Nyhedsoverblik – 14. februar

Nyt borgerforslag: Færre eksamener til gymnasieelever trods reducering af dem
Efter lang ventetid er Folketinget nu endelig kommet til enighed om, hvordan de afsluttende eksamener i grundskolen og på landets gymnasiale uddannelser skal afvikles i slutningen af skoleåret. Fredag 5. februar indgik alle Folketingets partier med undtagelse af Alternativet en aftale om at skære markant ned på eksamensmængden.

For alle 3.g’ere gælder det, at man skal op i skriftlig dansk, mundtligt forsvar af SRP-/SOP-opgaven samt to mundtlige prøver i studieretningsfag eller andet A-niveaufag. 1.g’ere og 2.g’ere skal op i et enkelt mundtligt udtræksfag.

Mens mange gymnasieelever er lettede og glade for reduceringen af eksamener, mener nogle dog, at aftalen ikke er tilstrækkelig.

Et nyt borgerforslag er nemlig blevet stillet med ønsket om, at eksamenerne aflyses på samme måde, som de blev sidste år i slutningen af skoleåret 19/20. Det vil altså sige, at 3.g’erne kun skal op til 3 eksamener, mens 1.g’ere og 2.g’ere helt slipper.

Forslaget er stillet af 19-årige Marie Bolette Wegener M. Knudsen, der i samarbejde med medstilleren Aya Ertbølle Hage Winther ønsker, at eksamenerne reduceres yderligere, fordi landets gymnasieelever samlet set har haft mere virtuel undervisning end eleverne havde ved udgangen af sidste år. Derudover har de savnet et bredere fokus, der også inkluderer 1.- og 2.g’ernes eksamener. Begge piger går selv i 2.g på Oure Kostgymnasium.

Marie Bolette Wegener Knudsen forklarer til SEIN, at hun generelt ikke synes, eksamener og prøver giver et særlig godt billede af, hvad eleverne kan, da de nærmere kan betegnes som et øjebliksbillede. Hun siger, at dette problem i år er forstærket, eftersom der er dele af pensum, eleverne ikke når at få fat i, og derfor er det ifølge hende ikke retfærdigt, at man som elev vurderes på en enkelt prøve.

Hvad end man mener om eksaminerne, så kommer man ikke udenom, at en af gymnasiets kerneopgaver går på at være studieforberedende og klæde eleverne på til de videregående uddannelser.

SEIN har derfor spurgt Marie Bolette Wegener Knudsen, om ikke hun mener, eksaminer bør være en del af det, eleverne lærer i gymnasiet.

Til det svarer hun, at 3.g’erne alligevel vil komme op til 3 eksamener, og at 1.- og 2.g’erne vil komme til eksamener næste skoleår, og at eleverne derfor ikke vil mangle den erfaring, når de skal videre ud i uddannelsessystemet. Desuden fremhæver hun, at terminsprøver er med til at forberede eleverne på kommende eksamenssituationer:
“Jeg er ikke personligt nervøs for, at jeg ikke er klar til at komme til eksamen. Jeg har lige siddet til terminsprøver i dag, og de skal nok også sørge for, at vi næste år skal til terminsprøver inden eksamen, så vi har haft mulighed for at prøve det.”

Borgerforslaget om at afholde gymnasiale eksamener på samme måde som sidste år har i skrivende stund indsamlet 7.583 støtter, men skal nå op på 50.000 støtter, hvis det skal fremsættes i Folketinget.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/stribevis-af-eksamener-aflyses-til-sommer-faa-overblikket-her
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-06774

Unge etniske født i Danmark har svært ved at opnå statsborgerskab
“I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme. Der har jeg rod, derfra min verden går.”
Sådan lyder en af de mest kendte danske fædrelandssange, skrevet af vores alles H.C. Andersen.

Dog lader det ikke til, at dette er realiteten for mange unge med anden etnisk oprindelse. I hvert fald ikke rent juridisk set.

I mandags offentliggjorde Institut for Menneskerettigheder nemlig en rapport, der viser, at mange ikke-nordiske unge indvandrere og efterkommere oplever store problemer med at opnå dansk statsborgerskab, selvom de er født og/eller opvokset i Danmark. De har gået i danske institutioner og skoler, har danske venner og kender alt til landets værdier og kultur. Alligevel skal de kæmpe en lang og besværlig kamp for at få det rødbedefarvede pas som officielt bevis på, at de er ‘rigtige danskere’.

Rapporten konkluderer bl.a., at den nuværende lovgivning strider mod både Danmarks internationale forpligtelser og menneskerettighederne, da Danmark har pligt til at gøre det lettere at opnå statsborgerskab, hvis man er født og/eller opvokset i landet.
Som det er nu, skal mange ikke-nordiske unge uden statsborgerskab søge om dette på samme præmisser som voksne flygtninge, der lige er kommet til landet. Det er en langvarig og besværlig proces, da det som minimum tager 3 år. Ofte endnu længere tid endda.

Der er nemlig mange ting, der kan udskyde og vanskeliggøre processen yderligere.
Det kan f.eks. være beskæftigelseskrav, kravet om en næsten pletfri straffeattest samt en bestået indfødsretsprøve eller ganske enkelt forvirring omkring dokumentation for, at man eksempelvis har været i arbejde eller under uddannelse.

Men hvorfor har det så stor en betydning at være dansk statsborger? Er det ikke ‘bare’ noget med at kunne sætte et lille kryds, når der en sjælden gang er valg i Danmark?

Nej, det er det ikke. I rapporten kan det læses, at der foruden statsborgerskabets praktiske og juridiske muligheder også medfølger en række følelsesmæssige værdier. Statsborgerskabet er nemlig også en anerkendelse fra samfundet af, at man er en del af det nationale fællesskab.

Mange unge oplever det derfor som degraderende og fremmedgørende at skulle kæmpe så hårdt for at få statsborgerskab i det land, som de har boet i det meste af – hvis ikke hele – deres liv, og som de betragter som deres hjemland.

I rapporten beskriver en 22-årig kvinde med kosovosk oprindelse følelsen ved at blive betragtet som fremmed, når man søger om statsborgerskab, sådan her:

”Det var egentlig første gang i mine 21 år, hvor jeg har været her, og hvor jeg følte: ’Okay, jeg er godt nok udlænding så.’ Det kan godt ske, at jeg går og tror, at jeg er som mine andre danske venner, men så kommer realiteterne frem, og det er jeg ikke. Staten vil altid se mig som værende en flygtning.”

https://uniavisen.dk/jino-laeser-statskundskab-men-har-meget-lang-vej-til-statsborgerskab/
https://menneskeret.dk/nyheder/unge-vokser-danmark-nemmere-danske-statsborgere

Ny klimaguide hjælper unge med at tage tyren ved hornene – men hvorfor os?
Fra tirsdag d. 9. februar kunne Teen Vogues No Planet B: A Teen Vogue Guide to Climate Crisis findes overalt på Amazon og diverse online boghandlere. Bogen er et tag på klimakrisen fra et ungt perspektiv. Udgivelsen, som er sammensat af politisk redaktør Lucy Diavolo, indeholder blandt andet bud på, hvordan man som ung kan skubbe politiske klimaaktioner i gang. Derudover er bogen selvfølgelig ikke komplet uden et interview med klimaikonet Greta Thunberg.

Formålet med bogen er at inspirere unge til at tage ansvar for den fælles fremtid, vi står overfor. Samtidigt forsøger Teen Vogue at kreere et intersektionelt klimafællesskab. Men det er bemærkelsesværdigt, hvordan Teen Vogue ofte er mere politiske end “voksen Vogue”.

Generelt ser vi efterhånden en tendens til, at klimabevægelsen, som sagt, er ung. En følelse af håbløshed kan dog hurtigt sprede sig, når de unge er den eneste generation, der løfter deres del. Eller i hvert fald prøver på det. I en statistik lavet af Klimabarometer i 2018 ses det, at de af 18-29-årige er 90 % helt eller delvist enige i, at ‘’[…] den grønne omstilling gerne må koste penge og kraftanstrengelser på kort sigt, hvis indsatsen giver samfundsmæssig giver gevinst på lang sigt.’’ Samtidigt er ‘’kun’’ 73 % af de 30-39-årige enige, og 67 % af dem der er 60+ år. Så hvem har egentlig mest brug for en klimaguide?

https://www.teenvogue.com/story/no-planet-b-climate-change-book-launch

Orange fingre i klemme igen: Nu er rigsretssagen mod Donald Trump begyndt
Hvis man søger på ‘’Rigsretssagen mod Donald Trump’’ på Wikipedia, foreslår siden to ting: Rigsretssagen sidste år og den, senatet tog hul på d. 9. februar 2021. For nu har den tidligere amerikanske præsident altså fået fingrene i klemme igen – og så er det ovenikøbet første gang, det sker i USA’s historie, at en præsident bliver stillet for rigsretten to gange.

I december 2019 blev Trump stillet for en rigsretssag grundet en anklagelse for magtmisbrug og modarbejdelse af Kongressen. I februar 2020 blev han dog frikendt. Denne gang kigger man nærmere på, om Donald Trump tilskyndede angrebet mod Kongressen d. 6. januar 2021. Denne dag så man demonstranter kravle op på bygningen, hoppe ind og ud ad vinduer og true politikere på livet. Alt sammen grundet utilfredsheden med erklæringen af Joe Biden som USA’s næste præsident.

Natten til onsdag stemte Senatet “ja tak” til at fortsætte rigsretssagen. Senatet er en del af Kongressen, som er USA’s lovgivende magt. Det er dem, som står for rigsretssagen. 56 ud af 100 senatorer stemte ja til fortsættelsen, heriblandt seks republikanere, som sidder i Trumps parti. Hvis rigsretten resulterer i, at Trump bliver dømt, står han til ikke at kunne blive præsident igen samt at miste sin sikkerhed og pension, som tidligere præsidenter ellers er berettiget til. Ender det sådan, kan Trump altså ikke stille op til præsident i 2024, som hans planer indtil videre har været.

https://www.dr.dk/nyheder/udland/senatet-stemmer-ja-til-fortsaette-rigsretssag-mod-trump-der-kan-ikke-vaere
https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-02-09-nu-starter-rigsretssagen-mod-donald-trump-det-skal-du-vide