Guide: 3 tips til, hvordan du undgår at falde i fake news-fælden

13. december 2023

I en verden med informationskrig og lynhurtige nyheder på sociale medier er det både vigtigt at vide, hvad der er troværdig information, men især, hvad der er falsk information. Vi på SEIN har sammensat en guide til, hvordan du bliver mere opmærksom på, hvornår det, du læser, er fake news.

“I krig er sandheden det første offer”. Sådan sagde den græske digter Aischylos for ca. 2500 år siden. Det er dog stadig et citat, der har relevans i dag med krig både i Europa og Mellemøsten. I en tid med sociale medier og lynhurtige nyheder er det endnu sværere at navigere rundt i informations- og nyhedsstrømmen. Så meget desto mere er det blevet endnu vigtigere at være kildekritisk, så man kan skille fup fra fakta.

Lad os først starte et lidt andet sted. Grunden til, at jeg valgte at skrive om dette emne var fordi, jeg fandt en Twitter-profil, der går under navnet Visegrád 24. Visegrád 24 er en østeuropæisk nyhedsprofil på X, det tidligere Twitter, som rapporterer om krigen i Mellemøsten og Ukraine.

Klik her og Støt SEIN

Men det er her problemet opstår, for flere gange er Visegrád 24 blevet anklaget for at spille med fordækte kort og videreformidle fake news og misinformation. Blandt andet postede profilen en video, der tilsyneladende viser en palæstinensisk mand, som kritiserer Hamas. Det viste sig dog senere, at manden ikke var en palæstinensisk mand, men i stedet en israelsk komiker. Visegrád 24 understregede et par dage senere, at manden i virkeligheden var komiker, men de slettede ikke tweetet. Red flag.

Visuelt af: Albert Bjerregaard Poulsen

Visuelt af: Albert Bjerregaard Poulsen

Profilens primære opslag består af at videreformidle meget pro-israelske Twitter-brugeres videoer og billeder med meget skarpe vinkler på de pågældende billeder og videoer, uden nogen kontekst til, hvad det er, man ser.

Så med dette i mente: Hvordan undgår man at blive offer for fake news?

Råd nummer 1: Tjek, hvor informationen kommer fra

Nu giver jeg dig lige en guidet tur bag det at skrive om nyheder. Man får sin information et eller andet sted fra. For eksempel får du måske nye informationer fra denne artikel, hvilket vi kalder en kilde. Al information kommer fra kilder: Det kan enten være mundtligt, skrevet over mail eller tweetet. Men bare fordi folk siger noget, der lyder som fakta, betyder det ikke nødvendigvis, at det er fakta. Derfor skal man altid undersøge, hvem der giver dig informationen. 

Har de andre motiver, er de kompetente til at give informationer og hvor ved de det fra?

Visuelt af: Albert Bjerregaard Poulsen

Visuelt af: Albert Bjerregaard Poulsen

Råd nummer 2: Følg kilden (eller pengene)

“Følg kilden” betyder, at det er vigtigt at finde ud af, om kilden har forbindelser til nogen, der kunne have grunde til at sprede specifikke informationer, vinkler eller nyheder. Det kan enten være politisk: For eksempel, hvis kilden er spindoktor for en minister, og derfor gerne vil plante historier om politiske modstandere, når ministeren har jokket i spinaten. Det kan også være økonomisk, hvis en kilde er ansat hos et firma eller organisation. Derfor skal man altså researche, finde ud af, hvor kilderne kommer fra, og hvad de kan have af bias.

Her kan du tjekke, hvilken bias en nyhed har.

Råd nummer 3: Brug din sunde fornuft

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigste, at du bruger din sunde fornuft, og stoler på din mavefornemmelse. Hvis du føler, at der er et eller andet galt med de informationer du får, så prøv at følg din mavefornemmelse. Der er mange forskere, heriblandt Lou Cozolino og Chloe Drulis, der har udviklet teorier herom. De mener, at ens mavefornemmelse faktisk kan være forbundet til reel hjerneaktivitet, og at man skal lytte til sin mavefornemmelse.

At undersøge sine kilder handler faktisk også om at være nysgerrig på det, kilderne siger og gør, men man skal ikke nødvendigvis altid være meget kritisk overfor sine kilder. Det hjælper bare at være nysgerrig på information fra forskellige kilder. Derfor kan det også være behjælpeligt at få nyheder fra forskellige sider og medier, så ens mediebillede ikke blot bliver et ekkokammer.

Så, kort sagt…

Som sagt står vi i en speciel situation i verden med to krige, som der kan blive rapporteret fra i realtid, både på de etablerede medier, som tv og nyhedshjemmesider, men også på de forskellige sociale medier, såsom Instagram og Twitter. Alle disse faktorer kan gøre det sværere at navigere rundt i mediebilledet.

Der er mange steder, man kan få sine nyheder fra, og det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet. Sociale medier er ikke nødvendigvis bedre end de etablerede medier, men man skal bare huske altid at bruge sin kritiske sans. Her kan man bruge den gamle huskeregel: Hvis noget virker for godt (eller dårligt) til at være sandt, er det nok fordi det er det.


Skribent: Bjarke Hunderup Uhl Pedersen

Visuelt af: Albert Bjerregaard Poulsen

Redaktør: Veronica Magaard

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her