Et portræt af Selma

“Bare det at have en drøm, det er noget, jeg er ved at genlære. Jeg bruger
projektakademiet som sparringsmur til at spore mig ind på, hvad min drøm skal være.”

Selma. 21 år. Mørkebrunt hår og grå/blå øjne. Vokset op i Valby.
Som mange andre Københavnere er Selma blevet boende i byen. Hun har sabbatår, arbejder, og så er hun studerende på projektakademiet – et sted, hvor hun er ved at udvikle en drøm og sig selv.

Projektakademiet er et læringssted med projekter og teori, der giver en mulighed for at komme tættere på sig selv, medstuderende og processen i at arbejde kreativt, men det er også et sted, hvor man stabler projekter på benene og arbejder med mennesker, helt tæt på.

Du kunne måske tænke dig at spørge: Hvordan kan det være at Selma har valgt at bruge sin tid og penge på at lave ting for andre? Jo, det gør hun, ”Fordi det er pissesjovt og giver mening.” Fordi det er et alsidigt sted for de studerende, uanset hvad de laver ved siden af. På projektakademiet bliver der altid prikket til hendes nysgerrighed – det er et sted, hvor hun aldrig helt ved, hvad der kommer til at ske, og det knytter hende til de andre studerende.

Med sit sidste projekt fik Selma fat om kultur og om skrald. Det skulle være tæt på mennesker og kulturen, og det skulle være lærerigt. Det handlede om, hvad der er i skrald, men også om hvad man kan bruge det til.

Med kreative metoder og håndkraft skulle de deltagende i projektet selv lave motiver af det indsamlede skrald og frembringe farver, og derigennem lærte de om indholdet af stoffer i Københavnernes skrald og om bæredygtigheden.

I et helt år skal Selma fodre monstret – det kreative og nysgerrige monster. Det skal stimuleres og suge til sig fra den evige inspirationskilde, også kaldet Projektakademiet, og desto stærkere monstret bliver, desto mere vil Selma kunne reflektere og filosofere.

Selma er ikke helt sikker på, hvad hendes største drøm er lige nu, faktisk siger hun, ”Det ved jeg sgu ikke. At kunne finde ud af at arbejde med samtaler mellemmennesker, dyrke det der med, at når mennesker taler sammen og krydser på måder, de ikke er vant til og sætter ord på ting, de har brug for. Det øjeblik, hvor de hører hinanden, er vildt spændende, hvordan hører man hinanden, og hvordan hører man ikke hinanden, og hvordan det er en kæmpe gave at arbejde med det.” Hendes smil fylder hele hendes ansigt, som hun svarer. Efterfølgende tilføjer hun, at hun beklager for de vage svar, og jeg spørger hende, hvad hun mener – hvorfor synes du, dine svar er vage?

“Man bliver spurgt hele tiden, ’hvad skal du så nu’, og hvis man ikke kan give et klart svar, så svæver man jo lidt.’

Men er det en dårlig ting? Altså at svæve?
Jeg opfattede overhovedet ikke hendes svar som vage, men i stedet som velovervejede og spændende, svar der i virkeligheden gav et klart billede af, hvem Selma er.

Hvem tror du Selma er?

Artiklen udgives i samarbejde med Projektet UNGSKAB, et projekt under KBH+AskovFonden.

UNGSKAB er et projektakademi bevilliget af Tuborgfondet. Projektakademiet uddanner unge i at lede projekter, der med kulturen som platform bidrager til at gøre en forskel i samfundet og blive bedre rustet til at få job indenfor kulturel projektledelse og entreprenørskab. Læs mere her.