Fra chefredaktøren: At gøre sit liv til en film

Så blev det 2018.

Den første dag i det nye år. Sådan en dag, hvor man faktisk kan mærke, at man er vågnet op i fremtiden. Man kigger ud af vinduet, og raketterne har forladt jorden, og alle datoerne har ændret sig.

Når et nyt år begynder, er der en form for konsensus om, at nu starter vi allesammen forfra. Man skal ændre sit udseende, sine vaner eller sine omgivelser. Og man får måske også en trang til selv at gøre det. Det giver også mening, at man får det sådan, når dagen nu ligger så fint planlagt lige midt i juleferien, hvor alt ellers står meget stille.
Derfor handler denne måneds brev også om at ændre på sit liv. Den handler om at få lov til at kuratere sit eget liv. At gøre sit liv til en film – og gøre sig selv til hovedpersonen i den.

Noget af det vigtigste på SEIN er netop at skabe plads til, at man godt må ændre sig. At man gerne må være kreativ med sin identitet – og at det netop er noget af det fantastiske ved at være ung og ikke rigtigt vide, hvem man er eller skal blive til. Så kan man prøve det hele af. Og ét af de bedste steder at finde inspiration til det, synes jeg, er i film.
Fordi film er så fantastisk detaljerede. Der er nemlig nogle, som har fået lov til at skabe et helt univers for én. Et univers med nogle helt specifikke farver, udvalgt musik, følelser og nogle helt unikke karakterer. Det hele er nøje sammensat og findes kun i netop dén tid og dét rum, filmen foregår i. Det er for mig helt fantastisk. Men når filmen slutter, får jeg nogle gange lyst til at trække hele universet med mig ind i den rigtige verden. Og så kan det være virkelig sjovt at bruge de stemninger eller karakterer til at prøve en anden tøjstil af, høre anderledes musik, lave om på sit værelse eller tage ud og rejse. F.eks. kan man bruge nogle af disse farvepaletter fra Wes Andersons film.

Man kan også iscenesætte sit eget liv med det, man allerede har. Jeg tror, noget at det mest fantastiske ved at være ung i dag er, at man på de sociale medier og på internettet generelt kan få lov til at dyrke sin helt egen æstetik og identitet. Og at man her kan skifte ud og prøve af. Man kan endda finde fællesskaber eller vildt flotte hjemmesider omkring lige dén film, man er mest inspireret af, eller sin helt egen obsession med billeder af grimme planter. På en måde har man – ligsom i film – mulighed for at bygge et helt univers op med sig selv som den helt unikke hovedperson, hvis man vil det.

Én af dem, jeg har set mest op til i forhold til at være virkelig kreativ med at iscenesætte sit eget liv, er Tavi Gevinson. Den måde, hun har tilpasset tøj, playlister, dagbøger – hele sin æstetik – ud fra en stemning eller en tidsperiode, har været virkelig fascinerende at se på – og prøve at efterligne.

Til gengæld har hun også sagt noget, som jeg synes er virkelig vigtigt at huske:
“No magical moments ever come out of art directing your own life”
For ligeså meget lyst og trang til at iscenesætte sit eget liv, gøre sig selv til hovedpersonen og prøve at sørge for, at det hele går op i en højere enhed, man har, jo mere kan man også blive skuffet, når det ikke gør. Jo mere kan man blive frustreret, når billedet ikke blev, som man havde forestillet sig i sit hoved. Når dagen ikke bliver, som man havde planlagt. Eller når verden opfører sig anderledes, end man havde håbet.

I det nye år vil det være mit håb, at man kan finde sig til rette i det virkelige, uforudseelige liv. Dyrke det uperfekte. Det uorganiserede, uafsluttede, uforberedte. Det, som i sidste ende bliver det magiske. Og at man kan finde en balance i både at være kreativ med sin identitet og sin æstetik, når man har brug for det, men også at man tør give slip på den kontrol nogle gange.

Det er vildt, hvordan SEIN har udviklet sig siden betasiden åbnede i september. Og vi håber, at SEIN også kan finde sin helt egen balance i vores fælles identitet. I det nye år skal fællesskabet på SEIN forhåbentlig vokse sig endnu større. Alle de kommentarer og bidrag og klik og lyt, I allerede giver som læsere, betyder simpelthen så meget for, hvad SEIN kan og skal blive til. Og på redaktionen vil vi kæmpe for, at SEIN kan fortsætte med at folde sig ud og prøve nye formater, idéer og tanker af.

Vi ses i morgen!

Hilsen Sara