Filmanmeldelse: ‘Papirbryllup’

I en menneskemængde blandt mullets, glitter og blonder sidder jeg på det yderste sæde i en tom stolerække. Folk har ikke sat sig endnu. Jeg gør mig klar til at se den spæde film ‘Papirbryllup’. Rikke går rundt blandt de mange unge piercede ansigter og tager billeder. 

“Hej og velkommen alle sammen, træk ind og tag plads,”. Jonathan, som er en af de to instruktører, træder frem på scenen i Ungdommens Demokratihus. Holdet bag papirbryllup, har selv sørget for at få filmen finansieret. Kæmpe cadeau til dem. Det er deres første projekt sammen og det er vildt hvor mange mennesker de kan samle. 

Filmen, vi er kommet for at se, er en kort fiktionsfilm, hvor temaerne queerness, seksualitet og venskab optræder. 

Papirbryllupet er fejringen af kærlighedens første år. I filmen af samme navn møder vi Ingrid og Luna, der fejrer roomieskabets kærlighed og hvad den må afføde af løfter og venskaber.

Vi starter med at se Luna gøre sig klar til brylluppet. I en rar og opmuntrende stemning, træder Luna hen til alteret, hvor Ingrid står. Deres fælles ven agerer præst med ingen anden bibel end selvfølgelig ‘Sex and the City’. Efter brylluppet og de fine løfter, Ingrid og Luna afgiver hinanden, er der dinner party. 

Imens de alle sidder ved bordet, kan man se den ene veninde, der bliver ved med at skue til dem. Det får seeren til at tro, at karakteren ved noget, vi ikke gør. Desværre bliver det ikke udnyttet senere i filmen. Det bliver ikke italesat, om der er et problem eller ej. 

Aftenen skrider frem og gæsterne tager hjem. De to piger, Ingrid og Luna, er alene tilbage. De lægger sig ind i sengen og er intime med hinanden. Det bliver anspændt mellem de to piger. Var der virkelig noget i det kys? 

Ingrid er queer og får en af de følgende dage skæld ud af en veninde, der siger, at hun ikke kan være bekendt over for Luna at lege med hendes følelser på den måde. Som filmens hovedkonflikt følger man Ingrid være fortvivlet og usikker.

Men som seer føles det ikke helt forløsende, da konflikten næsten ikke optræder på anden vis, end at Ingrid virker lidt nedtrykt. Luna og Ingrid bliver meget hurtigt gode igen og ender i den sidste scene med at kysse. 

Man kunne godt have skruet endnu mere op for dramatikken og bedt skuespillerne om at skændes, for virkelig at gøre det ubehageligt at se på. På den anden side formår ‘Papirbryllup’ at skabe en varm og venskabelig tone og fremhæver den hårfine grænse mellem venskab og romance. 

I flere scener bliver filmen båret af det håndholdte kamera, som skaber en hjemlig effekt. Kameraet kunne sagtens forblive statisk under dinner party scenen, uden at man ville miste den levende effekt et håndholdt kamera kan give.
Det er tydeligt at se, hvor meget tid, der er blevet brugt på dinner party-scenen. Elegante vinglas er i fokus, når der bliver skålet og man ønsker at sidde ved siden af skuespillerne under optagelserne. Ingen tvivl om at de har haft det sjovt under optagelserne. 

Der bliver grinet blandt publikum på de helt rigtige tidspunkter. Instruktørerne og produceren kender deres målgruppe rigtig godt. Det giver en varm og rar stemning at sidde blandt filmskabernes venner og fans. 

‘Papirbryllup’, en film som er drevet unge ildsjæle. Det bliver spænende at se, hvad de vil lave af projekter fremover.
Jeg håber filmen kan være med til at inspirere andre unge, til at producere egne film i fremtiden. Danmark har brug for flere unge filmskabere.