Bagedysten, Bingo Dorthe og Mettes makrelmadder. Memes er en ny sektion i det danske sprog

29. august 2022

Gen-Z’ere. Vi er vokset op på internettet. Vi har fået memes ind med modermælken. Et af de bedste redskaber til at kommunikere i det 21. århundrede og har siden internettets begyndelse akkumuleret millionvis af memes. 

Meme [ˈmēm]

“En ide, opførsel, stil eller handling der spredes fra person til person i en kultur.”

I det danske memelandskab kender vi klassikerne: @andershemmingsendk, @krænkelseskulturellememes, @herligesvend … Mememagerne leverer dagligt direkte til din startside, hvadenten der grines af politik eller popkultur.

Og entusiastisk var man om memet. Facebookbrugere interagerede med memet hver dag: I 2012 nåede memet dets største søgevolumen på Google, med tusindvis af søgninger om dagen. Memet lod folk fra alle verdensdele, fortælle hinanden om ideer og produkter. Det hjalp os med at forstå hinandens ønsker og mangler. Hvadenten det var en ny trøje eller et cylinderformet bordtennisbord.

2010’ernes memes tog verden med storm. Vi rider stadig på bølgen af tusindvis af memes, der kreeres og siger mere om vores samfund dag for dag. 

Tak til @dkpolmemes, @kraenkelseskulturellememes og @speltmemes

Vi ved, at unge finder deres nyheder gennem sociale medier. Nyheder på sociale medier fokuserer dog ofte på sensationelle og sommetider fake news. Derfor kan det være svært for unge at spore sig frem til kvalitative, kritiske nyheder. 

I senere år er en trend vokset. Trenden af mememagere, hvis fokus er større end et cylinderformet bordtennisbord, er blevet centralt for unge. 

Det kan vi eksempelvis takke @dkpolmemes eller @sofieriisenors for. Mememagere, der pakker politik ind i popkulturelle memes. Når vi bliver tagget af vores venner i et af deres memes eller falder over dem på “udforsk”-siden, sniger de aktuelle debatter ind i unges hjerner. Alt sammen igennem en fælles humor.

På memesiderne får vi lov til at dyrke vores interesser i en bred vifte af subkulturer, såsom feminisme eller veganisme. Men hvis vi koncentrerer os dybt om én subkultur, bliver det svært at se andre subkulturer i et godt lys. Nogle memesider ser kritisk på andre subkulturer, og ofte med gode grunde. 

Se eksempelvist det øvrige meme fra @kraenkelseskulturellememes, hvor Lagkagehuset kritiseres for beslutningen om “Kagepersonen”. De kritiseres for at tage en beslutning på vegne af LGBT-miljøet, men som ikke er blevet efterspurgt af LGBT-personer. Forvirret over hvorfor det var nødvendigt, satte memesiden spørgsmålstegn ved beslutningen. 

Men hvis vi ikke varierer vores palette af memesider, kan det blive svært at bygge bro fra den ene subkultur til den anden. Alligevel giver mememagerne os stof til eftertanke. 

Memes er gaven, der bliver ved med at give

Allerede i “Shut up and take my money”-æraen så vi, hvordan internettet opfandt et helt nyt sprog. Et sprog, som imødekommer dets brugere. 

Brugere der craver hurtige medier mere end nogensinde før. Vi bruger sekunder på at forstå det budskab, som memet afsender. Typisk har vi endda set motivet eller formatet i forvejen, som gør det endnu nemmere at sætte i kontekst.  

Hvad der engang var et politisk dilemma, koges nu ned til et billede, der giver unge et overblik over situationen. Memes hjælper unge med at forstå samfundet.

Alle er kulturskabere. Alle er mememagere. 

Mememageri er blevet mere tilgængeligt for den gennemsnitlige Gen Z-er. Download et billede fra Google, sæt det ind på Instagram stories og skriv en relatable tekst: Voila. Du er nu mememager. 

Bevæg dig ud i Googles endeløse hav af billeder. Overvej nøje om du skal bruge “Comic Sans” eller “Impact”. Filosofér over en politisk situaiton. Perfekter dit håndværk og spred dem ud i Instagrams landskab. Gør os klogere på hinanden. 

Hvad tænker du?

  1. Mads siger:

    Virkelig en fed artikel! Dejligt med flere måder at se memes på end bare et hurtigt grin, fik endda grint lidt undervejs 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Psst!
Læs mere her