At jagte lykken gør dig måske mere ulykkelig

Hvordan bliver man lykkelig? Hvis du søger på Google, kan man finde utallige blogposts, artikler og lister med måder at blive mere lykkelig på. Nogle af de forskellige hjemmesider og links er sågar uenige i, hvordan man opnår den evige lykke. Nogle mener, at man skal være altruistisk: hjælpe alt og alle til trods for, om det er i ens interesser eller ej. Andre mener, at man skal lære at sige nej og kun varetage sine egne interesser. Det kan være svært at finde ud af, hvad der er op og ned i forhold til, hvad der gør dig lykkelig.

Af Astrid Urup Møllerhøj

Klik her og Støt SEIN

Lykkens biologi

Der er mange diskussioner om, hvad lykke egentlig er. Lad os starte i biologiens verden. Her er der mange, der betegner hormonerne dopamin, serotonin og endorfiner som “lykkehormoner”. De udskilles blandt andet, når vi spiser et lækkert måltid, bliver forelskede, dyrker sex eller har skrevet en svær artikel færdig for SEIN. Men det sker også ved større livsevents: f.eks. når man får sit drømmejob eller kommer ind på sit drømmestudie.

Et surt løbebånd

Man kunne derfor godt tro, at man – grundet disse hormoner – bare skal blive ved med at få en masse succesoplevelser. Det er jo en mulighed. Men man skal også huske, at de lykkehormoner, der bliver udskilt, på et tidspunkt vender tilbage til et udgangspunkt. Så skal der noget andet til at udskille dem.

Det samme sker med succesoplevelser, hvis du bliver ved med at få priser og anerkendelse gang på gang. Det hele bliver lige pludselig overflødigt. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt, men bare at den første lykke og eufori er ophørt. Dette fænomen bliver ofte kaldt det hedonistiske løbebånd. Fænomenet er også en af grundene til, at man ofte kan komme ud i misbrug. “Okay,” siger du måske, “det er da heller ikke så dårligt at få succesoplevelser?” Nej slet ikke. Problemet opstår, når den eneste ‘rigtige’ lykkefølelse bliver at jagte succesoplevelser.

Hvad kan man lære af 12-tals-piger?

De seneste år har man hørt meget om “12-tals-piger” (m/k/n). Om hvor hårdt de havde det, og om hvor hårdt det var for dem. Men faktisk kom der for et par år siden noget forskning frem, der viste, at de faktisk ikke er så deprimerede som de fleste gik og troede. Det er jo i sig selv dejligt. Men det faktum, at så mange tror, at 12-tals-piger er deprimerede, er måske et advarselstegn om, at vi måske ser os selv i dem og dermed også misforstår dem. Måske har de i virkeligheden en masse andre ting, der giver dem følelser af lykke.

Hvis man bliver ved med kun at fokusere på succes og ‘the grind’, kan vi komme til at negligere andre vigtige ting som fritid, venner og familie. Mange taler om den umulige work-life balance, men i virkeligheden er det et spørgsmål om prioriteter. Hvad vil du helst? Det virker, som om vores nuværende samfund har ét rigtigt svar, men måske er det ikke det rigtige svar for os.

Det er dejligt, når man får anerkendelse for det, man laver. Det er dejligt, når man bliver nomineret til en journalistpris. Det føles rart. Måske er den dag, hvor man får anerkendelse, helt fantastisk, men der kommer en dag efter den dag – og endnu en dag efter den dag – hvor man måske ikke er helt så lykkelig. Man er heller ikke nødvendigvis ulykkelig. Man er bare. Derfor er det vigtigt, at man også fokuserer på mellemrummene mellem de store øjeblikke, selvom man ikke altid arbejder mod et specifikt mål. Det er måske ikke så dårligt at være 12-tals-pige igen, hvis det er noget, der kommer naturligt, og man ikke negligerer sine andre behov. Måske er det nogle gange okay ikke at være den bedste eller bare at være gennemsnitlig. Nogle gange er det også bare okay at være okay.

Skribent: Bjarke Hunderup Uhl Pedersen
Visuelt: Astrid Urup Møllerhøj
Redaktør: Luna Bacher