ARKEN: Et orange kram i mørket og Næblerøds gummihandsker på gulvet
Fra den 8. til den 14. september kan du komme gratis på 200 forskellige museer landet over, såfremt du er yngre end 27 år. Mathilde har besøgt ARKEN Museum for Samtidskunst og anbefaler varmt at lægge vejen forbi til dette års K7.
I sommerferien tog jeg for første gang til Ishøj strand og besøgte ARKEN. Her er hvad jeg oplevede, og som du også kan se:
MARGUERITE HUMEAU – TORCHES
På ARKEN kan museumsgæsterne først åbne døren ind til et stort, asymmetrisk og mørklagt rum med flere meter til loftet. Børn skal gå med deres forældre for at sikre, at ingen kommer til at gå ind i udstillingens værker. For på gulvets forskellige niveauer lyser spots organiske skulpturer op, der får dem til at kaste lange skygger. Længere henne i rummet bliver et musikalsk kor højere og højere, og midt i rummet troner en stor, hvid elefant. Langs en væg svæver mystiske væsener, som jeg bedst kan beskrive som Master Yodas mere kunstneriske og flotte fætre.
Marguerite Humeau, ‘Torches.’ Foto: Mathilde Agius
Udstillingen hedder ‘Torches’ og er den franske kunstner Marguerite Humeaus første soloudstilling i Skandinavien. Her undersøger hun ifølge ARKEN livets opståen, menneskets tidlige historie og mulige scenarier for, hvordan livet kan fortsætte i fremtiden. Rummet inviterer til at bruge sanserne; lytte til den messende summen, der breder sig, og iagttage værkernes mange materialer.
‘Torches’ er dyster, DUNE-agtig og på samme tid en smuk udstilling, der indgyder håb og giver en følelse af et varmt, orange kram.
FREDERIK NÆBLERØD – ALL WALKS OF LIFE
Frederik Næblerød, Pedigree, 2024. Foto: Jan Søndergaard
Hvor ‘Torches’ ligger hen i mørke, skinner dagslyset ind fra alle loftsvinduer i ARKENS anden udstilling. Det er i disse rammer, at den danske kunstner Frederik Næblerød har sit nuværende atelier og sin hidtil største soloudstilling. Frederik Næblerød er nemlig flyttet fysisk ind på ARKEN sammen med sine værker.
Som seer på DRs program ‘Kunstnerkolonien’, hvor Næblerød medvirker i sæson 1, fangirler jeg lidt over muligheden for at kunne møde ham. Men som en anden Hans og Grethe er Næblerød ikke til at spotte denne dag, og jeg er efterladt med brødkrummer fra hans arbejdsproces. Heldigvis er der mange af dem. Spredt hen over gulvet er røde malerstænk- og klatter, og det flyder med blå gummihandsker, hvilket får ARKENS grå gulv til at ligne noget fra en mordscene. Næblerøds energiske og spontane praksis ses tydeligt afspejlet med indtørrede pensler og halvfærdige malerier på staffelier, som nogle dage kan se i brug – live og in action.
Foto: Mathilde Lyngbo
En væg er dækket af fotos af Næblerød, hans værker og diverse udklip, der giver gæsterne et unikt indblik i hans arbejdsproces. Også samlingen af værker er imponerende, og de er både humoristiske, drømmende og med inspiration fra science fiction. Udover atelieret strækker udstillingen sig over flere rum og spænder fra maleri, keramik, bronze og tegning til store installationer.
Frederik Næblerød, ALL WALKS OF LIFE. Foto: Anders Sune Berg
‘All walks of life’ er en sjældent set generøs og ærlig udstilling, der lader gæsterne gå helt tæt på og endda male side om side med Næblerød. Jeg bliver faktisk en smule beæret over at gå rundt i udstillingen og mærke Næblerøds skabertrang- og glæde.
HØNS, SOMMERFUGLE og POOL
Udover de to nuværende udstillinger, er det muligt at gå på opdagelse i dele af ARKENS samling.
Peter Holst Henckels fotos ‘World of Butterflies’ er udstillet side om side med Benedikte Bjerres installation Lisa’s Chickens (Farm Life). Fælles for de to udstillinger er, at de ved første øjekast virker uskyldige, men kigger man nærmere, rummer de en alvor og kritik af samtiden.
Peter Holst Henckel: World of Butterflies, Foto: Arken
På Henckels billeder er der portrætteret smukke sommerfugle i alverdens farver og arter. Men helt tæt på ses, hvordan historiske fotos smelter sammen med sommerfuglene. Sommerfuglene har en relation til politiske begivenheder, som har fundet sted, hvor de enkelte arter lever, og de afslører en langt mere grufuld fortælling. Her bliver Vietnamkrigen, statskuppet i Chile og 9/11 bredt ud over de forskellige sommerfuglevinger.
Nedenunder billederne står en flok orange heliumhøns, som Benedikte Bjerre har skabt. ARKEN beskriver udstillingen således: “Under fødderne på hver høne er de 100 mest populære pigenavne i Danmark. Værket leger med betydningen ’chicks’ og kommenterer bl.a. på kvinders rolle i samfundet og i historiebøgerne og rejser spørgsmål om vores markedsdrevne og kønsopdelte verden.”
Benedikte Bjerre, Lisa’s Chickens (Farm Life). Foto: Peter Bjerke
Da jeg besøger udstillingen er en enkelt høne kommet på afveje, den har mistet sine fødder og hænger op under loftet. En museumsansat forsøger at få den ned igen på jorden, og han fortæller, at det tit sker. I retroperspektiv tænker jeg, at det kan være denne chick’s forsøg på at efterlade sit populære pigenavn og flygte fra patriarkatet? Det forbliver uvist, og hønen kommer tilbage til sin flok.
Det sidste på min vej er et bassin fyldt med plastikbolde, som til forveksling ligner noget fra mine barndomsbesøg i Løvens Hule (nu Leos Legeland). Her kan man tage sine sko af, smide sig ned i boldene eller kaste dem på andre (med deres samtykke, hvis man ikke kender dem). Jeg graver mig ned i poolen og kommer op igen med en anden farve museumsklistermærke end oprindeligt. Måske er det muligt at blive forvandlet til et barn eller VIP-gæst i det blå hav af plastikkugler, tænker jeg.
Du kan stadig se udstillingerne i denne uge, hvor unge kvit og frit kan komme rundt i samtidskunstens afkroge.
Hvad tænker du?