Den lille istid – en advarsel fra fortiden
Den lille istid er det bedste bud på, hvordan klimakrisen vil ramme os i dag. Jos dykker i dette indlæg ned i denne klimahistoriske periode og forsøger at lære, forstå og sammenligne med krisen i dag.
Hvad hvis jeg fortalte dig, at Danmark før har haft en global klimakrise? Den lille istid forårsagede fald i temperatur i store dele af Europa i årene 1300-1800 og medførte varige ændringer i vores samfund. Vi bør huske denne periode og bruge den lille istid som en reminder om, hvor meget klimaet kan ændre vores liv.
Vi står nu igen over for en ny klimakrise. Denne gang er det bare vores egen skyld. Det kommer til at ændre på vores samfund, som vi kender det. Hvad det helt konkret vil betyde, er endnu ikke sikkert, men ved at undersøge tidligere tiders klimaændringer, kan vi måske blive klogere.
Den lille istid skete i perioden mellem år 1300-1800 og særligt i årene 1600-1800. Golfstrømmen blev nedkølet, og temperaturer verden over faldt. Dette havde enorme konsekvenser for Danmarks befolkning. Høsten fejlede og befolkningen sultede.
Det førte til optøjer, migrationer, sygdomme og måske endda magtsystemskifter Europa rundt. Det er vildt, hvor meget historisk forandring, den lille istid forårsagede, og hvor lidt vi egentlig ser den brugt i dagens klimadebat.
Klik her og Støt SEIN
Forstå fortiden, forbered dig på fremtiden
Vi kan bruge den lille istid til at forstå, hvordan klimaforandringer før har ændret verden, og hvilke konsekvenser vi kan forsøge at gardere os imod, samt hvordan det kan ændre vores samfund. Den nuværende klimakrise kommer til at have effekter – om vi vil det eller ej.
Selv hvis verdens lande overholder Paris-aftalen og sænker CO2-udledningerne gevaldigt, vil den globale temperatur formentlig stadig stige med 1,5 grader. Det vil stadig have en effekt og kan betyde ændringer i måden Golfstrømmen distribuerer varme.
Dette scenarie er, hvis Paris-aftalen bliver overholdt. Som det står nu, er der dog lang vej til det. For eksempel hvis man kigger på måden, COP-bevægelsen i stigende grad skuffer.
Den lille istid er et klokkeklart eksempel på en klimaændring, der har haft enorme konsekvenser for menneskeheden. Den burde stå som en evig advarsel om, hvor skrøbeligt et system vores liv på jorden er baseret på.
Et folk i krise må søge forandring, og måske er det også på tide?
Klasseforskelle i klimakriser, både før og nu
Denne artikel er ikke et pessimistisk indlæg. hvor jeg forudser, at Europas befolkning igen vil gå under af sult, sygdom og kulde. Danmark og Europas befolkning er heldigvis et andet sted i dag, og vi har bedre værktøjer og kan overkomme mere. Men ikke alle har den luksus.
Det er ikke en hemmelighed, at nutidens klimakrise, ligesom den lille istid, kommer til at ramme verdens fattigste værst.
Ligesom i 1600-tallet, hvor de rige i samfundet nemmere kunne lukke sig inde bag mure, mens resten af befolkningen led, vil de velstående lande i dag have lettere ved at beskytte sig mod klimakrisens konsekvenser. Det globale syd, hvoraf flere lande idag utaknemmeligt fungerer som verdens produktionsmotor, risikerer at betale den højeste pris.
Det falder mig pudsigt, at monarkiets fald i Europa omkring år 1800-1850 passer med den lille istids ende. Jeg tror, at befolkningen, efter flere hundrede års klimabetinget sult og mangler, fik mere lyst til at smide konger og kejsere på porten og forsøge at finde en mere retfærdig ressourcefordeling.
Der er ikke meget enevælde tilbage i vores tid. Der er til gengæld en gruppe af meget rige, som får mere og mere at sige. Vor tids enevælde.
Et folk i krise må søge forandring, og måske er det også på tide? Lad blot forandringen ske snart og på en ordentlig, humanitær måde.
Eller lad oligarkerne og verdenslederne lære af fortiden og forstå, at hvis der ikke sker ændring, kommer der krise. Og krise afføder opstand og forhåbentlig mere lighed. Det er den lille istid et klart et eksempel på, efter min vurdering.
For at gøre en lang historie kort …
Hvilken betydning fremtidens klimaændringer vil have for vores samfund er endnu ikke til at fastsætte. Men jeg vil godt vædde på, at der kommer store ændringer. Om det er en ændring i verdens magtforhold, er igen svært at sige. Men måske kan vi lære lidt af, hvordan menneskeheden før har reageret på kriser?
Den lille istid er et eksempel på en tidligere klimaændring og burde være en advarsel om jordklodens enorme magt. Den lille istid skete af sig selv – klimakrisen er menneskeskabt. Fortidens befolkning havde ikke et valg for de overjordiske kræfter der ramte dem, lad os gøre brug af vores.
Smeltevand + Golfstrømmen = kolde tæer i Europa
Der er ikke enighed blandt forskere om, hvorfor den lille istid skete. Nogle mener, at det var på grund af vulkanudbrud, der spredte aske i atmosfæren og dermed holdt sollys ude.
Andre mener, at fordi den originale befolkning i USA næsten uddøde af sygdom i de år, fik Nordamerikas skove mulighed for at vokse igen og dermed reducere mængden af CO2 – og dermed også jordens isolering.
Den mest gængse forklaring på, hvorfor Europa blev koldere, er, at Golfstrømmen blev nedkølet. Denne lille ændring i temperatur skyldes, at der i denne periode opstod større strømme smeltevand syd for Grønland.
Isen og smeltevandet flød derpå sydpå og kan have ændret på Golfstrømmens temperatur. Golfstrømmen er vigtig for Europa, da den bringer varmt vand sydfra op til Europa og dermed giver os vores varmere klima.
Derudover bringer den også koldt vand til troperne og hjælper med at køle deres ellers varme klima ned. Golfstrømmen kan forklares som en stor radiator, som holder Europa varm.
Når Golfstrømmen møder for meget smeltet ferskvand fra nord, bliver den nedkølet. Dermed mister Europa noget af den varme, som Golfstrømmen afgiver. Det er også en frygt, forskere har i forhold til vores nuværende klimakrise.
Hvad tænker du?