Nyhedsoverblik – d. 28. marts
Hver søndag giver SEIN dig et nyhedsoverblik fra ugen, der gik. Nyhedsredaktionen har udvalgt 3-5 historier. De kan være fra ind- og udland, store og små, men vi mener, at de er værd at belyse. Vi vil forsøge at belyse aktuelle emner ud fra SEINs tanker og anskueliggørelser.
Hollænderne fester på gammeldags manér
Sidste weekend blev 1500 hollændere inviteret til festival for første gang i meget lang tid. Og nej, det er ikke en virtuel festival, en baghavefestival eller et andet halvtrist coronaalternativ. Der er tale om en vaskeægte, ‘gammeldags’ festival med dans, livemusik og fadøl i lange baner.
Egentlig er landet lukket ned og smittetallene stigende, men med projektet “Back To Live”, forsøger den hollandske regering nu i samarbejde med underholdningsindustrien at teste ansvarligheden ved at afholde festivaler under virusudbruddet. Arrangementet løb af stablen lørdag og søndag i sidste uge, og selvom alle festivaldeltagere forinden havde fået taget en coronatest, var de bevidste om den lille smitterisiko, der var forbundet. Det var egentlig et krav, at alle skulle bære mundbind, men de fleste blev grebet af stemningen og endte alligevel med at smide det.
Under festivalen blev deltagerne overvåget af sensorer, der skal danne et overblik over, hvordan en mulig coronasmitte ville brede sig til et sådant arrangement.
Festivalgængerne var alle med på, at de blev monitoreret og brugt som ‘forsøgskaniner’ i et eksperiment.
https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-03-21-holland-afholder-festivaler-for-at-teste-coronasikkerhed
https://www.euronews.com/2021/03/21/netherlands-trials-new-covid-19-app-at-pilot-music-festivals
Onlineundervisning er kommet for at blive
Når vi engang kan vende tilbage til en hverdag, som vi kender den uden restriktioner, vil onlineundervisningen ikke være fuldstændig ude af billedet. Landets universiteter melder nemlig ud, at dele af den virtuelle undervisning også vil være en del af undervisningen, når hele store coronashowet er overstået. De vurderer, at der har været fordele ved den virtuelle undervisning, som kan højne niveauet, hvis det bliver brugt i det rigtige omfang. Det gælder f.eks. en øget fleksibilitet, når der skal laves gruppearbejde, eller når optagede forelæsninger kan genses, pauses og spoles tilbage, så man får det hele med og bedre kan skrive noter.
Hos Danske Studerendes Fællesråd er man dog bekymrede for, at det vil blive en spareøvelse, der forringer kvaliteten af undervisningen. De siger, at det ikke må blive en erstatning for den fysiske undervisning, men kun et supplement.
Selvom man har set få positive virkninger ved onlineundervisning, understreger flere af universiteterne, at nedlukningen har fremhævet vigtigheden i det fysiske element, og derfor er det ikke intentionen, at det skal fungere som en erstatning.
Unge lejere bringer vanvittige boligpriser i fokus
Boligpriserne i København er over de seneste årtier steget voldsomt. I denne uge satte de to unge lejere Philippe og Stine fokus på problemet, da de til TV2 fortalte om deres boligsituation. Philippe betaler 5600 kr. om måneden for et værelse på 5,9 kvm., mens Stine betaler 5700 kr. om måneden for et værelse på 8,2 kvm. Lejligheden ligger godt nok i indre København, men den er i meget dårlig stand.
Organisationen Lejernes LO vurderer, at lejen er ca. 50% for dyr og så urimeligt høj, at det ikke er lovligt. De siger desuden, at de har adskillige lignende eksempler, og at denne boligindustri udgør et stort problem, fordi den forringer mange unges i forvejen sparsomme økonomi.
Philippe og Stine fortæller også, at det som lejer kan være svært at sige fra, fordi frygten for at blive smidt på gaden hele tiden truer: “Hvis man klager, får man at vide, at der er andre, der er interesseret i at bo der, hvis du er utilfreds. Og jeg er ikke helt med på, hvilke rettigheder jeg har som lejer.”
Skal vi hjælpe børnene i Syrien?
I november 2014 rejste en etnisk dansk kvinde til Syrien og tilsluttede sig Islamisk Stat. Med sig havde hun sin mand og fire børn. Mens børnenes far blev anklaget for at være en del af terrorbevægelsen og anbragt i fængsel af de kurdiske styrker, så har moren og hendes nu fem børn befundet sig i en syrisk fangelejr ved navn al-Roj siden 2018. Ordet ‘fangelejr’ får ikke just en til at associere til optimale forhold. Foreningen Repatriate The Children Denmark (RTC) beskriver forholdene som ‘livstruende’, og netop derfor sagsøgte de fredag eftermiddag regeringen for ikke at ville hente søskendeflokken hjem til Danmark. I alt arbejder foreningen på at hjemtage 19 børn fra Syrien med dansk tilknytning. Sagen ender nu hos det danske retssystem, som skal tage stilling til den.
Herhjemme i Danmark har børnenes familie ivrigt forsøgt at få myndighederne til at hjemtage moren og børnene siden 2018. Dette ønske har Udenrigsministeriet og dermed regeringen afvist. Deres begrundelse har især kredset om regeringens princip om ikke at hjælpe udrejste til Islamisk Stat.
https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-03-19-regeringen-staevnet-for-at-efterlade-boern-i-syrien
Kvindelige politikere bombarderes med hadbeskeder på de sociale medier
En ny undersøgelse fra Natos Strategic Communications Centre of Excellence opviser en kedelig statistik i Finland om hadefulde beskeder på internettet. Her er det især de kvindelige politikere, der står for mål. Landets regering gjorde sig internationalt bemærket i 2019, netop fordi de fem poster i koalitionsregeringen kun udgjorde kvinder. Undersøgelsen har over fire måneder registreret hele 24.885 hadfulde tweets rettet mod de fem ledere, mens den samtidig viser, at de ministre, som er ofre for flest hadefulde beskeder, alle er kvinder. Her er det særligt deres ledelsesevner og deres beslutningskompetencer, som beskederne kritiserer, og der kan desværre trækkes paralleller fra rapporten til Danmark.
En undersøgelse fra 2019 foretaget af Institut for Menneskerettigheder viser, hvordan de danske kvindelige politikere i langt højere grad end de mandlige modtager seksuelle chikanerende beskeder på deres sociale profiler.
Den hårde tone på de sociale medier blev i torsdags ligeledes understreget af en megafonmåling fra TV2 og Politiken. Her svarede tre ud af fire danskere, at kommunikationen på de sociale medier er gået i en mere og mere negativ retning det seneste år. Har dette mon noget at gøre med corona, kedsomhed og alt for mange timer foran skærmen?
Hvad tænker du?