Digte: Jeg fandt solen – der var varmt og venligt
September går på hæld, og med den kan det føles, som om solen forsvinder med.
Derfor er det heldigt, at Calle har gemt nogle solstråler i disse digte, som du kan få lov til at forsvinde ned i, før solen forsvinder helt.
Calles digte tør at grave i livet, men aldrig så dybt, at solen ikke længere kan mærkes. Om det så er som varme stråler på en bar ryg eller i en filosoferen over, hvorvidt man kan blive taget seriøst, før man anskaffer sig en pibe, man kan sidde og ryge på i en solstråle.
Jeg Graver
Aprils solstråler hagler ned over min bare overkrop
Det sitrer i mine arme, og mave og ryg
Græsset er grønt
Jorden er fugtig og fyldt med sten
Sveden render af mig
Solen brænder
Mens jeg
flår / og river lag / af jorden op i / trillebøren
Jeg skovler, med Limp Bizkit i mine ører
/ “I was feeling lonely, while you were with your homie
Aint that a bitch, now your boy can blow me” /
Gud / det er rart at være i gang / mærke sig selv / ordne / gøre ved
Gud / jeg takker / for at arbejde og nyde / for at sitre og svede
/ for sol og sommerens komme
/ for at have en have at grave i
Jeg takker dig gud / for det hele
Sindsro
Det er på dage som denne, at en
rejse / flugt / frihed / ferie
ikke er længere væk
end blot at lukke sine øjne
Mmmmm, kan du mærke det?
Du sidder med sol i dit ansigt. Din nakke er rød. Du har solbriller på.
Du spiser ost- pesto- brød-
Måske er du i gang med snakke med venner.
Eller så læser du i en bog.
Måske når du åbner dine øjne, at du har travlt
men indtil da
da har du fri
Fra en Solplet i Rivieraen
Jeg
røvsveder et sted i Frankrig
medens jeg fedter mig ind i solcreme
til lyden af cikader der synger, ting jeg ikke forstår
Man kan ikke undgå at vide at de er der
med deres konstante syngeri
det er vel også hele pointen med deres sang
Hvis ikke de gav lyd fra sig
ville jeg aldrig ane at de var til
hvor ville de så være?
Det minder på en måde om så mange andre
der giver lyd fra sig
bare for at vide sig sikre på, at de er til
Jeg ser mig selv, i et af de mange spejle
“så hold dog kæft, bare for en stund
du vil stadig være her, næste gang du åbner din mund”
Pibe
Jeg skal virkelig
have fat
i en pibe
Jeg drømmer faktisk
midt på dagen
om sådan at sidde og ryge / i solen / der rammer / min gyngestol i rustfrit stål
Jeg tror faktisk / at jeg først rigtigt / begynder at eksisterer, når jeg har en pibe
Jeg tror faktisk / at jeg først rigtigt / får ordentlig skægvækst, når jeg har en pibe
Jeg tor faktis / a eg ørst tigt / an skrive, og blive taget seriøst, når jeg har en pibe
Tekst: Calle Vibild
Visuelt: Esben Løbner Rosenberg
Redaktør: Peter Bitsch Hjortshøj
Hvad tænker du?