Falde, vælte som et træ i mine forældres have

27. juni 2022

til mine modige S og I og alle andre unge, der tør stoppe op og sige højt: Jeg ved ikke, hvad jeg vil lige nu?

Der er mange gange, at jeg har følt, at jeg var ved at falde.

I mit første sabbatår, da jeg ikke kunne finde ud af at stå ud ad sengen uden en skole.

I mit andet sabbatår på højskole, da jeg blev syg af stress.

Halvvejs inde i mit studie, da jeg led så meget af eksamensangst, at jeg hver dag tænkte på at droppe ud.

Der er mange gange, jeg har følt, at jeg var ved at falde, men hvor jeg er blevet ved at holde fast.

Men der er modigere mennesker end mig, som tager sig tiden. Som giver slip og lader sig selv falde mod hård asfalt uden nogen særlig bevidsthed om at blive grebet.

Modige mennesker, der ser tomheden i øjnene, dropper ud, går i stå, holder selskab med ensomhed og angst for at være udenfor et større fællesskab eller system, der holder om os med tunge varme arme.

Der er mennesker, som bryder fri og siger højt: Jeg ved ikke, hvad jeg vil.
Som får forældre og bedsteforældres hjerter til at banke hårdt: For du må da vide, hvad du vil?

De mennesker, som stopper op, bliver meget sjældent mødt med forståelse og sætninger som:
Hvor er det sejt, at du arbejder i en bager.
At du gør rent på et kontor.
At du ikke ved, hvad du vil studere.
At du ligger i din seng og laver ingenting.

Men så er der heldigvis steder som KBH+ og Projektakademiet, hvor der er plads. Plads til at fejle og falde, men også tænke og skabe – måske lige det, som man selv går og mangler, hvor man er i sit liv. Gennem Projektakademiet kan unge nemlig skabe projekter, de brænder for.

Som Samara Maya Fog, der har skabt projektet Meleret Melanin, som er tænkt som et fællesskab for afro-danske unge, hvor de kan spejle sig i hinanden og det at være mixed i Danmark.
Samara siger blandt andet om projektet: Jeg blev meget rørt ved vores første møde. Da jeg vendte mig om i min stue og så seks mennesker, der allesammen lignede mig. Det havde jeg aldrig prøvet før. At være majoriteten i et rum; at alle var mixed.

Og Emma Fager, der har skabt Livet på Kvartvejen, der gennem visuelle fortællinger deler udfordringer og problematikker i unges liv. Jeg tror virkelig på det. (…) Det her med at dele noget, som andre kan spejle sig i, så man ikke føler, at man står helt alene med det. (…) Jeg tror virkelig på, at jo bedre vi er til at dele, jo mere kan vi også finde ud af sammen i fællesskab,” fortæller Emma om projektet.

Som del af Projektakademiet får du en uddannelse som kulturskaber, der med kulturen som platform tør bidrage til at gøre en forskel i samfundet. Det er et sted, hvor du kan bruge dig selv og dine egne ideer og tanker og ikke forsvinde ind i et system eller en ramme, du ikke længere kan genkende dig selv i.

Projekter som Meleret Melanin og Livet på Kvartvejen bunder i basale behov som spejling og fællesskab. Noget, som man måske kan opleve mangler, når man har ladet sig selv falde ned på bunden, hvor der er helt stille. Men på et tidspunkt, hvis du får lyst, og det rammer dig, en tanke eller et projekt, et sted, som du mangler, så søg ind på Projektakademiet eller tag forbi KBH+ og mærk, at du ikke alene i noget – heller ikke i tomheden.

Artiklen udgives i samarbejde med Projektet UNGSKAB, et projekt under KBH+AskovFonden.

UNGSKAB er et projektakademi bevilliget af Tuborgfondet. Projektakademiet uddanner unge i at lede projekter, der med kulturen som platform bidrager til at gøre en forskel i samfundet og blive bedre rustet til at få job indenfor kulturel projektledelse og entreprenørskab. Læs mere her.

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her