Glæden ved at gå

06. april 2020

Når indendørsaftaler og hyggelige events er sat på pause, er det om at finde andre måder at være sammen på, så man ikke får spat af sit eget værelse og selskab. Johanna har skrevet fem punkter til dig, der gerne vil overbevises om eller bekræftes i, at dét at gå er en sand glæde – i denne ekstraordinære tid og helt generelt.

Hvordan går det? Det går nok. Gå i gang! At begå sig. Være velbevandret. Tilgængelig.

Jeg ved ikke, hvorfor dét at gå så konsekvent optræder i vores sprog og de udtryk, vi bruger i hverdagen. Måske har det siden tidernes morgen givet mening at beskrive livets gang (for nu at bruge ét af de udtryk) med noget så almenmenneskeligt og nødvendigt som det at bevæge sig frem med sine ben. Måske handler det netop om bevægelsen, der kan overføres til så meget andet her i livet – til tiden og til den udvikling, den fører med sig, for eksempel. I hvert fald kom det bag på mig, at et ord som ‘tilgængelig’ så direkte henviser til gang, og at jeg aldrig rigtigt havde tænkt over det før.

For mig er dét at gå et pusterum fra hverdagens mange gøremål. En fysisk, men rolig pause, hvor tankerne kan flyde frit, og kroppen tankes op med frisk luft. Men en god gåtur med min veninde, søster eller med mig selv er også noget, jeg kan gå og glæde mig til. For hvor er der mange fordele ved denne form for bevægelse – hvad enten den foregår i skoven eller byen, alene eller sammen med andre. Derfor er følgende fem punkter skrevet til dig, der gerne vil overbevises om eller bekræftes i, at dét at gå er en sand glæde.

Noget af det, jeg holder allermest af ved gåturen, er det oplagte rum for snak og samvær, den skaber.

Illustrationer af Karen Marie Duus

1. Motion forklædt som afslapning

Alt efter hvor hurtigt et tempo man sætter for sin gåtur, vil det i større eller mindre grad kunne mærkes, at kroppen faktisk er i træning og bevægelse. Men selv hvis turen bliver en rask én af slagsen, siger min erfaring mig, at den næsten altid fremkalder en frisk ro i krop og sind. Når man går, sænkes blodtrykket, og hjernen får fri fra alle opgaver på nær dén at sætte den ene fod foran den anden og bearbejde de sanseindtryk, der langsomt glider forbi i et tempo, man selv har sat. Her kan de gode idéer dukke op – eller lade være. Som min veninde formulerer det: Kroppen får lov at være en maskine, når man går. Helt uden at tænke over det bevæger man sig frem, og netop det at kunne lade være med at tænke for en stund er jo en bonus i sig selv. Hvis ellers man ikke er rastløs over et eller andet, der går én på, burde gåturen altså have en afslappende og meditativ virkning og dermed være motion, der samtidig gør dig glad og rolig. Et sandt win-win. Gang er derudover en aktivitet, der er skånsom for kroppen, samtidig med at den er effektiv. Sætter man farten op, vil det ikke kun være musklerne, men også konditionen, der trænes, når man går.

2. Gang i samtalen

Noget af det, jeg holder allermest af ved gåturen, er det oplagte rum for snak og samvær, den skaber. Der findes ifølge mig ikke nogen bedre samtale end den gående. Dét, at man ikke hele tiden behøver at kigge på hinanden, men kan lade blikket vandre over de ting, man går i møde, er så dejligt befriende. Når man ikke er nødsaget til at sidde og se hinanden i øjnene over et bord, er det, som om samtalen bliver friere og lettere kan bevæge sig ind på emner, der måske ikke var blevet vendt, hvis snakken havde været over cafébordets blafrende bloklys. Og så er der bare noget skønt og stemningsfuldt ved at gå sammen og snakke i omgivelser, der er flotte at kigge på. Jeg er så heldig at bo bare tre opgange fra en af mine gode veninder, hvilket betyder, at vi flere gange om ugen spontant mødes til en aftentur. Vi går ofte ved havnen, og det er noget af det hyggeligste, jeg ved: når luften er kølig og klar og langsomt skifter fra violet til dybblå, og når alle byens lys reflekteres i vandet. Det er her, med hende ved min side og blandt andre snakkende mennesker langs kajen, at jeg er i mit es.

Skulle man pludselig være i den situation, at turen ned til gårdens skraldespande var dagens mest vidtgående oplevelse, er gåturen ens redning.

3. Den gavnlige gåtur

Som jeg allerede har berørt, er dét at gå en sund aktivitet for både krop og sind. Studier og forskning har gang på gang vist, at fysisk aktivitet giver velvære og mindsker følelsen af stress og angst. Og ikke nok med det: Bedre søvn og en forhøjet koncentrationsevne er også med på listen. Til det kunne man jo indvende, at der også er andre måder at være i fysisk aktivitet på end lige den at gå, og her er mit svar, at ja – det er der selvfølgelig. Men man skal nu alligevel lede længe for at finde så fordelagtig og lettilgængelig en aktivitet som en god gåtur.

4. Akut oplevelsesbehov

Skulle man pludselig være i den situation, at turen ned til gårdens skraldespande var dagens mest vidtgående oplevelse, er gåturen ens redning. Det er her, man, om ikke andet bare i ti minutter, får set lidt af verden udenfor. For uanset hvor man går, og uanset hvor (u)inspirerende en udsigt man har for sig, har man i det mindste indåndet en portion frisk luft og fået rørt sin krop. Og med dét følger sandsynligvis også en række nye indtryk, der (hvis skraldeturen virkelig er det eneste, der har fået én ud ad døren) kan få dagen til at føles bare lidt mere indholdsrig. Med andre ord: Det kan være tiltrængt som bare pokker at se noget andet end sit værelses fire vægge – eller hjemmets lidt flere af slagsen – og det er her, gåturen kommer ind i billedet og gør det lidt mere friskt og farverigt.

5. Altid tilgængelig

Er der noget gåturen er, så er det tilgængelig. Hvor og hvornår det passer én, kan man gå en tur. Det kræver intet årligt abonnement eller særligt udstyr. Man behøver ikke engang at være i god form. Det eneste, der skal til, er et par sko, der ikke gnaver og så éns egen lyst til at komme ud ad døren. Og har man ingen i nærheden, der har tid til at gå tur, kan man tage musik eller en god podcast med sig som selskab. Netop fleksibiliteten gør dét at gå til en ægte vinder, når store dele af det, man plejer at lave, ellers er sat på pause og uden for rækkevidde. Hvis du som jeg bliver træt i hovedet efter en lang virtuel skoledag, eller hvis du har brug for at se dine venner, selvom corona-omstændighederne næsten gør det umuligt, så husk på, at gåturen er der! Og det bedste er, at den ikke bare er et dårligt alternativ til en indendørsaftale eller tur i biffen.

Jeg kan huske, hvordan jeg, første gang jeg gik op ad de trapper, tænkte, at det var et fint sted at hænge den slags motiverende ord.

På en opgang på Rigshospitalet hænger der store plakater med opmuntrende citater af alt fra den gamle kinesiske filosof Lao-Tzu til Abraham Lincoln. Plakaterne stammer fra bogen WALK-UP – så går det bedre, og gang er omdrejningspunktet for alle citaterne. En passende belønning til ham eller hende, der valgte trapperne frem for elevatoren. Jeg kan huske, hvordan jeg, første gang jeg gik op ad de trapper, tænkte, at det var et fint sted at hænge den slags motiverende ord. Både fordi den helt konkrete gåtur jo kan gøre underværker for én, der er syg, men også fordi der i disse citater gemmer sig en filosofi om livet i det hele taget og om, hvordan man bedst muligt går igennem svære tider, som sygdom jo oftest må siges at være.

Blandt citaterne optræder ét af Kierkegaard, der selv var en helhjertet gå-entusiast og smukt satte ord på gåturens glæde og ikke mindst dens gavn:

“Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den. […] Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.” – Søren Kierkegaard

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Bliv medlem af SEIN