Bidrag: Hey Guys Hey Guys
Sårbarhed, relationer og øjeblikke.
Tag imod når Laurits lukker dig ind i sine tanker i dette digt.
Genudgivelse
Hey Guys Hey Guys (!!)
siger jeg hen over skulderen mens jeg børster tænder seriøst hvad skal vi gøre med alt det her rod min stemme er fyldt med mynteskum hvad
skal vi gøre nu hvor det
gør ondt at se på
dem jeg elsker
alle jer der har været igennem så meget sammen tykt og tynd- hudet jeg er så stolt af jer
siger jeg mens skummet bliver rosa på mine læber jeg har hørt at
den nye generations blod ikke
er rødt men lilla når
det rører ved verden
med sine ender mit navn
er et sted hvor jeg har ventet på tingenes sammenstød hey guys
hører i efter undskyld
at jeg kun kan bidrage gennem sproget
jeg har åbenbart befundet mig i mig selv i flere dage
i det her sene lys
der kaster blod på en knogle-
farvet mur, den her brusen af af forår som vi drukner i for at blive lidt længere og mene det jeg mener det når jeg siger jeg mest af alt er
en mand
at jeg kan huske hver en rynke i mine fejl
at jeg er en smuk taber der danser i regnen
jeg er ikke trist gentog min far
det er bare det at jeg altid vil være her
jeg gider ikke diskutere det med dig
hører i når jeg siger at
inde i mit hovede er der kaos overalt
men jeg er ikke syg Hr betjent jeg tror bare ikke på tidens gang
hans øjne: regndråber i et mareridt
hvordan kan noget der er skabt til at falde, være så smukt?
jeg ved det godt
at det værelse i har grædt i er i morgen
at døren ikke er opfundet endnu
vi gider ikke længere diskutere det med jer vi danser hen
over fortidens kirkegård
i din mormors bryllupskjole mens vi spiller luftguitar
og det giver mening
fordi solnedgangen, ligesom overlevelse, kun eksistere på kanten af at forsvinde
fordi det at fjerne et stykke af en person
kan gøre dem mere hel
fordi solens gule vinger flaksende i sort mudder var en sætning der
sad fast i sit eget sprog
guys hører i efter er i her stadig
jeg kan ikke gøre for det
jeg står midt i minefeltet igen
min far sagde engang at det var her man lærte at danse
nu er der sne på mine læber som salt i såret
sort som Guds punktummer
mine arme skærer gennem ilden
i første omgang blev jeg skabt og så skabt til at overleve hvilket vil sige at
jeg er nogens søn.
Hvis du har noget på hjerte, lægger SEIN gerne platform til. Ligger du også inde med en film, fotoserie, tekst, podcast, artikel, debatindlæg eller andet, du bare må dele?
Så send et bidrag til os her
Tekst: Laurits Balker Jørgensen
Redaktør: Camilla Angaard Nielsen
Hvad tænker du?