Den oversete kvindekrop: Nyt center skal forske i kvindesygdomme
I dette indlæg fortæller Thea om et nyt forskningscenter, der udelukkende skal forske i den kvindelige krop. Hun fortæller om den kønsulighed, der er i sundhedsområdet, og forhåbentligt vækker det nogle tanker hos dig.
Brystkræft, HPV, endometriose, kræft i livmoderen, blødningsforstyrrelser og PCOS. Alvorlige sygdomme, som er alt for underbelyste. Sygdomme som kun rammer kvinder. Vidste du, at kun 7 procent af den globale sundhedsforskning bliver udført på sygdomme, der kun rammer kvinder? Eller at det først i 90’erne blev et krav, at kvinder også skulle indgå i kliniske forsøg?
Jeg synes, det er helt vanvittigt. Det er vanvittigt, at halvdelen af befolkningen er så massivt underrepræsenteret, når det gælder forskning i sundhed.
160 millioner kroner til forskning
Heldigvis er der håb på vej. Den danske regering har meddelt, at de vil etablere et nyt nationalt forskningscenter, som i de næste fire år, fra 2026 til 2029, udelukkende skal forske i kvindesygdomme. Regeringen har afsat 160 millioner kroner til dette. Forskningscenteret skal have fokus på kvinderelaterede sygdomme samt sygdomme, som viser sig anderledes hos kvinder, end de gør hos mænd.
Ligestillingsminister, Magnus Heunicke, har fremhævet vigtigheden af det nationale forskningscenter:
“Forskning i sygdomme har historisk taget udgangspunkt i mandekroppen. Derfor ved vi stadig for lidt om kvinders sundhed, om sygdomme, der rammer kvinder hårdere end mænd, og om kvinderelaterede sygdomme”, skriver Magnus Heunicke i en pressemeddelse fra Udannelses- og Forskningsministeriet.
Han fremhæver endometriose, som er en kronisk sygdom i underlivet, der kan give stærke smerter og være invaliderende. Han forklarer, at selvom sygdommen rammer op mod 10 procent af kvinder i den fødedygtige alder, er det kun 1,6 procent, der får stillet diagnosen.
“Det skal vi ændre. Derfor afsætter vi nu 40 millioner kroner om året til en strategisk indsats for viden og forskning i kvinders sundhed.”, skriver ministeren.
Forskningscenteret skal have fokus på kvinderelaterede sygdomme samt sygdomme, som viser sig anderledes hos kvinder, end de gør hos mænd.
Han mener, ligesom mig selv, at det er på tide, at vi skænker kvindekroppen mere opmærksomhed. Lad os kigge på ulighed i sundheden. Lad os kigge på hvorfor det er vigtigt at rette fokusset mod den kvindelige krop i forskningen.
To forskellige kroppe, samme dosis
Kvindekroppen er i alt for mange år blevet nedprioriteret – man har i høj grad forsket i sygdomme som rammer mænd og testet medicin på den mandlige krop.
Man synes, det var for komplekst, når kvinder havde menstruation under forskningen, og så var man bange for, at de kunne være gravide og testene ville skade fosteret. Det var først i 1990’erne, at der skete et gennembrud, og der blev krav om, at kvinder skulle deltage i kliniske forsøg. Derfor er kvindekroppen på mange punkter stadig ukendt territorium.
Inden 90’erne er medicinske præparater blevet testet på mænd og tilpasset efter dem. Den anbefalede dosis af et bestemt præparat retter sig oftest efter mandekroppen, og kvinder skal tage den samme dosis, selvom de reagerer anderledes på medicinen og har en anden anatomi.
Eksempelvis er dosissen for panodiler den samme for en kvinde på 60 kg og en mand på 120 kg. Der er dog evidens for, at kvinder ofte absorberer medicinen langsommere og ikke udskiller den lige så hurtigt. Det gør, at medicinen ophober sig i kroppen, hvilket øger tendensen til bivirkninger. Heldigvis er der nogle præparater som gives til kvinder, hvor der gives nogle andre til mænd. Eksempelvis tager min mor en anden tablet mod forhøjet blodtryk, end min far gør.
Det var først i 1990'erne, at der skete et gennembrud, og der blev krav om, at kvinder skulle deltage i kliniske forsøg
Oversete symptomer fører til fejldiagnosticering
Den kvindelige og den mandlige krop ligner hinanden på mange måder, og alligevel adskiller de sig fra hinanden i forhold til organer og hormoner. Derfor udvikler vi stadigvæk de samme sygdomme, men symptomerne kan vise sig forskellige hos kønnene.
Oftest er det de symptomer mænd udvikler, som lægerne kigger efter, når de skal diagnosticere en patient. Men ved nogle sygdomme udvikler kvinder nogle helt andre symptomer. For eksempel ved hjerte-kar sygdomme: mænd får de symptomer, man kalder for de almindelige, som trykkende smerter i brystet.
Kvinder derimod oplever hyppigt også åndenød, hjertebanken og kvalme. Det har derfor været sværere at diagnosticere kvinder med hjerte-kar sygdomme, fordi de ikke viser de typiske tegn, lægerne kigger efter. Det har til følge, at kvinder er 50% mere i fare for at blive fejldiagnosticeret efter et hjertestop end mænd.
Det tal er helt vildt, og det undrer mig derfor ikke, når jeg så hører, at hjerte-kar sygdomme er en af de hyppigste dødsårsager for kvinder verden over.
Endometriose – smertefuld og invaliderende
Forskningscenteret vil især fokusere på sygdomme, der kun rammer kvinder. Sygdomme som er alvorlige, men oversete. En af disse sygdomme som forskningscenteret vil gå i dybden med er endometriose, som Magnus Heunicke også nævnte.
De voldsomme smerter er invaliderende, og gør hverdagen svær at håndtere.
I Danmark lever omkring 10% af menstruerende kvinder med endometriose. Det er en kronisk sygdom, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen, sidder uden for livmoderen, oftest på bughinden men også i æggelederen eller på æggestokkene, på tarme eller på urinblæren. Dette væv kalder man også for endometriosevæv.
Vævet påvirkes af østrogen på samme måde som slimhinden i livmoderen. Så når kvinder har menstruation, bløder vævet også, hvilket irriterer bughinden og fører til voldsomt stærke menstruationssmerter. Dette er det mest almindelige symptom ved sygdommen. De voldsomme smerter er invaliderende, og gør hverdagen svær at håndtere. Det er en udfordring i hverdagen, og gør det svært at kunne gå i skole eller på arbejde.
Et andet symptom er nedsat frugtbarhed. Chancen for at få børn når man lider af endometriose er nærmest umulig. Årsagen til dette er ukendt. Ligesom årsagen til hvorfor man overhovedet får endometriose er ukendt.
Jeg krydser fingrene for, at forskerne snart kan gøre os klogere på sygdommen, som har ramt hver 10. kvinde i Danmark.
Its a mans world
Da jeg lavede min research til dette indlæg, blev jeg helt paf over hvilken kønsulighed der har været og stadigvæk er, i sundhedsforskningen. Ligesom så mange områder i vores samfund er den rettet efter mænd. Man kigger efter symptomer, der har vist sig hos mænd.
Behandlinger retter sig efter mænd. Medicin er lavet til mænd. It’s a man’s world.
Det har ført til, at kvinder er blevet fejldiagnosticeret eller ikke har fået den rigtige behandling. Kvindesygdomme er blevet nedprioriteret, og alt for mange kvinder har kæmpet en stille kamp.
Jeg håber, at det nye forskningscenter kan gøre os klogere på kvindekroppen. For jeg mener, at mere lighed indenfor sundhed kan bidrage til mere lighed i hele samfundet.
Hvad tænker du?