Grænser starter og slutter i samtale
I anledning af kalenderårets sjette uge har jeg undersøgt unges forhold til sex og grænser – både de personlige og dem mellem mennesker samt samtykke som grundbegreb i seksualitetens rum. Jeg er af den klare overbevisning, at størstedelen af voksne og unge mennesker på mindst ét tidspunkt i deres liv har fortrudt en seksuel akt med en anden person. Om fortrydelsen har været soleklar i øjeblikket, erkendt gennem efterrationalisering eller sket påvirket, hvor især sidstnævnte ofte kan ske i scenarier, som indikation på voldtægt.
Her er mit udgangspunkt at undersøge de kulturelle og sociale bevæggrunde, når man gennemfører en seksuel akt, og sexlyst er fraværende, men samtykke stadig gives. Situationer, hvor samtykkeafgivelsen er klar, og deraf ikke kan kategoriseres lovmæssigt som en direkte voldtægt. Dog er diskussionen om, hvorvidt samtykke kan trækkes tilbage efter en enkeltstående begivenhed interessant. Men jeg vil i stedet beskæftige mig med det afgivne samtykke, der sker som følge af pres og forventninger udefra såvel som indefra.
På trods af mit overgeneraliserende udgangspunkt finder jeg samtalen ekstrem relevant, da samtykkeloven blev et år gammel den 1. januar i år. En diskussion af, hvordan især unge oplever grænser – både overfor sig selv og andre – er utrolig essentiel i at skabe et mere nuanceret billede af samtalen om samtykke.
Grænser
Jeg har forsøgt at danne et perspektiv på dette gennem samtale med venner og partnere, samt artikler og undersøgelser om sexkultur, primært unges. Det er for at søge svar på, hvordan vi stadig i den endnu seksuelt frigjorte tid finder det svært at kende vores grænser i forhold til at sige nej til sex.
Et sted at starte er at konkludere, at mennesket i 2022 slet ikke er så frigjort, når det kommer til stykket. Et konstant forventningspres fra en kønsbaseret sexkultur, der med rødder i et altomsluttende patriarkat finder vej til alle gennem mere eller mindre åbenlyse samfundsnormer. Normer, som også gør sig gældende i det intime rum.
Intime situationer er tit også det mest sårbare og skrøbelige scenarie at befinde sig i. Og de er muligvis grunden til, at det i det rum kan opleves svært at afsøge sine egne grænser. En pointe, jeg mindes en af mine venner kom med en sen nattetime på en røgfyldt bar i efteråret. Men her må det kræves at forvente noget af sin partner (eller flere), når grænser skal afsøges. For opmærksomhed på ens partner må være grundlaget for i sandhed at føle den andens intention og hermed for alvor mærke, om samtykket virkelig er ærligt angivet. Især når en undersøgelse fra Sex & Samfund viser, at “hver fjerde unge mellem 16 og 29 år har været i tvivl om, hvorvidt de har overskredet deres sexpartners grænser.”
Hyperseksualitetens medie
Men at formulere sine egne grænser kan være utroligt svært og kræver et veludviklet seksuelt sprog. Kernen i problematikken må være at afsøge, hvilke strukturer der ligger til grund for denne bekymrende tendens. I en klumme fra den britiske avis The Guardian argumenterer journalisten Gaby Hinsliff for, at seksuel frigørelse og den medhørende nye sexpositive feminisme for unge ikke nødvendigvis føles som en styrkelse af det enkelte individs seksuelle frihed. Hun mener, at generation Z (født ca. mellem 1997 og 2012) er født ind en særdeles sexpositiv kultur, som har udvisket forholdet til samtykke og grænser. Hinsliff hævder, at den sexpositive kultur bestemt er at foretrække fremfor tidligere, mere undertrykkende sexnormer. Denne er dog på nogle punkter gået forkert, f.eks. udtrykt ved den moderne pornoindustri, der har eksponeret generationens unge for ekstremt eksplicit materiale i en ung alder, hvilket jeg også selv har mærket.
Tag alene de absurde sex og kropsidealer både unge kvinder og mænd skal sammenligne sig med, allerede fra en ung teenagealder for nogle. Den 20-årige popsensation Billie Eilish har bl.a. udtalt: “I think porn is a disgrace. I used to watch a lot of porn, to be honest. I started watching porn when I was, like, 11,” og “I think it really destroyed my brain and I feel incredibly devastated that I was exposed to so much porn.”
I forlængelse heraf kritiserer Hinsliff porno for at skabe et billede af ekstrem sex, heriblandt vold, sadisme og masochisme, samt direkte skadepåførelse og seksuel manipulation som generiske aspekter ved sex. Det er langt fra tilfældet i gennemsnitlige seksuelle relationer, og hvis det er, så har man som minimum en samtale om det forinden.
Samtykke på skemaet
Her vender kritikken af porno, altså hyperseksualitetens problematiske faldgrube, tilbage til diskussionen om samtykke og personlige grænser. For løsningen på denne problematik skal ikke findes i en ny sexnegativ feminisme. Forfatter og aktivist Laurie Penny hævder i samme Guardian-klumme, at seksualiteten ikke er for frigjort, men tværtimod er den ikke frigjort nok. For når først en italesættelse af grænser og seksuel vold for alvor bliver inkorporeret i samtalen om samtykke, så kan der være tale om en reel revolution af seksuel frigørelse.
Ligesom Penny vil jeg tilslutte mig standpunktet, at her vil det være essentielt at starte med mændene, primært de heteroseksuelle som mig selv. Det giftige mandeideal fra tidligere, som en arketyp porno bestemt bidrager til at reproducere, må nedbrydes. Det er oplagt, at opgøret med ikke-samtykkebaseret sex, en hyperseksualiseret mediekultur og seksuel vold skal begynde i skolerne. Og denne bevægelse er allerede i gang, for i år kan undervisere på danske grundskoler vælge at benytte sig af undervisningsmateriale omhandlende samtykke, der er udarbejdet af Sex & Samfund.
Dette er et glimrende skridt på vejen mod ligestilling og frigørelse, hvor sex længe har bygget et patriarkalsk værdisæt, der legitimerer, at den mandlige seksualitet har krav på at blive tilfredsstillet. Børn i grundskolen skal introduceres til et sprog om sex, porno og grænser, så de næste generationer oplever frigørelsens fulde dybde. For så bliver artikler som denne forhåbentlig en dag overflødige.
Kilder
https://www.dr.dk/nyheder/indland/samtykke-skal-paa-skoleskemaet
https://www.nme.com/news/music/billie-eilish-says-watching-porn-from-age-11-destroyed-my-brain-3119116
Hvad tænker du?