SEINblik

20. marts 2022

Nyhedsredaktionen har udvalgt 3-6 historier fra ind- og udland, som er relevante og aktuelle for dig og din hverdag. I dag kan du bl.a. læse om tobaksforbuddet samt få det seneste fra invasionen af Ukraine.

Er du team døre eller team hjul?

Ny trend! Har du hørt om den?

Det hele startede den 5. marts med et simpelt tweet fra New Zealænderen Ryan Nixon: ”My mates and I are having the STUPIDEST debate… And I am here for it. Do you think there are more doors or wheels in the world?” I opslaget inkluderede Nixon en meningsmåling, der nu efter to uger har over 223 tusind stemmer. 53.6 procent stemmer på, at der er flest hjul i verden og 46.4 procent stemmer på, at der er flest døre i verden. Også på TikTok kan man nu møde opslag om netop denne diskussion.

Men hvad er argumenterne egentlig? Dette har DR P3 diskuteret med deres lyttere. 

”Jeg er på hold hjul, fordi der er også tandhjul. Der sidder også alle mulige hjul rundt omkring på fx en bil, der er til at trække forskellige ting. Så en bil har ikke flere hjul. Den har en masse hjul inde i motoren også,” beskriver Nicklas til DR P3.

”Jeg tror, svaret det ligger ovre i Asien. Prøv lige at se et kæmpe højhus i Tokyo. De er fulde af døre. De har ikke biler, de har maks et løbehjul,” beskriver Thomas til DR P3. 

Ryan Nixon er glad for at have skabt et underholdende element til hverdagen, der for tiden er præget af Covid-19, Ruslands invasion af Ukraine og stigende benzinpriser, beskriver han til The Guardian. Diskussionen kan derfor sparke gang i en hyggelig snak og være et frisk pust i en tid med krig og kaos. Har du selv overvejet, om der er flest døre eller hjul?

En ny strategi: Tobaksforbud for generationen fra 2010?

Store problemer kræver store løsninger. Sådan lyder ét af argumenterne for regeringens nye forslag om at forbyde salg af tobak til personer født i 2010 eller senere. Forslaget indgår som et led i regeringens nye sundhedsudspil ”Gør Danmark sundere,” som blev præsenteret i tirsdags.

Hvis forslaget bliver vedtaget, vil Danmark være et af de første lande i verden til at lave et forbud mod cigaretter og tobaksprodukter for fremtidige generationer. New Zealand er blandt de få, som har benyttet denne strategi. Her har man ved årsskiftet bestemt, at personer født fra 2008 ikke må købe cigaretter. Der er derfor ifølge DR grund til, at eksperter kalder regeringens forslag for ‘banebrydende’ og ‘ambitiøst’.

Forbuddet gælder både cigaretter, snus og andre nikotinprodukter. Det nye forslag er et led i at nå regeringens ønske om at få en generation fra 2010, som ikke begynder at ryge eller bruge nikotinprodukter. Med et forbud mod salg af tobak til personer fra 2010 og efter vil man gradvist øge aldersgrænsen for salget. Det betyder, at i 2040 vil personer på 30 år ikke kunne købe cigaretter – men det vil personer på 31 dog godt. 

Formand for Det Etiske Råd, Leif Vestergaard Pedersen, fortæller i Debatten, at den “dødbringende vare” er i en liga for sig selv, og at man derfor godt kan forsvare et indgreb i individets frihed. Med 13.600 personer, der om året dør på grund af rygning, kan man tale om et større problem. Men om det bør fratage den enkelte friheden til at købe cigaretter og nikotinprodukter er nu op til Folketingets politikere at vurdere.

I sundhedsudspillet er også et forslag om at forbyde salg af alkohol til personer under 18 år – det skrev vi om i sidste uges SEINblik.

Comeback Corona

Imens vi unge tager på klub for at hamre søm og danse tæt, fortsætter Corona-virkeligheden i andre dele af verden. Efter den seneste vifte af variationer, var der mange, der håbede, at det var slut med muteringerne, men desværre er endnu… endnu en ny variant dukket op. 

Det seneste skud på stammen bliver kaldt Deltacron eller Deltamicron. Virussen fik det frankenstein-inspirerede navn, da det er en blanding mellem vores velkendte venner Delta- og Omikron varianten. På samme måde som Frankenstein er virussen i Europa. Ifølge New York Times var der d. 10 marts rapporteret om 33 tilfælde i Frankrig, ét i Tyskland og Holland og otte i Danmark. 

Selvom vi altså har lukket fremmede virusser ind over landegrænsen, så er der ingen grund til bekymring. Deltacrons smittestrategi har den lært fra sine forgængere, og selvom der stadigvæk er ca 1700 danskere indlagte med Delta- eller Omikronvarianten, er det usandsynligt at denne nye virus vil kunne vokse sig til større betydning. Heldigvis for os holder den danske regering fast i, at vi fortsat kan hamre søm og danse kind mod kind uden bekymring.

Ugens udsagn fra Ukraine

  • ‘Alle og især russere kan altid skelne forrædere og uslinge fra patrioter og spytte dem ud som insekter, de får i munden.’ – Præsident Vladimir Putin.

Citatet stammer fra et russisk tv-transmitteret regeringsmøde fra d. 16 marts. Dette er en voldsom optrapning i konflikten og en advarsel til alle russere, der tager Vestens parti. 

  • ‘Denne eftermiddag er den første opholdstilladelse efter den såkaldte ukrainerlov givet’

Sådan fortæller Udlændige- og integrationsminister Mathias Tesfaye til DR d. 18 marts. Ministeren forventer mere end 10.000 ukrainske ansøgninger allerede i den kommende uge. 

  • ‘For en verden uden nazisme. For Rusland.’ 

Sådan sagde bannerne på Luzjniki Stadion, tidligere vært for VM 2018, i Moskva, hvor der blev holdt et pro-war rally d. 18 marts. Mindst 81.000 russere var samlet til demonstrationen for at fejre 8-årsdagen for Krims Annektering. Selvfølgelig med Præsident Putin som hovedtaler. 

  • ‘Vi har hørt i årevis, at døren (til NATO-medlemskab, red.) stod åben, men vi har også fået at vide, at vi ikke kunne komme ind. Det er sandheden, og det må vi anerkende.’ – Præsident Vladimir Zelenskij

Et af Ruslands hovedkrav i fredsforhandlingerne er, at Ukraine aldrig kan blive en del af Nato. Selvom ovenstående krav hurtigt blev accepteret af præsident Zelenskij, så betyder det ikke, at fredsforhandlingerne er i mål. Desværre er der en længere række krav, som fremstår næsten umulige for Ukraine at opfylde. Kravene kan du læse mere om her.

Kilder

https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-vil-bruge-drastiske-metoder-stoppe-druk-og-rygning-hos-unge?cid=soc_instagram_drnyheder_post_dn4rwilz  

https://www.altinget.dk/artikel/regeringen-overvejer-livtidsforbud-mod-koeb-af-cigaretter-for-alle-foedt-efter-2010

https://www.dr.dk/nyheder/indland/danmark-staar-ikke-alene-naar-det-gaelder-om-droppe-rygning-hos-unge-aargange

https://twitter.com/NewYorkNixon/status/1500000428985286657?s=20&t=4qvExeUHJGmbtJaykN800g

https://www.youtube.com/watch?v=Sm4MEGTAre4

https://www.theguardian.com/world/2022/mar/14/i-cant-explain-it-the-man-behind-the-wheels-doors-twitter-post-that-exploded-online

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-03-17-i-flere-lande-omkring-os-faar-ny-coronavariant-smittetilfaeldene-til-at-stige?cid=_soco%3Atw%3A4%3Anews%3A%3A%3A

https://www.bt.dk/samfund/ny-coronavariant-fundet-i-danmark

https://www.nytimes.com/2022/03/11/science/deltacron-coronavirus-variant.html

https://www.instagram.com/reel/CbMvwm8DVaN/?utm_medium=copy_link

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/foerste-opholdstilladelse-er-givet-efter-saerlov-ukrainske-flygtninge

https://kyivindependent.com/uncategorized/pro-war-rally-held-in-moscow-tens-of-thousands-attend/

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her