Farver medierne USA rød og blå?
Medierne i USA spiller en afgørende rolle i at forstærke den politiske splittelse. Ved at dække nyheder med tydelig bias, skaber de en polariseret nation, hvor fælles sandheder forsvinder. Det skriver Sille om i denne artikel.
Selvom valgdagen officielt er den 5. november, er valgkampen mellem den siddende demokratiske vicepræsident Kamala Harris og den tidligere republikanske præsident Donald Trump allerede i fuld gang.
Præsidentkandidaternes modsatrettede visioner for USA afspejler den dybe politiske splittelse, som har præget det amerikanske samfund i mange år. Polariseringen i amerikansk politik er blevet forstærket af en mediekrig, hvor både fake news og media bias har skabt en informationskrig mellem landets to politiske lejre.
Mediernes rolle i den politiske krigsførelse
Medierne spiller en central rolle i at forstærke den politiske opdeling i USA. De publicerer ikke blot nyheder. De fremmer også narrativer, der bygger på tribalistiske tendenser, hvor modstandere bliver fremstillet som fjender.
Amerikanske nyhedsmedier er i høj grad opdelt i to lejre – de er enten demokratiske eller republikanske. Den manglende objektivitet og media bias har ikke kun skabt en mediekrig, men også forstærket en dyb mistillid til journalister og traditionelle institutioner.
Ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center har 75 % af amerikanerne svært ved at skelne mellem sandt og falsk i nyhedsstrømmen, og kun 20 % har tillid til medier på tværs af politiske linjer.
I stedet for at fungere som neutrale vagthunde, er medierne blevet aktive deltagere i den politiske kamp.
Især Fox News og CNN er kendt for at repræsentere hver sin politiske fløj, og deres nyhedsdækning er ofte tilpasset deres publikums ideologiske præferencer. Mange amerikanere, der kun ser en specifik nyhedskanal, bliver derfor udelukkende mødt af nyheder, der bekræfter deres egne holdninger.
Det får mistilliden til modstridende holdninger og kilder til at stige. Med det følger en også stigende mistillid til pressen, fordi mange amerikanere ikke længere deler en fælles forståelse af, hvad der er sandt.
Når medieinstitutioner vælger side, forstærker de den allerede dybe politiske polarisering, som præger USA. I stedet for at fungere som neutrale vagthunde, er medierne blevet aktive deltagere i den politiske kamp.
Det har konsekvenser for både den politiske debat og befolkningens tillid til demokratiske institutioner.
Et splittet USA
Medierne er ikke alene om at bidrage til polariseringen. Dybden af den politiske splittelse kan også ses i, hvordan vælgernes sociale identiteter i stigende grad er blevet tæt knyttet til deres politiske overbevisninger.
Vælgerne ser nu modsatrettede synspunkter som en direkte trussel mod deres identitet.
Ezra Klein forklarer i sin bog ‘Why We’re Polarized’, at forskellene mellem republikanere og demokrater ikke længere kun handler om politiske holdninger, men også om identitet. Politiske modstandere bliver ikke længere blot set som personer med andre meninger end en selv. De bliver set som en trussel mod ens grundlæggende værdier og livssyn.
Denne identitetsbaserede splittelse gør det umuligt for mange at indgå kompromiser, og i stedet søger de bekræftelse i de medier, der støtter deres egen fløj. Vælgerne ser nu modsatrettede synspunkter som en direkte trussel mod deres identitet. Det skaber en tribalistisk dynamik, hvor politisk loyalitet bliver en del af, hvem man er.
Den yderste konsekvens af tribalisme blev på tragisk vis tydelig den 6. januar 2021, da Donald Trumps tilhængere stormede Kongressen i et forsøg på at forhindre certificeringen af Joe Bidens valgsejr.
Angrebet på Kongressen var kulminationen af måneder med misinformation om valgsvindel og systematisk undergravning af tilliden til det amerikanske demokrati. Traditionelle medier og sociale platforme spillede begge en rolle i at sprede usandheder, hvilket førte til, at mange amerikanere var overbevist om, at valget var blevet stjålet.
Kampen om retorikken og vejen frem
Efterhånden som valget nærmer sig, har begge partiers præsidentkandidater advaret om farerne ved den ophedede retorik i politik. Trump har nu to gange været mål for attentatforsøg. Han skiftede fra først at opfordre nationen til at samle sig som nation, til at anklage demokraternes hårde retorik mod ham for at have skabt den farlige situation.
Trumps vicepræsidentkandidat, JD Vance, fulgte op med en skarp kritik af demokraterne og hvordan deres ord var medvirkende til truslen mod Trump. Han skrev på X, at “Den centrale præmis for Biden-kampagnen er, at præsident Donald Trump er en autoritær fascist, som skal stoppes for enhver pris. Den retorik førte direkte til præsident Trumps mordforsøg.”
Medierne vil nok fortsat spille en central rolle i denne kamp, hvor sandheder og løgne blandes i jagten på sejr.
På den anden side har demokraterne delt videoer af Trumps egne taler, herunder fra den 6. januar, for at understrege hans ansvar for den hårde retorik. På trods af opfordringer fra begge sider om at sænke temperaturen i den politiske debat, synes situationen kun at eskalere.
Med præsidentvalget lige rundt om hjørnet og så meget på spil, er det svært at forestille sig, at nogen af parterne vil tage et skridt tilbage. Medierne vil nok fortsat spille en central rolle i denne kamp, hvor sandheder og løgne blandes i jagten på sejr. Konsekvenserne for demokratiet vil nok mærkes længe efter valget er overstået.
Hvad tænker du?