Gatekeeper vi for ikke at blive ekskluderet fra fællesskabet?
Gatekeeping er en tendens, som vi ser både i medieverdenen og i vores egen hverdag. Vi tilbageholder information for andre. Men hvorfor gatekeeper vi egentlig?
Det er en tendens, der er mellem os individer i en hverdag, hvor vi i et konkurrence-samfund vil være så interessante som muligt. Og hvordan kan det være? Hvorfor er gatekeeping en tendens i vores kultur?
Gatekeeping: Et engelsk begreb, der længe har rumsteret i vores hverdag. Men hvad betyder det egentlig? I sin grundbetydning er gatekeeping den proces, hvor information filtreres til formidling – hvad end det er til offentliggørelse, udsendelse, internettet eller en anden form for kommunikation.
Man er altså en såkaldt gatekeeper, når man som person eller institution udvælger information og kontrollerer adgangen til det.

Visuelt af: Frederikke Vinter Vittrup
Begrebet blev udviklet af socialpsykologen Kurt Lewin i 1947. Det hører oprindeligt hjemme inden for journalistik og massekommunikation, hvor vi er vant til, at det er medierne, der kontrollerer og filtrerer informations-strømmene, som formidles videre til os individer.
Det er journalisten, der afgør, hvilke kilder der skal medtages, eller redaktøren, der beslutter, hvilke historier der skal dækkes og trykkes. Derfor har de en magt over vores adgang til information og fremstår altså som gatekeepere.
Men gatekeeping er en tendens, der også florerer på individ-plan. Det kan være, vi har fundet en sindssygt fed genbrugsbutik eller et tøjmærke, som vi så vidt muligt gerne vil holde for os selv i et forsøg på at holde stilen unik.
Vi er sociale dyr, der gatekeeper hele tiden
Måske har vi været afsted på ferie i en magisk flække, hvor de eneste danske turister var dig og dine medrejsende, og sådan måtte det gerne fortsætte. Eller også har vi haft det stramt med at dele skolenoter, fordi der var en frygt for at opnå mindre succes, når andre pludselig har de samme guldkorn som en selv.
Gatekeeping finder altså sted i vores hverdag, og de fleste af os har nok oplevet det. Men hvorfor gatekeeper vi? Og hvilke faktorer spiller ind i vores forsøg på at tilbageholde eller kontrollere information for hinanden?

Visuelt af: Frederikke Vinter Vittrup
Jesper Dammeyer, lektor i psykologi på KU, forklarer, hvordan vi som mennesker generelt har et behov for at lave en positiv selvfremstilling, så vi styrker os selv ved at gøre os mere positive. Det er en nødvendighed for, at vi kan trives. Han fortæller at:
“Det er en grundlæggende bias, at vi sorterer i vores udlægning af os selv, så vi får sat os i et positivt lys.”
Gatekeeping skal altså forstås som en naturlig del af os. Det gælder især i gruppesammenhænge, hvor vi er meget dygtige til at tilpasse os den måde, vi fremstiller os på. Det kan være qua vores stemmeføring eller det tøj, vi har på. Det handler om, hvordan vi kan få status i de sociale sammenhænge, som, vi synes, er vigtige.
Vi gatekeeper for ikke at blive ekskluderet
Der er en grund til, at vi har behovet for at benytte gatekeeping: Det at blive ekskluderet i en social sammenhæng er en meget voldsom oplevelse for mennesket, så det er man omhyggelig med at beskytte sig imod. Derfor har vi som mennesker et behov for at booste os selv i forhold til at trives som personer. Og gør vi ikke det, så er vi mere depressive, fortæller Jesper Dammeyer. Han forklarer at:
“Det er noget, vi gør helt automatisk, og det er faktisk den måde, vi fungerer på.”
Det er nemlig del af samme mekanisme. Vi vil gerne vil have opmærksomheden i sociale sammenhænge, og vi kan blive interessante ved at holde noget tilbage, fordi der også er angsten for at falde ved siden af. Det er altså en stærk faktor for os, at vi har opmærksomheden.
For at dykke mere ned i hvorfor det er, at vi agerer gatekeepere, så er det for at opnå succes i sociale sammenhænge. Den indflydelse, magt og gensidige interesse samt opmærksomhed, vi får af at tilbageholde information, gør, at vi føler os gode. Der er altså to sider i denne tendens. Det kan både ses som individet, der får boostet sit selvværd, og det at individet opnår status i en gruppe.

GIF fra giphy.com
Som mennesker er vi meget nysgerrige på andre mennesker – især når noget er anderledes. Så er vi draget af det. Man hører ofte klichéen i datinglivet om, at mænd tiltrækkes af mystiske kvinder. Det er netop denne mystik, der gør en interessant, og som tiltrækker andres opmærksomhed. Jesper Dammeyer siger:
“Det at tilbageholde nogle informationer, hvor det bliver bevidst for andre, at der bliver tilbageholdt noget, er en måde at gøre sig interessant på.”
Denne mystik opstår straks hos en person, når han eller hun præsenterer en historie om, at der er sket noget særligt; Det kan være en ulykke, sygdom eller noget, der afviger. Så er vi automatisk tiltrukket af det. Det at fortælle en historie, der deler noget ud, men ikke det hele, kan skabe en interesse.
Det vil vi gerne have, for det er et grundlæggende boost til vores selvværd. Jesper Dammeyer fortæller i forlængelse heraf, at grunden til, at vi drages af det mystiske og anderledes er, at vi sandsynligvis bruger det til at forstå os selv med.
Gatekeeping er en evolutionær tendens
Nu hvor vi lever i en digital tidsalder, hvor alt før eller siden ender på internettet, kunne man godt tænke sig til, at der er en kobling mellem gatekeeping og sociale medier. Jesper Dammeyer svarer dog hertil, at vi altid har gatekeepet, og at de mekanismer blot flytter over på sociale medier.
“Man kan styrke sin selvfremstilling på sociale medier, hvorimod der i landsbyen i gamle dage var særlige behov, men ikke midler til det. Så på den måde forstærker sociale medier den effekt.”
Man kan altså tale om en evolutionspsykologisk tendens. Gatekeeping har således altid eksisteret i vores DNA – der er bare en anden bekymring i dag. Jesper Dammeyer forklarer:
“I gamle dage, hvor man boede i landsbyen, var man nok også forsigtig med, hvad man lagde ud i landsby-samfundet. Så det er på den måde en anden sårbarhed, der er i dag. Bekymringen i dag er, at det når ud til flere millioner.”
Sociale medier ser altså ikke ud til at være et problem i sig selv, men egentlig blot en forlænget arm af det, der sker offline.
Når vi snakker om selvfremstilling og sociale medier, så mener Jesper Dammeyer, at det fylder meget især for unge mennesker. Det skyldes, at det er et stort stykke arbejde at finde balancen mellem, hvornår det er fint at poste en fjollet dansevideo for at vise, at man er sjov og så samtidig undgå at blive gjort til grin. Det er altså en balance, man hele tiden skal vurdere.
Og det samme gælder for gatekeeping. Hvornår har jeg fortalt nok og udeladt den rette mængde af min historie, til at andre finder mig interessant, og jeg kan opnå succes og indflydelse i den gruppesammenhæng, jeg befinder mig i?
Ifølge Jesper Dammeyer skal vi anerkende, at vi er forskellige som mennesker. Derudover skal vi eksperimentere løs inden for gatekeeping og bruge sociale medier som et redskab. Dertil udtaler Jesper Dammeyer afslutningsvist:
“Vi skal anerkende gatekeeping som en naturlig ting, vi gør. For vi kan ikke og skal ikke som mennesker bare være fuldstændigt transparente. Vi skal have de her filtre på.”
Gatekeeping er nemlig det, der gør mennesker anstrengt. Vi er sociale dyr, der gatekeeper hele tiden. Så underligt som det er, så ligger gatekeeping i vores natur, og det er dermed et vigtigt redskab i vores stræben efter at fodre vores selvværd og undgå ekskluderingen.
Vi har brug for det selvtillidsboost for at trives. Vi har brug for at kunne lave en positiv selvfremstilling. Vi har brug for at opnå succes, indflydelse og magt i sociale sammenhænge.
Så, gatekeep derudaf! Det bliver kun mere spændende fra nu af at følge udviklingen i den kringlede tendens.

GIF fra tenor.com
Tekst af: Kathrine Riber
Redaktør: Veronica Magaard
Hvad tænker du?