Det modige folk, som kæmper mod Europas største fjende

Da jeg boede i Armenien, tog jeg tit på weekendture til Georgiens hovedstad, Tbilisi. Graffiti med udsagn som “Russians go home” og “Fuck Russia” præger gadebilledet i den georgiske by. I Tbilisi bliver det tydeligt signaleret, at de har fået nok af Rusland og russiske værdier.

Mellem Europa og Mellemøsten ligger det lille land, Georgien. Et land, som har været vidne til en række voldsomme protester de seneste måneder. Befolkningen protesterer for landets fremtid og for at bevare deres selvstændighed. Det er et bjergrigt land, beliggende ved Sortehavet og nabo til Europas fælles fjende, Rusland.

Georgien og Rusland er nabolande, men det betyder ikke, at relationen mellem dem er god. Igennem historien har relationen været stærkt præget af krige og konflikter. Siden 2008 har to af Georgiens regioner, Abkhazia og Sydossetien, været under russisk besættelse. De to regioner svarer til en femtedel af Georgiens territorie.

Et kæmpe skridt tilbage på vejen til demokrati

I mange år har aktivister kæmpet for at indføre flere europæiske værdier, og i december 2023 fik Georgien status som kandidatland til EU. Det vil sige, at landet kom et skridt tættere på at blive en del af EU. Det blev fejret stort med fest i gaderne, og der blev viftet med både det georgiske og det europæiske flag.

Men landet er endnu ikke nået til at være et demokrati. Valgsvindel, propaganda og korruption er fortsat et stort problem. Der findes ikke stærk opposition. Manglen på politisk modspil har sikret det højreorienterede, pro-russiske parti, Georgian Dream Party, endnu en sejr ved valget den 26. oktober 2024. 

Regeringen vil indføre love, som sikrer Rusland mere magt og indflydelse i landet. De vil også indskrænke LGBTQ+-medlemmers rettigheder. De bruger blandt andet propaganda som: “Hvis vi bliver en del af EU, bliver alle vores børn homoseksuelle”. Den retorik har især hjulpet partiet med at skaffe stemmer uden for byerne. 

Allerede i foråret 2024, under Georgian Dream Partys sidste regeringsperiode, begyndte protesterne at fylde meget i Tbilisis gader, da partiet i april annoncerede, at de ville indføre en lov, som ellers tidligere var blevet trukket tilbage. Det var den udenlandske agentlov, som minder meget om en lov, der blev indført i Rusland i 2012. 

Loven går ud på, at ngo’er, der får mere end 20 % af deres økonomiske støtte fra udlandet, skal registrere sig selv som at “forfølge en anden magts interesse” – altså, at de er udenlandske agenter. Det går ud over de ngo’er, som får støtte fra lande i Europa og fra USA, da deres frihed bliver indskrænket.

En af disse organisationer er International Society for Fair Elections and Democracy, som arbejder med valgovervågning og demokratisk uddannelse. Det er blandt andet derfor, de er en torn i øjet for Georgian Dream Party.

For Georgian Dream Party er loven en måde at distancere landet fra Europa og komme tættere på Rusland. Med den lov kan de kaste dårligt lys på organisationer, der for eksempel arbejder med demokratiforståelse og kritisk tænkning. 

Som følge af den nye lov blev Georgiens EU-kandidatur trukket tilbage, hvilket er et kæmpe skridt tilbage for landets udvikling.

En ildsjæl, som giver mig håb

Mariam Zhorzholiani er 19 år gammel og bor i Georgiens hovedstad, Tbilisi, hvor hun til dagligt læser en bachelor i design. Jeg mødte hende i sommeren 2024 på festivalen Tbilisi Open Air, hvor hun stod ved en bod som kæmper for at indføre europæiske værdier i landet. 

Mariam er “European Ambassador” som en del af EU Neighborhood East programmet. De arbejder med unge fra lande, som endnu ikke er del af EU, men som gerne vil styrke europæiske værdier. 

Vi faldt i snak og begyndte at følge hinanden på Instagram. Jeg så, at hun var meget aktiv i protesterne, så jeg vidste, at jeg ville snakke med hende om situationen i landet. Mariam sagde ja med det samme, fordi hun gerne vil have, at unge i Danmark skal vide, hvad der foregår i hendes hjemland. Hun brænder for sagen.

Hun er en rigtig cool girl med fed stil og så rejser hun rundt i Europa for at deltage i workshops, som er støttet af den europæiske union. Hun tager sin viden med tilbage til sit hjemland, hvor hun underviser børn i engelsk og laver workshops til unge.

Hun rejser rundt i Georgiens landsbyer for at oplyse de borgere, som ikke altid får nok information og derfor hurtigt kan blive ofre for politisk propaganda, der taler imod demokratiets vigtighed.

Siden hun var 15 år gammel, har hun været aktiv i adskillige ngo’er, som er nogle af dem, der nu er meget pressede grundet den nye lovgivning. Da vi snakkede sammen, snakkede hun så passioneret omkring sit frivillige arbejde, at jeg selv fik lyst til at rejse derned og engagere mig.

Befolkningen protesterer ikke kun, de strejker også. Da jeg var dernede i sidste måned, havde de en generalstrejke, så man hverken kunne købe ind, tage på cafeer eller bruge offentlig transport. Det sender et klart budskab til regeringen: De har brug for deres folk for at fungere.

For magten ligger i sidste ende ved folket. Mariam fortalte mig, at hendes eksaminer måtte vente, fordi universitetet også strejkede. 

Hun giver mig håb for Georgiens fremtid.

I morgen kan det være for sent

Jeg spurgte meget ind til, hvordan det føles at være med til protesterne. På Instagram havde jeg set mange billeder og videoer med voldsomt indhold. Politi der sprøjter med tåregas, mursten der flyver rundt i luften, brækkede næser og en række anholdelser. Men jeg så også billeder af menneskemængder, der går hånd i hånd for deres lands fremtid. 

Jeg blev nysgerrig, og ville vide mere om Mariams oplevelser. Hun fortalte, at politiet prøver at skræmme civilisterne væk, men hun føler, at hun skal gøre sin pligt som borger for sit hjemland og lader sig ikke skræmme væk.

Hvis hun ikke går på gaden nu, så kunne i morgen måske være for sent. Hun sagde noget til mig, som satte sig fast i min hjerne: “If I don’t go, I’m with the wrong side” og det fremhæver, hvor vigtigt det er at sende et klart signal til regeringen.

Aldrig har Georgien været så forenet. Folket står side om side med hinanden ude på gaderne. Ingen interesserer sig for, hvem du er, hvilken religion, du udøver eller hvilken uddannelse, du har. Det, der gælder, er, at alle kæmper for det samme: At bevare Georgiens selvstændighed. 

For Mariam skaber fællesskabet omkring netop det en ubeskrivelig følelse.

Ønsker for fremtiden

Til sidst fortalte hun mig om sine ønsker for Georgiens fremtid. Hun ønsker sig et demokratisk land, hvor man forstår, hvor vigtigt det er at engagere sig, at deltage i valg og hvor der er ytringsfrihed.

Et land, hvor befolkningen kan leve i fred uden at skulle bekymre sig om at få taget deres menneskerettigheder fra sig. Hun håber, at uddannelse bliver prioriteret, for det er svært at slå ned på en uddannet befolkning. 

Et fælles ønske for de fleste er, at Georgien en dag bliver en del af den Europæiske Union. Men det vigtigste er først og fremmest at bevare Georgiens suverænitet.

Mariam til protest i Tbilisi. På hendes plakat står der “Georgian Government Sucks” i alle regnbuens farver, efterfulgt af EU-flaget.

Tekst: Thea Jürgensen

Visuelt: Cirkeline Aggerholm

Redaktør: Rosa Bundgaard-Laursen