“Det er dejligt, I er her”

Jeg må blankt indrømme, at jeg nok er en person, der har nemmere ved at at skrive om de svære og tunge ting i livet. Og jeg kan desværre også tendere til at fokusere lidt meget på de dårlige ting. Jeg har altidaltidaltid ønsket mig at være en mere optimistisk person, når tingene ikke går min vej og trykke lidt mere på pyt-knappen. Men jeg er desværre lidt hurtig til at finde brokke-attituden frem og græde over spildt mælk – eller føle, at alt og alle er imod lige netop mig. Men det er noget, jeg øver mig på og gerne vil øve mig endnu mere på! Derfor har jeg i anledning af SEIN’s uge 14-tema: “Ung og lykkelig?” besluttet at udfordre mig selv og forhåbentligt kunne inspirere andre til at tænke lidt mere positivt.

Selvom alt (vitterligt alt) kan føles uoverskueligt, og som om verden har valgt lige netop mig at bruge som skydeskive, ved jeg jo godt, at man/jeg langtfra er alene om denne følelse, og at det oftest bare er en dårlig dag eller periode. Men med dårlige perioder følger heldigvis oftest også gode perioder. Så kliché-agtigt, som det end kan lyde, elsker jeg bl.a. cringe-værdige citater som: “Intet lys uden mørke” og “Når en dør lukkes, åbnes der en ny.” Faktisk er jeg stor fortaler for ringe og kliché-fyldte citater. For selvom de kan virke irriterende kiksede og banale, er de altså også ret gode til at huske en på, at alting ikke kun er øv, og at det nok skal gå.

Når det så er sagt, har jeg dog selv en lidt øv-periode med arbejdstræthed, katastrofe-tanker og udannelses-frygt samt lidt sværere ved at kunne efterleve citater. Derfor er jeg ovenud glad for, at der er ting, der trods alt går min vej. Ting, som jeg har glemt at værdsætte og at huske mig selv på ikke bare er en selvfølge. Noget, som jeg gerne vil dedikere denne tekst til for at minde mig selv om, hvor vigtigt og dejligt det er. Nemlig mine skønne venner, der kan gøre, at jeg lykkeligt glemmer alle mine problemer for en stund.

Klik her og Støt SEIN

For tiden er jeg ret lykkelig over, at jeg har en masse dejlige mennesker i mit liv, som beriger mig med hver deres skønne personligheder. De giver mig altid hver deres kyndige synspunkter på tilværelsen og diverse dilemmaer, jeg kan finde mig selv i. For jeg er en ret dilemma-fyldt person (skrevet med et glimt i øjet). Jeg er en person, der har behov for at forhøre mig hos mange personer, før jeg kan træffe beslutninger. Jeg skal lige have alle synsvinker på sagen. Og her er mine venner alfa og omega. Jeg har en meget bred og divers vifte af venner, hvilket virkelig er noget, jeg sætter stor pris på. Jeg har forskellige venner til forskellige ting. Dem, jeg kan tale om svære ting med, dem, der deler mine erfaringer med psykisk sygdom, dem, der har været der i mange år, så de efterhånden kender mig ret godt, og dem, der er gode at grine og feste med.

Jeg ved, at jeg er virkelig heldig at have dem. Og derfor er jeg begyndt at sige til mig selv, at jeg da er ret vellykket i hvert fald i én sammenhæng – og i en ret vigtig en af slagsen, hvis jeg selv skal sige det. Nemlig den, at jeg har formået at skabe en så dejlig samling af venner, der kan lide mig for mig, og som er en stor støtte for mig.

For tiden er jeg ret taknemmelig over min sociale situation, fordi jeg ikke altid har været så heldig. Især fordi jeg før i tiden har været mere ensom og alene. Jeg har før i tiden haft få, men gode venner, hvilket stammer fra et andet af mine yndlingscitater: “Hellere få, men gode venner”. Det er et, jeg synes, der er enormt fint og sandt. Men når mine tre gode venner ikke havde tid til at ses, kunne jeg tit føle mig som Palle alene i verden. Inden for de seneste år er min venneskare virkelig vokset. Det skyldes skiftende arbejdspladser, fornyet energi til at være social, en udadvendthed – og nok også en tro på, at jeg faktisk er en, folk gerne vil være venner med. Noget, som er kommet i takt med, at jeg har fået det bedre psykisk, har lært mig selv at kende samt ved, hvad jeg værdsætter i et godt venskab, og hvad jeg ikke gør.

For tiden er jeg ret taknemmelig for at have så mange forskellige slags venner. Så sent som for en måned siden, da jeg fejrede min fødselsdag, fandt jeg flere gange mig selv sidde med det største smil og med den varmeste og rareste følelse i kroppen. Ja, jeg var vel nok det, jeg så sjældent ænser at bruge: lykkelig (fordi jeg synes, det er et meget stort og diffust begreb), da jeg sad og observerede alle mine bedste venner (nye såvel som gamle fra eks. efterskolen) sidde og tale og grine sammen. Jeg havde været lettere nervøs for at samle så mange forskellige personligheder, men det var den skønneste aften. Det mindede mig om, hvor dejligt det er, at jeg har så mange vidt forskellige og dejlige mennesker, der beriger mit liv på hver sin fantastiske måde. Og at de har valgt mig som ven, hvilket jeg stadig ikke altid helt kan forstå. Men hold op, hvor gør det mig faktisk lykkelig. Jeg opfordrer derfor dig, som får denne lykkefølelse ved at have mennesker i dit liv, der er der og betyder noget, til ikke at tage denne følelse for givet. Du skal noget oftere sige til dine venner, at det er dejligt, at de er der.

Tekst: Björk Brandt Aabling
Visuelt: Astrid Urup Møllerhøj
Tekstredaktør: Arendse Reeh-Mogensen & Sigrid Langgaard
Featurebillederedaktør: Astrid Urup Møllerhøj & Klara Hoffmann