AT VÆRE SÅRBAR

At være sårbar er noget, vi ønsker at give plads til på SEIN. Vi tror på, at når vi deler de sårbare fortællinger, kan vi sammen føle os stærkere. Vi tror på, at det sårbare rum er et frirum, og at det at høre andres sårbare fortællinger kan være med til at gøre en selv mere modig og mindre skrøbelig.

Vi skal turde være os selv og komme ind under overfladen på hinanden. Vi skal lære at acceptere, at sårbarheden er en del af det at være ung og at være et menneske, og så kan vi måske lære at holde af den.

Gennem lydklip, tekst, visuelt og video vil vi forsøge at skildre det at være sårbar, hvad sårbarhed betyder, og hvordan den for eksempel kan se ud.

I samarbejde med sine venner forsøger Maria at afdække, hvad det i det hele taget vil sige at være sårbar. For hvad er det egentlig for en følelse, og hvad betyder ordet i det hele taget?

Når sårbarhed er en styrke
Tekst af Helene Kemp

Det kan ofte være skræmmende at være sårbar. Som at blive sendt nøgen ud i æteren, hvor du er dit eget ansvar, men med ønsket om at nogen griber dig. For sårbarheden er et spejl ind til det, der er dig, og den afspejler

noget ufiltreret

noget skrøbeligt

noget, der gør ondt

noget, der distraherer dig

og noget, du ikke kan klare alene

Sårbarhed kan fylde alle celler i din krop, og et ustoppeligt tankemylder af sorger kan kaste en skygge over den, du er. Sådan havde jeg det engang. Jeg var sårbar på godt og ondt, men så skete der noget. Jeg følte mig ikke længere forbundet til min sårbarhed. Jeg mærkede ikke noget, jeg mærkede ikke knuden i min mave, og jeg mærkede ingen tårer på min kind. Min oprindelige sorg ændrede sig til en sorg over at være blevet følelseskold og afskåret fra det, der gjorde ondt.

Forbindelsen til min sårbarhed er stadig en underlig størrelse, men de dage, hvor jeg mærker sårbarheden, er, når et menneske ser mig. Ligesom i Avatar, når Jake lærer at ”se” Neytiri. Desværre er det svært at se mennesker, og mange har kun få, der egentligt ser dem, mens nogle ikke føler sig set overhovedet. 

Ligegyldigt om du bliver overset på en grå mandag alene hjemme og uden mad i køleskabet eller af venner og familie, så overser kunst dig aldrig. Kunsten udfylder ikke et tomrum, men kunst

vil intet ondt

den løber ingen vegne

skaber afløb for din smerte

laver ingen undskyldninger

og fortæller dig, du ikke er alene

Kunsten kan være dit y-track, der får dig i godt humør, den film, der får dig til at tude eller måske det daglige indlæg fra SEIN, hvor du kan genkende dig selv i andres fortællinger. Kunsten ser dig, når du er alene, men må altid komplementere samtalen mellem mennesker. Når vi er sårbare sammen i fællesskabet og i kunsten, kan vi finde styrken i at være sårbare sammen. Og når sårbarhed er en styrke,

genkender vi sjælen i den anden

finder vi modet til at være os selv

tør vi række ud og bede om hjælp

udtrykker vi dele af os selv, før andre gør det

og nedbryder tabuer, der giver luft til lukkede lunger

Lasse har lavet en video om Jonas på 25 år, som bruger SEIN som et frirum og som et sted, han kan genkende sig selv.

Synes du, det er vigtigt at have et ungdomsmedie, som giver plads til ærlige og sårbare fortællinger? Så hjælp os med at dele budskabet. Enten ved at fortælle om SEIN til din omgangskreds eller ved at støtte vores crowdfundingkampagne. Vi har brug for din hjælp, for at SEIN kan fortsætte.