. Vi har bygget huler af grene og blade, som vi fandt i skovbunden og nysgerrigt spurgt ind til hvilken fugl, der nu sad oppe i træet.

Og så er det tilmed en udbredt tanke, at børn der færdes meget i naturen opnår en større forståelse for den, lærer flere arter at kende, kan sætte navne på flere planter og derfor udvikler en mere naturvenlig adfærd.

Så børn skal altså endelig blive ved med at få jord under neglene. Men hvad med den ungdom og de voksne, hvor det ikke har holdt ved? Hvor regnormen er blevet glemt, fuglen ikke er interessant længere og hulen aldrig bliver bygget.

Frygt ej – hjælp på vej

Jeg gik og var bange for, at vaner og værdier kun dannes i barndommen. Heldigvis, er der stadig håb for, at vi i vores unge- og voksenliv kan opbygge en kærlighed til naturen. Det kræver måske bare, at vi tager det ned på børnehaveniveau – ikke at forveksle med et lavt niveau.

Pædagog, Thomas Lyster, der for nylig modtog Novo Nordisk Fondens Naturtematiske Pædagogpris, hjælper til dagligt børn med at finde ud af, hvordan de bedst færdes i naturen.

For ham handler det blandt andet om at lære børnene, at naturen ikke er farlig:

“Hvis man er bange for naturen, gør det måske også, at man distancerer sig fra den, og så får man ikke den fornemmelse af, at vi faktisk er en del af naturen”

Thomas Lyster, pædagog i Djursland Naturbørnehave 

Ny uge, ny fisk

Begrav så hænderne i ramsløget, måske endda tag noget af det med hjem og oplev alt det naturen kan give dig. Det mener Thomas Lyster, faktisk gør en stor forskel:

“Man får hurtigt et tilhørsforhold til naturen ved at finde ud af, at man kan proppe meget af det i munden, og at det faktisk smager godt”

Derfor tager han også hver uge en ny fisk med i børnehaven, som børnene er med til at partere og tilberede. Og så får de en snak om det:

“Når vi spiser noget, der ikke er grøntsager, så er det noget der ligner os mere, og det bliver jo nødt til at dø, for at vi kan spise det”

Det er vigtigt for ham at forklare og lære børnene, at selvom de godt kan lide leverpostej, så kommer det ikke blot fra køledisken – det kommer fra noget, der har været liv forinden. Endda liv, der på mange punkter ligner os.

Få styr på forbrugskulturen

For Thomas Lyster, handler det ikke om at lære at forbruge, for det gør vi mennesker allerede i ekstrem grad:

“Vi forbruger alt omkring os, men vi skal jo lære at forbruge tingene uden at ødelægge dem.”

Thomas Lyster lærer børnene kun at plukke de mælkebøtter, der skal til for at have en lille buket. For selvom en mælkebøttemark umiddelbart er utømmelig, er det vigtigt for ham, at børnene lærer kun at tage det, de kan bruge.

At forbrug er en del af vores kultur, kan nok ikke ændres. Men vi kan lære lidt af “mælkebøttemindsettet” for at få det under kontrol, når vi går i supermarkedet, på shoppeture og tænder for vandet i badet. Alt med måde.

Du er ligeglad med den fugl, du ikke kender til – så spørg hvad den hedder

De færreste beskytter ting, de er ligeglade med, så en grundlæggende interesse og et kendskab til naturen er altså en vigtig brik til at passe på den.

For at blive glad for naturen, er det således vigtigt have gode oplevelser ude i den.

Sjældent har jeg oplevet en naturglæde opstå ved at høre om stigende vandstande og hyppigere skovbrande.

Thomas Lyster mener, at den gode oplevelse kan komme mange steder fra: Fra at ligge under et træ på en eng, til en kanotur i de svenske farvande eller ved at plukke tang ved danske kyster og opleve, hvor godt tangpesto smager.

Så går du ligesom mig og undrer dig over den manglende naturinteresse i din omgangskreds, kan du starte med at tage dine venner med ud i naturen. Måske er dit skub alt de har brug for? Det er jo en win-win-situation; I får en god oplevelse sammen, som samtidig er en vigtig lille brik i løsningen på klimakrisen.

---

Tekst: Johanne Theilgaard Knudsen

Redaktør:  Trine Lillegaard Johansen