Beretninger fra Folkemødet: Politikere på slap line og tun til aftensmad
Den 12.-16. juni løb Folkemødet på Bornholm af stablen. I denne artikel beskriver Marie sin oplevelse af folkemødet, med alt hvad det indebærer – fra konservativ morgenkaffe til politikere bag dj-pulten.
Jeg er på vej til Folkemødet på Bornholm. Sammen med to studieveninder hopper jeg på en bus ved Musikhuset i Århus. Turen er lang, men vi har fået gode pladser, og Camp Ung Agenda byder på en goodiebag.
I Ystad rammer vi færgen, og til aftensmad flotter vi os med kold kartoffelsalat. Vi ser solen over Rønne og mærker spændingen over de kommende dage.
Pladsmangel og dårlige nerver i campen
Klokken er 20, da vi når Camp Ung Agenda i Allinge onsdag aften. Vi har pakket rigeligt og aner derfor en snigende panik over at finde plads til vores store, luksuriøse, parcelhus-agtige opsætning. Vi spejder ud over den tætbefolkede plads, som antænder en bekymring over, hvor vi skal slå pløkkerne i.
Efter et stykke tids søgen efter den perfekte plads, finder vi endelig et passende sted. Mindre telte er sat op i en bue med fri plads i midten. Meget tyder på, at vi er ved at bryde ind i en camp, men vi lader os ikke stoppe.
Vi bliver enige om, at de ikke kan reservere en plads til at sidde i rundkreds, selvom det sikkert kunne være hyggeligt. I buens midte slår vi pløkkerne i jorden.
Hvem fanden har slået det telt op!?
Roen rammer os indtil cirka 02.30, hvor en lettere panik opstår. Skygger danser på teltdugen, og en fyr udbryder: “Hvem fanden har slået det telt op!?”
I et forsøg på at holde lav profil i et telt, der tårner op, som byggeriet Lighthouse gør det i Aarhus Ø, bliver vi hurtigt stille. Men de har regnet os ud.
”Altså, de har jo lige snakket, og så bliver der stille. Det er jo ikke raketvidenskab!” lyder det fra vores københavnske nabo.
“Vi tager den med dem i morgen,” lyder det til sidst, og urolige for morgendagen lukker vi øjnene i.
Konservativ kaffe og socialistisk morgensang
Dag ét, dag to og dag tre går alle med at finde billig, helst gratis, kaffe fra morgenstunden, inden debatterne går løs.
En af dagene finder vi en gratis bolle med ost og en filterkaffe hos Konservative. Mona Juul svinger forbi, og vi bliver alle tre enige om, at vi i kaffens rus i lige netop disse minutter er konservative.
Så skal der vindes valg!
Vi bevæger os videre til Danmarksdemokraterne, hvor vi hælder mælk i kaffen og smører bollen.
Teltet er uhyggeligt tomt, men udsmykningen er i top: Bannere fra gulv til loft prydes af rockstjerneagtige malkekøer, og bordene flyder over med merchandise. En hidtil ukendt kvinde fra partiet kommer forbi med ordene: ”Så skal der vindes valg!”
Vi må hellere komme videre.
På den anden side af plænen skråler Enhedslistens Pelle Dragsted med på socialistisk morgensang. Et andet sted i Allinge giver Søren Pind den hele armen som den operasanger, han aldrig blev.
Vi bliver enige om, at dét er demokrati.
Frokost med de kendte
Efter dagenes oplæg af personer som Svend Brinkmann, Pernille Skipper og Anders Fogh, bliver det hver dag tid til frokost. Folkemødet har glamour, når politikere, journalister og mediepersonligheder bevæger sig fra havnen og op ad hovedgaden.
Kendte fortæller til medier om de eksklusive middage, de er inviteret til. Middage og møder på lune træterrasser i bornholmske haver, hvor skaldyr serveres på flotte fade.
Vi vælger (selvfølgelig helt bevidst) at gå i en anden retning.
For os er Folkemødet en lille festival, og vi skal derfor leve i dén stemning. Det går godt for Netto og SuperBrugsen i disse dage, og det tager vi gerne en del af ansvaret for. På hylderne finder vi tortillawraps, tun, majs og mayonnaise.
Tun er en luksus, og vi gemmer den derfor til aftenen. Vi lægger mad og øl på båndet og stiller os i kø med Go’ aften-Abdel og Felix fra Klipfiskerne.
Frokosten nydes den ene dag en spytklat fra Natasja Crone, men ægtemanden Rasmus Tantholdt er ikke at se. Det er først om aftenen, at han i skønsang toner frem på DR-scenen med Thomas Helmigs ‘Malaga’.
Med stor indlevelse får han flere til at fælde en tåre, og vi skåler for hans overraskende gode præstation. Ufrivilligt bliver vi vist på storskærm, og vi kan derfor ikke gøre andet end at følge Tantholdt, når han med solnedgang i ryggen synger ordene: ”Jeg lukker mine øjne i Århus.”
Vi tænker på vores jyske hjem.
Når mørket falder på
Efter aftensang med Tantholdt og diverse andre arrangementer, banker de sene aftener på. Sene aftener, der byder på lidt af hvert.
På spilestedet Gæsten fyrer Ham Den Lange op for freestyle rap, imens københavnske drenge i gang med feriejob langer fadøl over baren. Senere går Goss på scenen og leverer et brag af en koncert.
Et andet sted er teltene ved at varme op til Magnus Heunicke, Alex Vanopslagh og Rosa Lund, der skal dj-battle og vinde folkets kærlighed. Politikere på slap line og på vej mod slemme tømmermænd.
Når dj-sessionene slutter torsdag, fredag og lørdag, danser vi videre i Toga-teltet side om side med Emil Kondrup, Bachelorette-Lissa og mange flere. Dansen afsluttes med pommes eller en pandekage. Tilbage i campen lægger vi os godt til rette i vores telt, der nu er døbt Hr. og Fru Danmark af en nabo.
Der er god stemning, og vi har delt tandpasta med flere.
Så er man vistnok fra Lolland.
Det kører, og der er spændende samtaler at følge med i, når naboerne vågner og gør klar til en ny dag. En tidlig morgen vil nogle piger løbe en tur.
”Måske bare 10 kilometer”, siger de.
Da de er luntet afsted, får drengene konkluderet: ”Det er fandeme main character, det der!”
Et andet sted er en pige i gang med en stærre antropologisk analyse, da hun, i forbløffelse over sin vens indkøb af et halvt kilo chilinødder, når frem til, at ”så er man vistnok fra Lolland”.
Således sker der altså meget, og til stor underholdning i det store telt.
Sådan går dagene, og søndag formiddag skal vi hjem. Da vi når ombord på færgen, gynger det heldigvis ikke for meget. Vi belønner derfor os selv med en fransk hotdog i panorama-lounge.
Med trætte øjne kigger vi på hinanden og konkluderer, at det nok ikke er sidste gang, vi skal sidde her.
Hvad tænker du?