SEINblik – uge 9

Danmark misser klimamålene endnu engang. Klimaministeren siger, at vi må stole på regeringen.

“Jeg føler mig helt sikker på – at fordi vi vil gøre mere – kommer vi i mål. Det kan jeg mærke inde i hjertet, så det må man tage mit ord for,” siger klimaminister Lars Aagaard (M) i følge en artikel fra DR. En udtalelse, der har fået flere vælgere til at rase på de sociale medier, siden artiklen blev udgivet i tirsdags. Udtalelsen er nemlig lige så uambitiøs, som regeringens tendens til at gennemføre deres klimapolitik. 

Aagaards kommentar er et svar på Klimarådets rapport over regeringens klimapolitik anno 2023. Klimarådet kalder sig for “et […] ekspertorgan, der rådgiver regeringen om […] omstillingen til et klimaneutralt samfund”. I februar udgav de deres årlige Statusrapport for Danmarks nationale klimamål og […] forpligtelser. Det står klart for Klimarådet, at vi ikke når at leve op til klimamålene – for tredje år i træk…

Klimamålene går blandt andet ud på, at Danmark skal udlede mindre CO2 set i forhold til år 1990, at Danmark skal være klimaneutrale i 2050, og så den helt store: at vi bidrage  til Parisaftalen, om at holde den gennemsnitlige globaltemperatur på 1,5 grad varmere end sammenlignet med før industrialiseringstiden. 

Men skal Danmark nå at leve op til målene – ja, så skal vi til at stramme ballerne sammen. Lader vi Aagaard få lidt mere taletid her i SEINblikket, forudser han at regeringen vil handle til sommer: “Regeringen kommer til at reagere hurtigt, lige så snart vi har anbefalingerne fra ekspertgruppen. De kommer efter sommer, og så snart vi har den rapport, vil vi indlede politiske drøftelser af, hvad vi skal gøre ved det,” siger ministeren. Vores mavefornemmelse er ikke den bedste. Hvad med din?

EU flaget skal være blåt, gult og gennemsigtigt

At holde øje med, hvem politikere i Europa Parlamentet mødes med og hvornår, er nok ikke det højeste på din dagsorden. Men det er alligevel et vigtigt tiltag, som EU nu vil gå endnu stærkere til. Derfor vil du fremover kunne se, hvem der mødes med hvem og hvornår. 

Beslutningen sker efter korruptionsskandalen om VM i Qatar. Parlamentets næstformand, Eva Kaili, blev anholdt da hun blev mistænkt for at have modtaget penge af Qatar, for at gå stille med dørene om arbejdsvilkår og menneskerettigheder i landet under verdensmesterskabet i fodbold.  

Nikolaj Villumsen (Ø), dansk medlem af Europa Parlamentet, har længe ønsket et tiltag som dette. Da SEIN fik kaffe med de danske MEP’ere tilbage i januar, fortalte han at: “Beslutningerne bliver truffet langt væk og sker bag lukkede døre. Der er store problemer med åbenheden. Eksempelvis har vi lige set den her store korruptionsskandale”. Villumsen mener altså, at frivilligheden i at bogføre hvem man mødes med som MEP’er ikke var nok. Det skal være et krav. Også er tiltaget da også sket for sent.

På den anden side kan det også gøre arbejdet sværere for medlemmerne. Måske en grund til, at tiltaget først sker nu, efter skandalen. Dansk MEP’er Morten Løkkegaard (V) siger at: “Vi er selvsagt ikke færdige endnu. Men vi skal også passe på, at vi ikke i vores iver efter at stramme reglerne gør det umuligt at udføre vores arbejde. Vi skal ramme dem, som er korrupte,” i en artikel fra PolicyWatch.

Vi ved, at TikTok ikke har det godt i dansk politik – hvad med i udlandet?

I tirsdags udmeldte Folketinget, at det grundet anbefalinger fra Center for Cybersikkerhed fraråder folketingsmedlemmer at bruge TikTok på computere og mobiler udleveret af Folketinget. Anbefalinger sker på baggrund af mistanke om at den kinesiske stat har adgang til oplysninger i appen.

Der er blevet sat specielt meget fokus på det sociale medium under folketingtingsvalget i 2022, hvilket især skyldtes LA, og nærmere betegnet Alex Vanopslagh, som havde stor succes med at brand sig på TikTok. Det bliver interessant at se hvordan et parti som f.eks. Liberal Alliance vil tackle en sådan udmelding, da en del af partiets succes blandt især unge ved sidste valg, meget muligt skyldtes den effektive digitale valgkampagne, ført blandt andet på TikTok.

Det er ikke kun de danske myndigheder, som agerer kritisk overfor TikTok. Bl.a. har den amerikanske og canadiske stat gjort brugen af appen forbudt på elektroniske apparater udleveret af staten, ligesom også EU-kommissionen har gjort for sine medlemmer. Der tegnes altså et billede af TikTok som værende endnu en vigtig faktor i global politik, selvom den almene bruger nok ikke mærker meget til det.