Kvindernes kampdag hver dag
I anledning af kvindernes kampdag, er SEIN taget et smut forbi Demokrati Garage i Nordvest København og KØN i Aarhus.
Vi er taget afsted for at undersøge hvilken aktivisme, du som ung kan deltage i, uden at skulle være den næste Greta Thunberg eller Emma Holten (selvom vi ville ønske, at vi var dem!). Men sandheden er, at aktivisme starter i små trin for de fleste af so. Lad os se på, hvordan unge tager hverdagsaktivismen og kampdagen til sig…
Kvindernes kampdag minder os om kvinders “kulturelle, politiske og socioøkonomiske bedrifter”, spørger man Google som det første. En dag, der skal minde os om, at vi egentlig bør kæmpe for kvinderens rettigheder og kønnenes ligestilling hver dag. Men den kamp behøver ikke nødvendigvis at betyde at man koordinerer en revolution hver dag. Faktisk er der mange af vores daglige, lokale handlinger, som kan ende med at gøre en kæmpe forskel.
Derfor spurgte vi de opmødte:
Hvad gør du i din hverdag, der er aktivistisk?
Ane fortæller at: “På universitet, RUC, prøver vi at forholde os kritisk igennem vores projekter. Vi har lavet et projekt på Kvinfos repræsentation af kvindernes kampdag af forskellige kvinder.“. Hendes veninde, Birgit, nikker og tilslutter sig: “Nogle af vores medstuderende brugte klistermærker til at sætte op i byen, som hverdagsaktivisme. Der decentrerer man lidt sig selv, fordi ingen ved, hvem der har sat klistermærkerne op, men du kan få et budskab ud i byrummet,” afslutter hun.
“Bare det, at være en krop der dukker op i dag har en værdi. Jeg tror via. fællesskabet, at man kan rykke dagsordener. Klima, klassekamp, kvindekamp. Det smitter af på hinanden,” mener Nanna.
Cecilie og Sissel forklarer, at hendes aktivisme starter helt tæt på: “Vi snakker meget med vores kærester om det. Om hvad det vil sige at have en kampdag og hvilke små ting i hverdagen man kan blive opmærksom på som kvinde, som mændende måske ikke altid er opmærksomme på.”
Simone arbejder på KØN, som jo er aktivistisk i sig selv: “Og så har jeg rigtig mange dialoger. Både venner, familie, fjender omkring køn og klima. Jo flere der ved, hvad der foregår, jo bedre kan vi have en dialog om det,” fortæller hun, og fortsætter: “Et godt råd: Kig på dig selv, og se hvor det er du har svært ved at ændre dine vaner. Dyk ind i hvorfor. Eller snak med en, som du er uenig med. Men det vigtigste råd, er at lytte til andres historier. Særligt hvis man er priviligeret.”
Måske har du blot delt en halv læst story på Instagram eller måske får du trukket alle vennerne i røde strømper. Uanset, så har den 8. marts nok en betydning for de fleste, uanset om det er i stort eller småt regi:
Hvad betyder den 8. marts for dig?
“Det har altid været noget, jeg synes har været vigtigt at markere. Der er stadig noget at kæmpe for. Der er så mange, der laver enormt meget vigtigt arbejde. At det bliver synliggjort og at det får taletid, er da så vigtigt at støtte op om,” fortæller Nanna.
“Det kan godt være at det er en glædelig kampdag, men vi skal også huske alle de kampe, der stadig skal kæmpes. Og vi skal også huske alle dem, der ikke er kvinder. Alle dem, der ikke er cis-kvinder og alle dem, der ikke identificerer sig som kvinder. De skal også være med i kampdagen,” fortæller Ane og Birgit.
“Det skifter meget fra år til år hvilket event, jeg tager til, fordi alt viden er god viden om, hvorfor det er vi kæmper,” forklarer Karoline.
Ida fortæller, at hun skriver til sine veninder og sin mor, for at minde dem om dagen og hylde dem.
Og sidst men ikke mindst: Har du et feministisk ikon, som inspirerer din aktivisme?
“Ursula Le Guin.”
“Emma Holten.”
“Maia the cyber witch (Maia Kahlke Lorentzen).”
“Beyoncé.”
“Michelle Obama.”
“Helle Thorning Schmidt.”
“Naima Yasin.”
“Anna Asghari.”
Hvad tænker du?