Er jeg kriminel, fordi du ikke kan se mit ansigt?

D. 1. august 2018 trådte maskeringsforbuddet i kraft. Det indebærer blandt andet, at kvinder ikke længere må bære burka eller niqab offentligt i Danmark.

Jeg synes, emnet er relevant og aktuelt – det er noget, der præger vores samfund lige nu og bliver debatteret meget. Og så synes jeg, det er vigtigt at sætte fokus på, at alle ikke har det lige nemt med at tage bussen eller komme ud at handle. Når man, som Abeda, bærer niqab, er det nemt at blive set ned på – og frygten for at møde politiet er der hele tiden. Det bekymrer mig, at man ikke længere kan gå ud i fred, fordi man har et lille stykke stof for næsen og munden. Derudover synes jeg, at tildækningsforbuddet er med til at gøre Danmark til et mindre frit og liberalt land, fordi vi begrænser en minoritet, og fordi alle skal have lov til at gå klædt, som de har lyst til – det er ikke liberalistisk at tvinge folk til at blive hjemme.

Jeg synes, at vi bør kæmpe imod forbuddet – holde flere demonstrationer, kontakte politikerne og vinde friheden tilbage til de her kvinder. Derfor har jeg interviewet Abeda. Hun er en af dem, der bliver ramt af dette forbud. Hun er i 20’erne, studerer til bioanalytiker, er frivillig i Dansk Flygtningehjælp og er med i organisationen Kvinder I Dialog. Her er formålet at få kvinder med og uden niqab og burka til at komme i snak med resten af befolkningen.

Hvorfor går du med niqab?
“Personligt går jeg med det af spirituelle formål, og for mig er det en tilbedelse og en prisværdig handling i islam. Jeg ser det som noget godt, der giver mig en følelse af indre ro og lykke. Ikke fordi jeg mener, at folk der, ikke går med niqab, er dårlige, men jeg føler mig tættere på gud, jeg føler, at min personlighed, mit intellekt og mine evner ses som det primære, og at min krop og mit ansigt som det sekundære.”

Hvordan påvirker forbuddet din hverdag?
“Jeg har ikke fred og ro længere. Skolemæssigt bliver det også meget bøvlet og svært for mig at komme ud på skolen, jeg læser til bioanalytiker. Jeg tænker konstant på, om det er ok at gå ud nu, eller kommer politiet? Jeg er hele tiden på vagt og kigger hele tiden på folk, tager de mobilerne frem og ringer til politiet? Politiet kørte på et tidspunkt forbi, da jeg var ude, og jeg var meget bange for, at der skete noget, men heldigvis så de mig ikke og kørte bare forbi. Jeg kan ikke nyde stranden, en tur i skoven, en picnic-tur eller hverdagen generelt. Det begrænser både mig og min udfoldelse af min religion. Jeg kan ikke gå ud, medmindre det er yderst nødvendigt, eksempelvis når jeg skal til lægen, handle eller på apoteket. For eksempel kan jeg ikke gå ud på legepladsen med min niece. Jeg føler mig begrænset i alle former.

Jeg elsker at tage på tur ude i naturen, nyde vejret, plukke bær/frugt/urter og tage skønne billeder. Det kan jeg ikke længere, og hvis jeg gør, vil jeg ikke være i fred, men være angst for, at der kommer nogen forbi, som vil bruge vold mod mig eller ringe efter politiet. Jeg kan ikke nyde det længere, som jeg gjorde engang, kun fordi jeg dækker mig til af religiøse årsager.”

Er der folk, der snakker dårligt til/eller ned til dig, fordi du går med niqab?
“Jeg kan mærke en markant forskel efter forbuddet og en stigende diskrimination. Jeg føler, at det er blevet legaliseret at diskriminere mig og andre kvinder, der går med niqab. Nogle skubber til os, og en anden kvinde fik revet sin niqab af. Jeg skal altid have nogen med mig, hver gang jeg går ud, og jeg kunne slet ikke finde på at gå ud alene. Hvad hvis der sker noget med mig?

Efter forslaget føler jeg, at folk har fået lov til at pege fingre ad mig – nogle er meget usympatiske og umenneskelige. Jeg føler, at nu er det blevet tilladt at udøve vold og udtrykke had, og folk råber efter mig.”

“I mandags mødte jeg en ældre mand, og jeg havde naturligvis niqab på. Han råbte, at det måtte jeg ikke have på, fordi det er ulovligt. Vi fortalte, at vi var kede af, at det er ulovliggjort, men hvad kan vi gøre ved det? Ringer man måske til politiet, hvis nogen går over for rødt? De fleste kvinder går faktisk ikke med niqab, fordi de er tvunget til det, men fordi de ønsker de af hele hjertet. Kvinder, der bliver udsat for social kontrol, har en lov, de kan benytte sig af. Det er nemlig ulovligt at tvinge nogen. Med denne lov er det faktisk politikerne, der tvinger kvinderne i niqab til at blive hjemme, og før i tiden kunne de i det mindste komme ud. Nu har vi ingen frihed, og rigtig mange kan ikke se løsningen i det her! Det er mit valg, det er her, jeg føler mig tættest på gud, imens politikerne påstår, at jeg er tvunget til at gå med min niqab. Det er jeg ikke! Jeg kender mange med niqab, der ikke er gifte, der har et arbejde, og mange af kvinderne, der går med niqab er etnisk danske – det er først nu, vi føler, at vi er under social kontrol, og det gjorde vi ikke før forbuddet!”

Tror du, Danmark bliver set som et mindre liberalt land efter maskeringsforbuddet?
“Ja. Politikere, der siger, at de er liberale og derefter indfører et maskeringsforbud, er ikke liberalister. Det er hyklerisk, og det begrænser en minoritet, som ikke er et problem. Flere undersøgelser har vist, at niqab ikke er et problem, men politikerne gør det til det. De gør det modsatte af, hvad de står for, og personligt tror jeg, de er imod islam og religionen, samtidig med at de prædiker om religionsfrihed og ytringsfrihed. Det er de så glade og stolte over, men når de skal være imod en minoritet, ser de bort fra religionsfriheden.

Jeg bliver sat i bås med kriminelle, der fx sælger stoffer, kidnapper mennesker og voldtager. Er jeg virkelig én af dem – bare fordi jeg bærer et lille stykke stof? Nu er jeg blevet kriminel pga. et stykke stof for ansigtet. Jeg har aldrig nogensinde set mig selv som kriminel og heller ikke modtaget en bøde nogensinde, men hvis jeg en dag får en bøde, vil jeg føle mig kriminel.”

Den franske rigmand Rachid Nekkaz har fortalt, at han vil betale alle de bøder, der bliver udstedt i Danmark for at gå med burka. Han siger, at der ikke er nogen grænse for, hvor mange bøder han vil betale, fordi der ikke er nogle grænser for frihed. Regeringen overvejer at indføre fængselsstraf, fordi de ikke bryder sig om, at andre betaler ens bøder og mener, at den enkelte får straffen på denne måde, fordi en anden ikke kan sidde inde for en.

Hvad synes du om det?
“Igen: hyklerisk. Hvis man virkelig vil hjælpe kvinder under social kontrol, der er undertrykte, skal man ikke sige det her. Måske har kvinderne ikke råd til det, hvis de studerer og lever af SU, eller har små børn, og at man så begrænser dem og udsteder bøder…

Man vil gerne give kvinder mere frihed og rettigheder med sanktioner, og nu med fængselsstraf, hvad er det, jeg gør forkert? Jeg er helt tom for ord. Rachid Nekkaz piller ikke ved loven, han kæmper for kvindernes rettigheder og betaler folks bøder – han kæmper for frihed. Alle kvinder i hele verden kæmper for deres frihed.

Når vi kæmper for vores ret, er vi kriminelle, landsforrædere og absurde i forhold til den situation, vi er i.
Det minder mig om jøderne i Hitlers tid. Man har slet ikke lært af historien!

Fængselsstraf giver i mine øjne ingen mening – hvordan skulle det hjælpe mod social kontrol? Hvis man er et offer, bør udøveren blive straffet, hvorfor skulle offeret dog straffes?”