Genåbning af nattelivet: Det har vi glædet (og ikke glædet) os til
Efter endnu en pause fra bylivet kan vi igen mase os ind i mængden af mennesker, der vrider sig til ”Gimme More” på floor. Vi kan igen stå med smøger og gåsehud i rygergårdene, danse tæt med impulsive bekendtskaber og få lidt flere af de tunge søndage. Vi har spurgt SEINs følgere, hvad de har glædet sig til, og hvad de ikke har glædet sig til ved at tage i byen igen.
Visuelt af Klara Ally Grafstrøm
Vi er flere, der har savnet festlivet i natten. Det viser svarene fra ét af de spørgsmål SEIN lagde op på story søndag den 6. februar. Kun få dage efter genåbningen af natklubberne spurgte vi SEINs Instagramfølgere om deres tanker om by- og nattelivet. Nogle har savnet at mærke bassen i kroppen, mens andre frygter at møde “gamle spøgelser fra fortiden”, når vi igen kan vælte os i mennesker natten lang.
Særligt én ting går igen, da vi spørger, hvad folk har glædet sig mest til: ”Dansetid,” som en person skriver. En anden skriver ”at kunne danse så længe, jeg har lyst til,” og en tredje lader den dansende emoji i en rød kjole tale for sig selv. Det store savn til at danse på klubberne er ikke tilfældigt. Det er nemlig ikke helt det samme som at danse alene hjemme i stuen under coronanedlukningen. Det fortæller lektor Helle Winther, Ph.d. i dans og bevægelsespsykologi på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
"Dans er noget, vi gør i fællesskab. Det er både den fælles rytme, musikken og øjenkontakten, der er med til at åbne kroppen, og det kan vække en særlig glæde og legende tilstand i os," siger Helle Winther.
Dans er en måde at kommunikere kropsligt med hinanden på. Gennem øjenkontakt og fælles moves kan vi nemlig få en særlig forbindelse til andre. Vi åbner os for en kreativ måde at være sammen på, og det vækker en særlig legende tilstand i os. På den måde kan dans endda være med til at forbinde os. Give os en følelse af at høre sammen.
(U)sund sved
Der er delte meninger om den kropsvæske, vi kan opleve i den hede dans på floor. Én følger skriver, at vedkommende har glædet sig til “kram og svedige mennesker på floor.” En anden har fået et større fokus på hygiejne, og skriver: “Jeg tænker meget over, hvad jeg rører ved, især toiletter og gelændere”.
Sved kan være en god ting. Væsken fra vores svedkirtler er med til at desinficere vores hud og hjælper kroppen med at komme af med affaldsstoffer. Den kan endda være med til at regulere vores kropstemperatur, som kan være særlig brugbart midt i dansemængden på den dårligt ventilerede klub. Men når der er tale om andres sved, kan det være en knap så sund oplevelse – ja det kan ligefrem være sundhedsskadeligt.
Visuelt af Klara Ally Grafstrøm
Coronapandemien har givet os et øget fokus på hygiejne, rengøring og de ting, vi rører ved. Omikron var jo ikke skyld i mere end 40.000 smittede dagligt uden grund. I næsten to år har vi sprittet vores hænder og gemt os bag visir, plastforhæng og mundbind. Vi har snakket om kontaktoverflader, smittetryk og superspredere – og klubber og barer er ingen undtagelse. Faktisk er både dørhåndtag, gelændere og stolper blandt de bakteriebomber, man skal være særligt opmærksom på. Ja, dørhåndtaget har vist sig at kunne indeholde flere bakterier end toiletbrættet.
Så måske er det okay, at vi tænker over, hvor vi sætter vores hænder på klubbernes klistrede toiletter?
Aflagte alkoholvaner?
Under nedlukningen er det blevet tydeligt for nogle, ”hvor meget vi drikker”. Én skriver: “Jeg tænker klart mere over mit alkoholforbrug,” og en anden, at “man kan godt have det sjovt uden alkohol”. Dog viser tallene, at 23 procent af de 16-24 årige mænd og 31 procent af 16-24 årige kvinder overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse for alkohol. Ja, danske unge har – som du nok har hørt før – det højeste forbrug af alkohol sammenlignet med unge i andre europæiske lande. Til gengæld har vi unge drukket mindre alkohol under første nedlukning, end vi gjorde, før landet lukkede ned.
Visuelt af Klara Ally Grafstrøm
For nogle har pausen fra natte- og festlivet tydeliggjort, hvordan de sædvanlige alkoholvaner påvirker os. Én følger skriver: “Jeg har genopdaget, hvor meget jeg hader fulde mennesker i offentligheden – føles så utrygt nu.” En oplevelse, som mange måske kan nikke genkendende til. Flere undersøgelser peger på, at vold og alkohol er tæt forbundet. I 88% af alle tilfælde af gadevold blandt unge er offeret eller gerningsmanden påvirkede af alkohol.
Desuden er det gået op for andre under nedlukningen, at man faktisk kan have et liv i weekendernes dagtimer, og at de kan rumme mere end bare pizza, pepsi og panodiler. At det har været lækkert at være veludhvilet og klar til endnu en dag. Måske kan vi tage erfaringer som de her med os ind i nattelivet? Flere måneder med mundbind og manglende dansetid må trods alt kunne bruges til et eller andet.
Kilder
https://www.sst.dk/da/viden/alkohol/fakta-om-alkohol/unges-alkoholforbrug
https://www.rexona.com/dk/sweat-zone/hvad-er-sved.html
https://www.alt.dk/sundhed/hvor-bange-skal-vi-vaere-for-bakterierne-faa-styr-paa-baktusserne-her
https://dkr.dk/media/7345/unge-vold-og-utryghed-i-nattelivet.pdf
https://www.rentidanmark.com/2019/11/20/doerhaandtaget-ud-fra-toilettet-er-fuldt-af-bakterier/
https://alkohologsamfund.dk/nyheder/corona-og-alkohol-hvad-har-vi-laert
Hvad tænker du?