Else-sagen rystede Danmark – for mig var det hverdag

17. marts 2021

Ældreplejen har store problemer med at fastholde uddannet personale. Flere kommuner rundt omkring i landet ansætter ungt, ufaglært personale – fx studerende som mig – fordi de mangler hænder. Hensigten var oprindeligt, at unge vikarer skulle ansættes til de sociale opgaver. Jobbeskrivelsen kunne indeholde alt fra brætspilshygge til historieoplæsning.
Derudover var håbet, at flere unge ville vælge en uddannelse inden for ældreområdet, når de lærte jobbet at kende. Jeg har nu arbejdet i et år som plejer, og hvis der er noget, jeg ikke skal bede om, så er det at kunne kalde mig selv for SOSU-assistent.

Brætspilshygge har aldrig været en del af mit arbejdsliv som plejer. Dengang jeg sendte en ansøgning afsted til et plejehjem, havde jeg ikke i min vildeste fantasi kunnet forestille mig, hvad jeg gik ind til. En eneste oplæringsdag fra kl. 8-15 var, hvad det blev til, før jeg fik stukket en vagttelefon i hånden og skulle hjælpe min første borger med at blive klar til morgenmad. Han gik under navnet ”Nummer 31”. Mens jeg knugede morgenmadsbakken i mine svedige hænder, fik jeg kejtet låst mig ind i lejligheden. Der var en underlig lugt i gangen, og det gik nu op for mig, at den kom inde fra det hjem, jeg lige var trådt ind i. Det var første gang, jeg skiftede en ble på et andet voksent menneske, og jeg var seriøst i tvivl om, hvorvidt den var blevet skiftet de sidste par dage. Jeg løftede manden op af sengen med liften, skiftede lagenerne og bar posen med det ildelugtende sengetøj ned til vaskedamen. Der opdagede jeg, at han havde sin egen vaskemaskine. Hun forklarede mig, at hvis hun vaskede hans sengetøj med de andre borgeres, ville lugten smitte af.

Dag ud og dag ind lå manden i sin seng og stirrede op i loftet. Han ville ikke i bad, han ville ikke spise, han ville ikke snakke. Han lå bare dér og kiggede. Når jeg var på arbejde, skulle jeg altid tage mig af ham, fordi der ikke var andre, der kunne overskue det. Jeg følte mig utilstrækkelig, fordi jeg ikke kunne give borgeren den hjælp, han havde brug for. Jeg er ikke den eneste, der har følt, jeg manglede oplæring. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen (2020) viser, at de unge og nye medarbejdere i ældreplejen typisk ikke oplever, at de bliver rustet til at møde borgerne. ”Det er vigtigt, at der bliver skabt en støttende kultur og medarbejderne føler sig klædt på til at forebygge, håndtere og lære af episoder med udadreagerende adfærd,” siger specialkonsulent Berit Soon Olsen fra Sundhedsstyrelsen.

 

Af en eller anden årsag vendte jeg tilbage til mit arbejde på plejehjemmet dagen efter. Og dagen efter igen. Nu er der gået et år, og jeg arbejder stadig som plejer i mit studiejob. Jeg har fået mere praktisk erfaring og bliver ikke så let overrasket mere, men jeg føler mig stadig utilstrækkelig hos bestemte borgere. Men det er ikke ensbetydende med, at ældreplejen ville have det bedre uden unge medarbejdere som mig, sådan som det ofte lyder i medierne. Det kan godt være, jeg mangler uddannelse og kompetence i forhold til ensomme, demente og deprimerede borgere. Men jeg kan se, hvor langt jeg kommer med nærvær og omsorg. Kald mig ung og naiv, men den tålmodighed og følsomhed er dyrebar for ældreplejen. Jeg kommer aldrig til at glemme den første gang, en dement kvinde fortalte mig, at hun ville dø, fordi hun ikke kunne leve med sine smerter. Eller første gang jeg mødte et menneske, der var blevet reduceret til et tal på en vaskemaskine. Ældreplejen bør lytte til min og andre unge vikarers chokerende oplevelser.

Jeg oplever, at fast plejehjemspersonale bliver hærdet over tid. Det rammer dem ikke på samme måde, når den demente kvinde for hundrede tusinde gang fortæller, at hun vil dø. Men det gør dem ikke til onde mennesker. Dengang Else-sagen blev afsløret, rystede den Danmark. For mig var det hverdag. Sagen stillede et stort spørgsmål: Er det her et billede på den danske ældrepleje generelt? Min manglende forargelse skyldtes ikke, at jeg var nået at blive hærdet i løbet af mine, på det tidspunkt, få måneder som plejer. Elses smerte var blot et billede på den virkelighed, jeg hver dag var vidne til på plejehjemmet. Og som jeg stadig oplever, når jeg lægger studierne til side og går på arbejde for at supplere min SU. Danmark var bare længe om at fatte det. Ældreplejen er ikke et eksempel på det tillidsvækkende Velfærdsdanmark, vi kender. Det er barske løjer, og jeg har ondt af udsatte borgere som Else. Men jeg har også ondt af det faste personale, der bliver så presset, at de ikke har tid eller overskud til at skelne mellem rigtigt og forkert. Jeg har stor respekt for de mennesker, der arbejder i ældreplejen. Og jeg har sikkert kun fået en smagsprøve på, hvor hårdt det er. Videoen af Else, der hænger i liften og græder om hjælp, er ikke et resultat af ondskab. Det er en konsekvens af en presset ældrepleje.

Det vrimler med ungt ufaglært personale på offentlige institutioner. Og lad det fortsætte med det. Om det er i ældreplejen, i vuggestuer, børnehaver, you name it. Kritikken går på, at unge vikarer ikke har nok erfaring til at yde den omsorg og det stykke arbejde, der skal til, når man har med sårbare mennesker at gøre. Vi er dem, institutionerne ”må nøjes med,” når vilkårene er så dårlige, at det faste personale løber skrigende bort. Unge mennesker bliver hevet ind fra gaden og får stukket en vagttelefon i hånden som en falsk tryghed: ”Så kan du altid ringe, hvis det hele sejler!” Ser man bort fra svedige hænder og kejtethed, så bringer den unge vikar nogle vigtige observationer ind i debatten. Vi har overskuddet til at skelne mellem rigtigt og forkert. Vi har den unge, naive forargelse. Så lad os sigte efter bolden og ikke manden. Lyt til det unge, ufaglærte personale. Brug vores erfaringer til noget. Genfind omsorgen sammen med os. For indtil der kommer flere penge til velfærd for de sårbare, vil plejehjemmene fortsat være nødt til at kaste os ud der, hvor vi ikke kan bunde.

Hvad tænker du?

  1. Helene siger:

    Godt skriv. Har haft præcis samme oplevelse i hjemmeplejen. Blev nødsaget til at sige op efter to år fordi jeg ikke kunne holde til det psykiske pres længere, men havde så dårlig samvittighed efterfølgende over at lade de ældre i stikken.. Det er et fantastisk fag, som jeg savner meget, men ikke vilkårene. May Bjerre Eiby er virkelig en lysende stjerne inden for debatten på ældreområdet og er fortaler for en radikal omlægning af ældreplejen med langt større fokus på omsorg og nærvær.

  2. Signe H. siger:

    Hej Helene,
    Tak for din kommentar og for at dele dine oplevelser og tanker. Gode reflektioner og virkelig relevant!

    Kh Signe

  3. Anna Ravn siger:

    Hej Helene,
    Jeg arbejder på endnu en artikel i forlængelse af “Else-sagen rystede Danmark. For mig var den hverdag.” Det kunne være spændende at høre mere om dine oplevelser i ældreplejen. Har du lyst til at være med i et gruppeinterview?

    Mvh Anna

  4. Pia Fjorback Hejler siger:

    Kære Anna
    Spændende artikel. Vi vil meget gerne høre mere om dine tanker. Hvordan kunne du være bedre rustet? Vil du kontakte mig på pf@sosu.dk?

    Mvh
    Pia Fjorback
    Kommunikationsansvarlig
    Danske SOSU-skoler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her