Anmeldelse: Nyt landbrugsmanifest giver håb for livet på landet

02. maj 2024

SEINs klimaredaktion vil i en række indlæg undersøge det danske landbrug. I dag zoomer Signe ind på Den Grønne Ungdomsbevægelses nye landbrugsmanifest, ‘Levedygtigt Landbrug’.  En bog, der med sit utopiske univers giver plads til at drømme.

Jeg er på vej i toget til påskefrokost hos mine bedsteforældre i byen Ålestrup, lidt udenfor Aars i Jylland. Med mig i tasken har jeg Den Grønne Ungdomsbevægelses nye landbrugs manifest, ‘Levedygtigt Landbrug’.

En bog, jeg har slugt de seneste tre dage, og som har fået det til at krible og krable. Jeg kan næsten ikke vente med at lægge den på sofabordet og diskutere den med mine bedsteforældre.  

Jeg glæder mig til at fortælle dem om, at der nu er en bevægelse af unge, som snakker om mulighederne på landet. Og de er ikke bare blevet ved snakken. De har også skrevet en bog, der beskriver, hvordan fremtiden kan se ud, og som kommer med konkrete politiske forslag til, hvordan det kan blive en realitet.

Klik her og Støt SEIN

Dansk landbrugs tilstand

Bogen er udformet som et manifest. Den tager udgangspunkt i dansk landbrugs tilstand og uddyber, hvorfor landbruget er i krise. Tre vigtige nedslag i bogen, som har været særligt øjenåbnende for mig, har været:

  1. Danmark er det andet mest opdyrkede land i verden, kun overgået af Bangladesh.
  2. Danmark er det land i verden, der producerer mest kød per indbygger. 
  3. 80 % af dansk landbrugsareal samt et område i Sydamerika på størrelse med Fyn bliver dyrket alene for at dække danske dyrs foderbehov.

Alle tre punkter har store konsekvenser for biodiversiteten, særligt fordi den intensive måde, vi dyrker vores landbrugsarealer på, ikke formår at indtænke den omkringliggende naturs behov.

Desuden har intensitet og opskalering kendetegnet udviklingen i landbruget. I perioden fra 1973 til 2030 er vi gået fra at have 80.000 til kun 7.500 landbrug. Det har skabt store sociale forandringer for livet på landet: Mange jobs er mistet, og flere er fraflyttet de mindre landsbyer, skriver ungdomsbevægelsen i manifestet. 

Visuelt af: Sofie Mylliin Rasmussen

En håbefuld landbrugsutopi

Det ovenstående er skræmmende læsning og kan meget nemt føre til håbløshed. Men landbrugsmanifestet er en god følgesvend at have i hånden, hvis man ønsker at møde realiteterne håbefuldt.

Når man bevæger sig videre i bogen sænker skuldrene sig. Her åbnes bogens utopiske univers, som tilbyder en hjælpende hånd ud af afmagten, og det bliver beskrevet hvordan bevægelsen håber landbruget ser ud efter 2020’erne.

Bogens utopiske del tager os rundt i landet på cykel og i elbus for at se, hvordan landskabet har forandret sig “fra store ensfarvede pletter til smukke flerfarvede mosaikker“, som bevægelsen skriver i bogen.

Dyreproduktionen og dermed også foderproduktionen er i utopien blevet markant formindsket, og det har skabt plads til mange flere områder med vild natur. Landbrugerne dyrker også jorden på regenerativ vis, så de undgår at bruge kunstgødning. Alt sammen til glæde for naturen.

I utopien har også menneskene fået gavn af forandringerne. Nøgleordet for omstillingen har været fællesskab, omsorg og lyst og med en såkaldt “grøn jobgaranti” har landbrugerne været sikret fast indkomst og efteruddannelse i regenerativt landbrug.

Visionerne er tættere på, end vi tror 

Selvom utopierne er visionære, fastholder manifestet, at virkeligheden er tættere på, end vi tror. Visionerne i manifestet bliver holdt jordnære af konkrete historier fra jordbrugere, som i dag dyrker jorden på regenerativ vis. Det er med til at vise, at visionerne ikke bare er en utopi, men noget, der allerede er begyndt at ske i praksis.  

Det er så opfriskende at læse om et liv på landet, der bliver talt op. Det er også grunden til, at jeg ikke kan vente med at vise den til mine bedsteforældre. For jeg har på fornemmelsen, at den virkelighed, der optegnes, ikke er så langt fra deres.

De bor i en lille by, hvor man drager omsorg for hinanden. De har en stor køkkenhave, som holder dem stort set selvforsynende med blandet andet kartofler, gulerødder, bær, æbler, squash den ene halvdel af året.

De er begge blevet pensionerede, men arbejder nu frivilligt. Min mormor i den lokale genbrug og min morfar er aktiv i Lions, hvor han blandt andet plukker pærer og æbler for at samle penge ind til julebelysningen i byen.

Det føles meget wholesome, at jeg kan genkende flere af de ting, der bliver beskrevet i bogen hos mine bedsteforældre. Særligt fordi jeg i de sidste par år også er begyndt at drømme om at flytte til en økolandsby eller et landbrugskollektiv. Drømme som bogen har gjort mere håndgribelige.

At læse bogen har derfor føltes som at få en giga-krammer. Og jeg kan varmt anbefale den, hvis du også er interesseret i at udvide din horisont for de mange muligheder, landbruget rummer. 


Tekst: Signe Fløe Thomsen

Visuet: Sofie Mylliin Rasmussen

Redaktør: Frida Schmidth Nielsen

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her