Den moderne heks i Vesten er feminist – i Nigeria er den moderne heks et barn

Fortællingen om hekse går helt tilbage til 1450. Særligt kvinder, der fremstod anderledes, blev beskyldt for at være hekse. Dengang var en heks en del af en natur-religiøs mytologi, hvor man som heks havde overnaturlige og onde evner, som ofte blev brugt mod landsbyens beboere. Vi er allesammen vokset op med historier om hekse, der blev brændt på bålet for mange år siden som konsekvens af overtro og uvidenhed. Derfor blev jeg noget forfærdet, da jeg fandt ud af, at man i 2023 stadig beskylder mennesker for at være hekse – og ikke bare mennesker, men børn. De kaldes heksebørn.

Klik her og Støt SEIN

Hvad er et heksebarn?

Heksebørn er børn, der bliver beskyldt for at være hekse af deres egen familie eller andre beboere i deres landsby. Fænomenet ‘heksebørn’ er stort i Afrika, specielt i Nigeria, men også i lande som Angola, Gambia, Sierra Leone, Etiopien og Congo. Faktisk fastslår en UNICEF-rapport fra 2010, at flere og flere børn bliver beskyldt for at være heksebørn. Denne stigning opstår blandt andet som konsekvens af regionale konflikter, fattigdom samt udbredelsen af HIV og AIDS. De børn, der bliver beskyldt for at være hekse, er ofte børn, som skiller sig ud fra mængden og derfor i forvejen er svage eller sårbare.

Tortur, falske fortællinger og død

Det kan både være, hvis de fysisk ser anderledes ud, men også hvis de er særligt stædige eller laver meget ballade. Ofte bliver børnene beskyldt for at være hekse, så de agerer en slags syndebuk ved ulykker eller dødsfald i familien eller landsbyen. Børnene bliver tvunget af præster eller landsbyhøvdinger til at “indrømme”, at de er hekse ved blandt andet at torturere dem. Man ser ofte, at børnene tvinges til at indtage gift. Hvis de kaster op, er det angiveligt et tegn på, at de er hekse. Landsbyerne opdigter overnaturlige historier om børnene, der både kan flyve og trylle, for at overbevise de andre landsbybeboere om, at børnene er hekse. Hvis børnene ikke bliver reddet inden, vil de oftest blive slået ihjel af medlemmer fra deres egen landsby og familie. Ifølge FN’s børnekonvention er det ulovligt at anklage børn for at være hekse, og det anses for at være en kriminel handling at gøre det. 

For mig virker det helt vanvittigt, at man i 2023 kan tro på hekse og overnaturlighed – og særligt at det skal gå ud over børn. Men man er nødt til at forstå, at troen på heksebørn oftest udspringer af overtro og lav uddannelse, fordi mulighederne for uddannelse er lav i lande som Nigeria.

Det er de færreste af verdens mest udsatte lande, der kender til FN’s børnekonvention eller international lovgivning om børns rettigheder. Oftest er familierne også dybt ulykkelige over deres børns skæbne, og har selvfølgelig ikke lyst til, at der skal ske dem noget. Men præsterne og landsbyhøvdingerne er de øverste autoriteter i landsbyerne, og derfor stoler landsbyboerne på, hvad de siger. 

Hvad bliver der gjort for at hjælpe heksebørnene?

Jeg lærte om heksebørnene gennem mit studie på antropologi. I samme forbindelse lærte jeg også om Anja Lovén, grundlægger af NGO’en Land of Hope, som gør et kæmpe arbejde for at redde de børn, der bliver beskyldt for at være hekse, samt hjælpe med at nedbryde den overtro der hersker i mange nigerianske landsbyer. Land of Hope’s arbejde består særligt i at redde heksebørnene ud af landsbyerne gennem en dialog med familier og relevante autoriteter, hvorefter de bliver indlogeret på børnehjemmet af samme navn. Meget af deres arbejde består af at styrke lokalsamfundet, blandt andet gennem udvikling og uddannelse som forebyggelse. Jo flere der kender til problemet, jo mere kan man gøre for at stoppe beskyldningerne af heksebørn. Børnene er blandt andet ude på hjemmebesøg i landsbyerne som en vigtig del af forebyggelsen. Her er meningen både, at børnene får mulighed for at være sammen med deres familier, men også at vise landsbyen, at børnene er sunde og raske og absolut ikke hekse. På børnehjemmet har børnene også krav på at blive hørt, og de er selv med til at bestemme love og politikker. Derudover går børnene også i skole, og uddannelse spiller også en vigtig rolle i forebyggelsen.

Hvad så med den moderne heks i den vestlige verden?

Man kan måske godt få lidt ondt i maven over at bruge ordet heks ovenpå historien om børnene i Nigeria. Kampen for at gøre op med heksebeskyldningerne af børn i Afrika er en enorm vigtig kamp, og jeg håber inderligt, at flere organisationer får denne kamp på dagsordenen. Ingen børn skal udsættes for det, som børnene i Nigeria oplever. 

Men det er to fortællinger om hekse, som ikke kan sammenlignes. Det er også vigtigt for kvinder i den vestlige verden at tage heksebegrebet tilbage. De kvinder, der blev beskyldt for at være hekse i 1400-tallet, var ofte selvstændige og kloge kvinder, og tit var det nok til, at samfundet mente, at de stak udenfor normen – ligesom heksebørnene. Selvstændige kvinder har til alle tider været beskyldt for at være mandehadske, sure og slutty på samme tid. Om de var farlige forførersker, selvvalgte singler, queer, outsidere, barnløse – fælles for dem alle var, at deres forbrydelse lå i deres udseende og deres afvigelse fra den seksuelle kønsnorm, og at det resulterede i, at der blev dræbt op mod 100.000 hekse i det tidlige Europa. I dag er den moderne heks i den vestlige verden feminist, og nægter at gå på kompromis med sin energi og power. 

Moderne hekseri handler om at komme i kontakt med en spirituel side af sig selv og tage afstand fra samfundets normer og forventninger. Tarotkort, spirituelle ritualer og krystaller kan hjælpe med at give plads til at mærke efter og reflektere på et dybere plan. Jeg håber flere og flere politikere og NGO’er vil hjælpe med at løse problemet med heksebeskyldningerne af børn i lande som Nigeria. Så næste gang du trækker dagens tarotkort eller genoplader dine krystaller så send en tanke til heksebørnene – og endnu bedre, så støt NGO’er som Land of Hope eller Red Barnet, der er med til at kæmpe for børns rettigheder.

Skribent: Alberte Stage Frausing
Visuelt: Malin Høm
Redaktør: Luna Bacher