En fuckfinger til autoriteterne?
Hvor langt er der fra almen borger til autoritet i Danmark? I dette debatindlæg undersøger Sofie, hvordan vi danske unge forholder os til autoriteter, og om en hyppigt delt fuckfinger på instagram mon er et tegn på ytringsfrihed eller useriøse drengestreger.
I Danmark har vi en helt særlig evne til at tænke selvstændigt og forholde os kritisk. Det er en pointe, jeg endnu husker, som en kinaekspert fremhævede, da hun var på besøg på mit gymnasium. Selvom kineserne studerer til langt ud på natten, så mestrer de ikke i samme grad den kritiske tilgang til ting, som vi danske unge har.
Da 15-årige Nick Larsen rakte fuck på Statsministerens instagram, var der mange, der roste den unge dreng for at være selvstændig og kritisk. Men er det virkelig sund og konstruktiv kritik at række fuck til en autoritet på den måde?
Hvis du ikke er helt med på, hvilket billede jeg taler om, er det altså det famøse klassefoto, Statsministeren postede for nogle uger siden på sine sociale medier, hvor hun sidder sammen med en 9.-klasse. Til højre for Statsministeren sidder en af eleverne med en udstrakt fuckfinger, der siden hen er blevet den nok mest omdiskuterede, udskældte og hyldede fuckfinger i danmarkshistorien.
Da jeg så billedet, fik det mig i første omgang til at fnise lidt. Men bagefter begyndte jeg at reflektere over, hvordan vi unge i Danmark opfatter og opfører os over for autoriteter i vores samfund. For er 15-årige Nick Larsen cool og selvstændig, når han i protest over regeringens corona-håndtering giver fingeren til Mette Frederiksen? Eller skulle han hellere smile, så billedet passer perfekt ind på Mettes propaganda-profil? Hvordan bør vi egentlige forholde os, når vi står face-to-face med dem, der bestemmer over os?
Jeg mener, at fuckfingeren er et billede på det afslappede forhold, som vi unge har til autoriteter i vores samfund. Vi ser dem ikke som nogen, der har mere magt end os eller bestemmer over os. I mange tilfælde gør vi slet ikke forskel på myndighedspersoner og helt almindelige mennesker.
Som gymnasieelev føler jeg mig f.eks. langt hen ad vejen på lige fod med mine lærere. Mine klassekammerater og jeg forhandler tit om at få afleveringer rykket og er ikke blege for at sige det højt, hvis vi er utilfredse med lektiemængden eller undervisningen generelt. Modsat studerende i mange andre lande tiltaler vi heller ikke lærerne med “Hr.”, “Fru.” og “Frk.”, men giver dem tværtimod kælenavne og laver sjov med dem, hvis de er sjuskede eller kommer for sent.
Min gymnasielærer, som også har undervist i USA, fortalte engang min klasse, at der er stor forskel på at undervise på et dansk gymnasium og på en amerikansk high school. Hvis man i USA beder eleverne om at løbe 10 runder rundt om skolen, så gør de det helt uden at stille spørgsmål. Men her i Danmark kommer eleverne med indvendinger og kræver altid et svar på, hvorfor vi nu lige skal gøre det, vi bliver bedt om.
Et andet eksempel er politiet. På Roskilde Festival eller til Distortion er det ikke unormalt at se en politimand holde en ølbong for festglade, unge mennesker. Her kommer det afslappede forhold til udtryk på en virkelig positiv måde, da politiet på den måde formår at skabe tryghed og tillid.
Generelt synes jeg, at der er mange positive aspekter ved vores afslappede forhold til autoriteter. Det er godt, at vi ikke bare er nikkedukker, der gør alt, hvad vi får besked på, men at vi formår at forholde os kritisk.
Jeg mener, at det at forholde sig kritisk er en af vores fornemmeste opgaver som unge mennesker, da det er os, der ser verden med friske øjne og os, der skal overtage roret, når de voksne engang må give slip. Derfor må vi aldrig glemme at være skeptiske!
Men er det ensbetydende med, at en fuckfinger til Statsministeren er en god og oplagt måde at vise sin kritik?
Det synes jeg ikke, at det er. Kald mig en snerpet gammel dame, men jeg synes, det er uforskammet og mangel på respekt, når man på et billede med Statsministeren rækker fuck til kameraet. Og det er ligegyldigt, hvem der er Statsminister, og hvilken politik vedkommende fører.
Det kan godt være, at fingeren var en “impulsiv handling” og ikke særlig gennemtænkt, men når en ung dreng ligefrem hyldes for at vise sin modstand mod regeringen på den måde, så er jeg bange for, at vi er ved at gå i en forkert retning, hvor destruktive fuckfingre forveksles med konstruktiv kritik.
Vi kan og skal være stolte af, at vi i Danmark ikke underkaster os autoriteter fuldstændigt, men vi skal samtidig huske, at der er forskel på, hvordan man gør oprør og ytrer sig. Hvis vi begynder at hylde folk ene og alene, fordi de viser deres utilfredshed, så ender det jo med, at alle går og brokker sig, men ingen rigtig kommer med løsninger på vores problemer. Derfor skal vi i stedet hylde samtale og saglige, gode begrundelser for det, vi siger og gør.
For lad os lige huske hinanden på, at vi trods alt bor i et af verdens mest demokratiske lande, hvor vi (også som unge mennesker) har rig mulighed for at blande os i debatter og have indflydelse. Det er et privilegie, som jeg synes vi danske unge bør være mere bevidste om, fordi vi lidt for ofte tager det for givet. Derfor håber jeg, at vi i stedet for at kaste med fuckfingre til højre og venstre vil gøre mere brug af det privilegie og udnytte den fantastiske mulighed, vi har for at argumentere for vores modstand.
Hvad tænker du?