Får vi et nyt optagelsessystem fra 2023?
Fristen for at søge ind på en videregående uddannelse nærmer sig, og de mange nye udmeldinger fra Regeringen om et muligt nyt optagelsessystem har vakt Evas interesse. Derfor har hun besluttet sig for at kigge nærmere på udmeldingerne og kommenterer i dette indlæg på dem. For får vi allerede et nyt optagelsessystem i 2023?
Om blot nogle få dage har mange unge danskere søgt ind på en videregående uddannelse. Fristen for kvote 1 nærmer sig, og selv om der allerede er sendt 48.801 kvote 2-ansøgninger afsted, er kvote 1-fristen vigtig for alle ansøgere. Det er sidste chance for at ændre din prioriterede rækkefølge, og det er HER, man skal være helt sikker på, hvad man egentlig gerne vil læse de næste år. Og den 5. juli 2022 klokken 12:00 er måske sidste ansøgningsrunde med vores nuværende optagelsessystem.
I disse dage skal man holde tungen lige i munden, da der simpelthen er SÅ mange forskellige breaking news, at man kan blive helt rundtosset. MEN hvis vi fokuserer på nyheden om, at regeringen vil ændre optagelsessystemet for videregående uddannelser, er der også allerede mange bolde i luften.
Tilbage i april kom Reformkommisionen med deres anbefalinger til et bedre og optimeret optagelsessystem. De kom med flere forslag, men her nævnes de mest markante;
- Nye kandidatuddannelser på 1 år
- SU-omlægning fra stipendium til lån på kandidatuddannelser
- Et nyt optagelsessystem til de videregående uddannelser, hvor at ingen videregående uddannelse må stille krav om et gennemsnit fra gymnasiet på mere end 9,0
Visuelt af Julie Guld
Et nyt optagelsessystem, hvor et karaktergennemsnit på 9,0 skal være adgangsgivende til ALLE videregående uddannelser i Danmark. Man skal altså ikke længere have minimum 11,1 for at blive optaget på International Business eller International Business and Politics på CBS, og det bliver heller ikke nødvendigt med et snit på minimum 10,7 for at læse Cognitive Science på Aarhus Universitet. Reformkommissionen anbefaler herefter, at hvis der flere kvalificerede ansøgere til et studie, end der er pladser, skal de ansøgere med et gennemsnit på minimum 9,0 til en optagelsesprøve, som så afgør, hvem der får én af de eftertragtede pladser.
Det vil højst sandsynligt betyde, at flere ansøgere vil blive optaget på baggrund af en optagelsesprøve frem for deres gymnasiale karaktergennemsnit.
Indtil for blot nogle få uger siden troede man ikke helt, at Reformkommisionens anbefalinger ville blive ført ud i virkeligheden. Men til Folkemødet i Allinge fortalte Mette Frederiksen, at Regeringen vil ændre optagelsessystemet for videregående uddannelser, således at et karaktergennemsnit på minimum 10,0 skulle være nok til alle videregående uddannelser i Danmark, og dermed hæver hun så gennemsnittet gevaldigt fra Reformkommisionens anbefaling.
Mette Frederiksen mener dog ligesom Reformkommisionen, at hvis der er flere kvalificerede ansøgere end pladser, skal ansøgerne til en optagelsesprøve og optages på baggrund af dette.
Imens Mette Frederiksen taler om færre 10- og 12-taller på Folkemødet, er hendes uddannelsesminister i gang med at reklamere for, at flere skal optages gennem kvote 2, således det handler om ens aktiviteter og en motiveret ansøgning eller udelukkende resultatet fra en optagelsesprøve, som vil afgøre, om man bliver optaget på drømmeuddannelsen.
Den 21. juni udlagde regeringen deres samlede udspil for uddannelsesområdet, hvor regeringen vil indføre en række nye initiativer udover det allerede nævnte initiativ fra Folkemødet. Regeringen vil blandt andet have minimum 25 procent optaget gennem kvote 2, og så skal der indføres en national test, der baserer sig på sproglige, matematiske og logiske kompetencer. Prøven er ens for alle uddannelser, og ansøgerne skal derfor kun tage prøven én gang, selv om de har søgt ind på flere uddannelser i kvote 2.
Regeringens udspil møder både bifald og stor kritik, for selv om det vil være en god idé at optage flere gennem kvote 2 og forsøge at bremse karakterræset, vil regeringens udspil næppe kunne bidrage positivt i et allerede konkurrencepræget optagelsessystem. Blandt andet frygter formanden for Rektorkollegiet et øget karakterræs, hvis en for stor del overgår til kvote 2; for hvis flere skal ind gennem kvote 2, betyder det færre kvote 1-pladser, og dermed vil der alt andet lige ske en stigning i adgangskvotienterne. Samtidig med at seniorforsker hos VIVE, Jens-Peter Thomsen, siger, at udspillet egentlig har gode intentioner, men at regeringens udspil stadigvæk er skævvridende, og at en national optagelsesprøve lyder meget som noget, man har i Sverige, og der ikke er noget, der tyder på, at det bidrager til social mobilitet, og herefter skulle man så videre til en individuel vurdering, hvilket igen er skævvridende, da nogle ansøgere fra start har bedre vilkår for at forberede sig til optagelsesprøven i medicin end andre… Og så er det jo værd at nævne, at en optagelsesprøve er et lige så dårligt stillbillede på ens kunnen, som en mundtlig karakter fra ens hue-eksamen i gymnasiet, for hvis du klarer dig dårligt til optagelsesprøven, så er det game over og prøv igen næste år.
Reformkommissionens anbefalinger skabte debat, og det samme gør regeringens nye udspil. Og spørgsmålet er, om 2022 er det sidste år med et optagelsessystem, som vi kender det i dag, eller om udspillet møder så meget kritik, at det slet ikke bliver til noget alligevel.
Kilder
Hvad tænker du?