Der flyver tusindvis af fugle

Der flyver tusindvis af fugle over vores hoveder, og jeg følger dem med øjnene på deres flugt henover den krystalblå himmel. Jeg følger dem med øjnene, indtil de forsvinder et sted i horisonten. Jeg tænker på, hvor de er på vej hen. Hvor de kommer fra, og hvor de lander. Jeg tænker på, om de udelukkende flyver for at komme et sted hen, eller om de også bare flyver for at flyve. Bare fordi de kan.

Jeg ser på dig. Du tager tøjet af og løber mod vandet, der blidt kaster sig henover strandkanten for sekunder senere at trække sig tilbage. Igen og igen. Jeg løber efter dig, og jeg ser dig forsvinde under den blanke, blå overflade. Du dykker ned mod skibsvraget, der ligger på bunden og vidner om tragedie og uendelig skønhed. Tabt i bølgerne ligesom landet Atlantis.

Jeg ser på dig. Vi er tilbage på stranden, omfavnet af palmer, der kaster lange skygger henover sandet. Der flyver tusindvis af fugle henover himlen, og også deres skygger står skarpt mod den hvide strand, som kulstykker skødesløst kastet ud over et marmorgulv. Som et billede tegnet af sorte teblade på bunden af en hvid porcelænskop.

Der flyver tusindvis af fugle over vores hoveder, men jeg ser på dig, og i et flygtigt øjeblik har jeg alting. Jeg holder dig fanget i mit blik og ænser dem knapt nok: De tusindvis af fugle, der flyver henover den krystalblå himmel.