Klaustrofobisk kortfilm sætter spørgsmålstegn ved hyggeracisme
De to aspirerende filminstruktører Tobias Ervolder og Henrik Bill tænder med deres nye intense kortfilm ZEBRAHOVED ild til debatten om, hvornår tonen er sjov, og hvornår den er grænseoverskridende.
ZEBRAHOVED handler om Mads, som skal passe sin bedstevens bedsteforældres have i sommerferien. Selvom Mads advares om bedsteforældrenes gammeldags og umoderne væremåde, bliver han overrasket, da han på egen hånd udsættes for en meget uformel samtale.
Med filmen forsøger Tobias og Henrik at skildre, hvordan det kan føles at blive udsat for hyggeracisme. Se filmen eksklusivt herunder.
Foto af Asger Stage
Tobias og Henrik skrev i juni kortfilmen ZEBRAHOVED og filmede den ganske konsekvent 10 dage senere.
“Filmen var vigtig for os at lave, fordi vinklen i filmen meget sjældent belyses. Altså den her danske hygge – og hyggeracisme.”
"På tværs af generationer har grænsen mellem, hvad nogle anser som humor, og andre som racistisk, jo helt sikkert rykket sig."
“Det er sket som en naturlig konsekvens af, at vi som samfund bliver mere oplyste, og at viljen til at ændre på samfundets forældede traditioner spreder sig så hurtigt i dag”, mener Tobias.
Filmen vil have seeren til at overveje, hvor grænserne går, og hvordan vi kan sige fra i fællesskab overfor etnisk diskrimination for at sikre, at ingen nogensinde står alene, som hovedpersonen gør.
“Med filmen gør vi et ydmygt forsøg på at skildre det ubehag, man kan blive mødt af, når man optræder som minoritet. Når vi kalder det et ydmygt forsøg, er det selvfølgelig i bevidstheden om, at vi – som to ganske blege drenge født i Silkeborg – i denne sammenhæng optræder som en del af majoriteten.”
"Allervigtigst er det dog at være opmærksom og tvinge sig selv til at se tingene fra et andet perspektiv."
“Et perspektiv, som er komplekst, og som stiller krav til vores empati. Det er det, vi her i filmen forsøger at skildre som et slags bevis på, hvordan noget, der bliver ment i sjov, kan blive modtaget anderledes alvorligt”, fortæller Henrik.
Se behind-the-scenes billeder fra produktionen nedenfor.
Billeder af Cecilie Kruse Gøthler
Filmteknisk meget udførligt. Det klaustrofobiske ubehag som filmen er præget af passer rigtig godt sammen med hvad det reelt set er der sker i den situation der skildres. Dermed god syntaks mellem virkemidlerne og selve handlingen.
Dette er dog her hvor min begejstring ophører. For ville det ikke være mere interessant og kontroversielt at skildre noget der rent faktisk har afsæt i noget virkeligt –> noget der problematiserer og sætter spørgsmålstegn? Et eksempel herpå kunne være, at der i dagens Danmark er en tendens til at udskille og kritisere majoriteter og putte min0riteter op på en pedistal? I dag er der jo en vis social og sågar politisk kapital i at være sort, homoseksuel, kvinde etc.