Er alt blevet sagt?
Tobias har skrevet en tekst, der reflekterer over det nye. Hvad det vil sige at skabe noget nyt. Om nye lyde og visioner. Han forsøger ikke at komme med ét endegyldigt svar, men diskuterer i stedet, hvad det egentlig vil sige, at noget er “nyt”.
Er alt blevet sagt? Er alt blevet skrevet før? Er alt det, du læser og hører ikke bare gentagelser? Meninger, svar og løsninger, der er blevet nyfortolket og genbrugt? Sådan kan jeg godt føle. Når jeg støder på emner, jeg gerne vil skrive om, så når jeg tit til den konklusion, at det givne emne allerede er blevet skrevet om før. Hvad vil det overhovedet sige at skrive noget nyt? Er det nye nyt? Jeg er i tvivl.
Når jeg får noget fortalt eller læser noget nyt, og jeg føler mig klogere – oplyst – så er det altid noget, som er ”rakt ned” til mig. Hvordan kan jeg så nogensinde give noget videre, som jeg ikke allerede har fået fra en anden? Skrive noget helt igennem banebrydende? Det kan jeg vel ikke – eller i hvert fald ikke uden “hjælp”. En idé i mit hoved må have rod i noget, der allerede eksisterer eller er opstået i manglen på noget, der ikke er derude. Uanset hvad er mine tanker sat i gang af mine omgivelser. Jeg kan så omforme det, som jeg har hørt og læst, så det får en ny indpakning – dog stadig med det samme indhold – som så forhåbentlig er lidt lettere spiseligt for en ny generation.
Men er det nu også så slemt? Indenfor musik har genren rap for nyligt overtaget rock og andre genrer som det mest streamede i USA. Et at kendetegnene for rapgenren er, at den genbruger. Genbruger ved at sample gamle sange. Vi hører faktisk gammelt musik i nye versioner. En ny lyd, der har rod i den gamle. Omskrevet og komponeret på en mere appetitlig måde for vores generation. Handler det altså så i virkeligheden ikke om at forny det gamle, om at skrive det, der allerede er blevet skrevet før, bare på en ny måde?
Jeg var til et foredrag med Svend Brinkmann for nyligt. Han fortalte, at alt det, han skrev om i sine nye bøger, i bund og grund var det samme, som han havde skrevet om for 14 år siden i sine tidligere bøger. Nu havde han bare ramt en bølge, en tid, hvor folk faktisk interesserede sig for emnet. Måske er det altså slet ikke så dumt at skrive om det samme igen og igen – for at citere Nephew.
Måske handler det slet ikke om at finde på noget nyt at sige eller at lave en provokerende kovending omkring en gængs holdning i samfundet.
Folk er også glemsomme, og måske har vi i virkeligheden bare behov for at få ting gentaget gang på gang. Det handler slet ikke om at finde på noget nyt at sige eller at lave en provokerende kovending omkring en gængs holdning i samfundet. Det handler måske i virkeligheden om at sige det, vi allerede har sagt, men blot på den helt rigtige måde, så folk har forstået det én gang for alle. På en måde, der forhåbentlig får alles hjerner til at slå klik som en kodelås til cyklen, hvor alle tallene falder korrekt på plads. Låsen åbner sig, og hjulene kan dreje rundt. Dét, eller også er vi alle så forskellige, at ikke én måde kan gøre det. Vi har altså brug for hundredvis af forskellige versioner. Nye perspektiver gang på gang.
Uanset hvad svaret er, har jeg besluttet, at jeg vil give mig i kast med at skrive. Forsøge at skrive noget nyt, jeg tror ikke er blevet læst før. Forsøge, fordi jeg ikke vil give op. Forsøge, så jeg måske kan hjælpe dig med bedre at forstå de spørgsmål, du har, ligesom jeg samtidig hjælper mig selv igennem mine. Forsøge, så du forhåbentlig forstår dit liv endnu bedre, fordi du forstår lige præcis de ord, jeg bruger, og de ”nye” emner, jeg skriver om.
Og er det her emne så ikke blevet skrevet om før, tænker du måske? Det er muligt, men her er min version. Jeg håber det sagde klik.
Klik