BIDRAG: Jeg lader op

24. maj 2023

I dagens bidrag reflekterer Marie over, hvorvidt man kan håndtere sin energikonto som sin bankkonto. Kan man spare op? Eller lave en spareøvelse?

Hvis du også vil bidrage, kan du gøre det her. Alle kan sende et bidrag, og det kan handle om stort og småt.

I dag har jeg en brun jakke på. Den er professor-farvet, plejer jeg at sige. Sådan lidt jordbrun, lidt nusset, men på den seje måde tror jeg. Jeg har mit Irma-net i hånden og mine Salamon-sko på. Dem har jeg på for at virke lidt vandresmart, selvom jeg ikke ved, hvordan man slår et telt op. Og selvom jeg ligner alle andre, der suser forbi mig med vind i håret på Nørrebrogade.

Jeg elsker den energi, der er her, sådan en dag som i dag. En dag i starten af maj, hvor alle smiler lidt ekstra, som om de bliver fyldt op af et eller andet – solen måske, træerne, der begynder at spire, sommeren, der venter. Jeg ved det ikke. Men nogle dage er det bare, som om at alle – ikke blot jeg – får lidt ekstra energi på kontoen. Som om at alles indre vægtskål er lidt mere i balance og batterier lidt ekstra ladt op – og det er så dejligt! Det smitter, når vi smiler til hinanden på cykelstien.

Jeg tænker meget over energi i disse dage, for jeg har pludselig har gjort mig en stor opdagelse: Jeg bruger for meget tid på ting, som dræner mig for energi. De giver mig minus på kontoen. Og tænker man på min energi som en lille tegnebog, jeg bærer med mig, må jeg alt for tit rode efter småmønterne i bunden. Jeg tærer på kontoen, og jeg er sågar begyndt at blive bange for at gå i minus. Det er jeg ked af, for jeg vil egentlig gerne være en af dem, der smiler til dig på cykelstien. Og hvad gør man så? Når man har opdaget det altså?

Jeg savner at have en tegnebog, der bugner med de penge, der er en analog for min energi. At kunne frådse lidt, fordi jeg ved, at jeg har nok. Og ikke at være bange for at løbe tør. Det tænker jeg på, mens jeg fisker mit rejsekort frem og stiger på 5A’eren. Jeg møver mig ind tættest mod vinduet. Her sætter jeg mig, så solen kan lune mit ansigt, for det er også en af de ting, jeg ved, der kan give bonus på kontoen. At få lunet mine kinder af solen.

Når solen skinner, har jeg det, som om der bliver fyldt lidt mere vand i det glas, der er min energi-beholdning. Eller lad os kalde det saft, for det er sådan, jeg ser min energi for mig. Som noget rart og sødt. Noget lyst og klart – som solens stråler, der varmer mig nu, eller den hyldeblomstsaft, jeg godt kan lide at drikke varm på en isnende kold vinterdag. For jeg elsker, hvordan det varmer mig indefra. Og det er naturligvis rart, at jeg får bonus på energi-kontoen, når jeg sidder her i 5A’eren med solen i ansigtet. Men det får mig også til at tænke på det, jeg har opdaget: Mit bæger er alt for tit tomt. Så hvordan fylder jeg det op?

Havde det gjaldt min økonomi frem for min energi, der var underskud på, havde jeg lavet en spareøvelse

Jeg ville købe færre øl måske og arbejde lidt mere. Der er et regnskab, som skal gå op! Men måske løsningen i dette tilfælde er at købe flere øl. For at drikke en øl på Dronning Louises bro en forårsdag giver mig i hvert tilfælde lidt point, som jeg kan sætte i banken til en regnvejrsdag. Pointen er, at der skal være point i banken. Og hvis arbejde i dette tilfælde er at gøre flere ting, jeg godt kan lide – og at købe færre øl i dette tilfælde er at bruge mindre tid på de ting, som tager min energi – kan det være, at det er det, der skal til, for at jeg kan få fyldt mit bæger op.

Jeg bliver ladt op af solen, som jeg sidder her i 5A’eren. Og jeg tror, at det er en god øvelse for alle. At gøre det klart for sig selv, hvilke ting der er deres solstråler gennem ruden; hvad der fylder dem op og giver energi. Nogle gange har man ting, man bør gøre, og som ikke fylder ens bæger op. Men jeg tror, at de bliver nemmere, hvis man laver sig en opsparing. En energi-opsparing. En man kan trække på, når tingene er lidt sure… Når bussen kører fra dig. Når du dumper en eksamen, når det ikke er en dag i starten af maj, hvor alle smiler til dig.

Så hvad vil jeg frem til? Jo, jeg skal have lavet mig en opsparing. Og nu hvor jeg træder ud af bussen og har tænkt mig at sætte mig på Israels Plads med en bog, er det det, jeg vil tænke på. Jeg laver mig en opsparing. Og hvad er så meningen med det, jeg har skrevet? Jo, det er en lille sang for oversprings-handlingen; for en ekstra øl. For en ekstra dag uden læsning; for at sove lidt længere. Det hele kan ikke være sjovt, men der skal være overskud på kontoen og noget i banken til en regnvejrsdag. Det sørger jeg for nu, hvor jeg sætter mig her og lægger mine bekymringer fra mig.

Jeg lader op. Det synes jeg også, at du skal.


Tekst: Marie Falkner
Illustration: Marie Falkner
Redaktør: Anna Bjørg Juul Sørensen 

Hvad tænker du?

  1. Anne-Marie Schønemann siger:

    Skønt skriv. Her også læst op for en lidt ældre kvinde slut 70’erne. Så sandt.
    Mange hilsner Anne og Anne-Marie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her